fredag, april 06, 2012

OP AD BAKKE

Jeg slapper ikke rigtig af, jeg er hele tiden i beredskab, jeg planlægger konstant inde i mit hoved. Og måske er det dagens opgave, der fylder bag al det andet. Mine søstre og jeg tager hul på opgaven med at få ryddet vores barndomshjem. Jeg orker det ikke, men her hjælper ingen kære mor. Min mor havde de bedste intentioner om at få ryddet op i alt det, de havde samlet sammen, men energitabet pga kræftsygdommen fik hende til sidst til at give op og erkende, at det måtte blive hendes børns opgave, ligesom det blev min mor og hendes søstres opgave, da min mormor døde af en kræftsygdom. Når det her er overstået, må jeg i gang hjemme på gården, jeg har gemt alt for meget, det skal ikke blive mine børns lod at rydde op i det.

DSC05572

Men lyspunktet på denne dag er, at jeg er sammen med mine søstre og vores 4 døtre. Må din Langfredag også indeholde lyspunkter.

20 kommentarer:

  1. Det er ikke verdens sjoveste opgave I har planlagt for i dag, I må krydre dagen med sang og genopfriskning af barndomsminder.. God dag Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, vi havde en god dag :-)

      Slet
  2. Sådan tænkte jeg også, da vi ryddede op efter min mor. At jeg skulle se at få kasseret og ryddet op hjemme hos mig. Det gør jeg også lidt engang imellem. Men så ser jeg også på nogle ting og tænker, at dit og dat vil jeg ikke skille mig af med. Måske stå det i kælderen, men det betyder noget, det er der. Jeg har sagt til mine piger, at jeg regner med, det er lettere for dem at kassere ting, som er min bagage og fuld af minder for mig, men ikke har samme betydning for dem. Jeg er ikke samler, så værre er det heller ikke.
    God dag til dig og dine søstre. Sådan en dag er fuld af minder, gråd og latter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, min mor samlede på så mange ting. Vi er enige om, at hun må være den første genbruger, det er helt vildt, det hun har gemt på. Men vi er i gang og dykkede ned i mange dejlige minder :-)

      Slet
  3. Da har dere litt av en oppgave foran dere. Jeg flyttet inn i huset etter mine foreldre som det var, med alle mine ting, og SÅ begynte jeg å rydde, kaste, gi bort og legge på vent. Etter tre år er jeg enda ikke ferdig, for jeg vet ikke helt hva jeg vil ha, og jeg kan love deg at jeg bor som i et MUSEUM! Mine foreldre flyttet aldri, og jeg har ingen søsken, så det var bare å bite tennene sammen og kle følelsene av seg. Lykke til med oppgaven og ha en god langfredag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Steinkjerringa, det er noget af et langtidsprojekt du er i gang med, held og lykke med det :-)

      Slet
  4. Jeg tænker også, som du, at mine børn ikke skal....og så videre. men måske er det en god proces, at rydde op i ens forældres hjem..Hårdt slidt, men ting gemmer jo på minder ( gode som dårlige) og måske er det godt at få ryddet op der også??
    God arbejdslyst, godt I er flere om den opgave.
    God Påske Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, det er så dejligt at vi er flere om det, men det er svært at finde tid til at mødes alle sammen, og vi tænker ikke ens om det, der skal gemmes :-)

      Slet
  5. Åh, jeg har selv lige været opgaven igennem. Heldigvis med mine tre søstre og det var en tur ad følelsernes memory lane. Dage med snak om barndom og fælles minder. Tårer og latter blandet. Vi fire søstre er også enige om, at vi selv vil rydde op efter os, men gad vide om det lykkedes i den sidste ende? Selv om du synes opgaven lige nu er svær, så lov dig selv også at nyde det. Det kommer aldrig tilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tvillingemor, jeg lover at vil prøve at nyde det :-)

      Slet
  6. Selvom dagen sikkert bliver udfordrende, så er det værd at glædes over hvor mange du har at løfte opgaven sammen med.
    Jeg kan endnu huske da jeg skulle tømme min svigermors hus sammen med min mand som er enebarn.
    Da gik det virkelig op for mig hvilken rigdom der ligger i en stor søskendeflok.
    At have nogen at dele minderne med er GULD.
    Rigtig god påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, det er en rigdom at have en stor søskendeflok :-)

      Slet
  7. Åh ja, at rydde forældrehjemmet - det er hårdt! Men som du siger, det skal jo gøres. Der er bare så mange tanker, minder og følelser på spil, det river og flår! Jeg har stadig kasser stående, som jeg kigger i, men ikke gør noget med. Og det er over 5 år siden! Men det er dejligt, at du er sammen med dine søstre og jeres døtre - hvor er det bare godt! Fortsat god påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, vi kom i gang, men der er lang vej igen. Mon ikke også vi får nogle kasser, som kommer med hjem :-)

      Slet
  8. Jeg har tænkt de samme tanker: at vi bør huske at få ryddet op og ud, mens vi kan.
    Vi rydder også lidt ud, men som flere andre er inde på, er det også en sund og god proces at komme igennem for de efterladte - hvis man ellers har andre at dele den med.
    Jeg tror, den gyldne middelvej er bedst (som altid): ikke alt for meget ragelse, men der behøver ikke at være som blæst. Jeg har været igennem processen, og det er både godt og lidt hårdt, men det afføder en masse gode snakke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, mellemvejen er helt klart at foretrække, jeg er nemlig glad for at have nogle minder, og det andet kan man forholdvis hurtigt kassere :-)

      Slet
  9. Forstår veldig godt vegringen din av å rydde barndomshjemmet. Var i gjennom det i januar. Mye å ta stilling til. Minner. Følelser. Latter og grått om hverandre. Fordeling. Hva skal spares på, hva skal man kvitte seg med?


    Håper du og søstrene dine samarbeider godt om prosessen. Det er det viktigste av alt.

    Møbler og kasser med ting og tang står lagret her hjemme. Orker ikke å gjøre noe med det. Enda. Tenker som deg at min barn ikke bør bli utsatt for det samme, når den tid kommer. Men er ikke lett det der. Vrient å kvitte seg med ting.

    God dag ønskes deg, kjære Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth, du er jo netop i min situation, og det er svært og følelsesmæssigt hårdt, for der er jo stadig en forælder tilbage, som også er ved at forsvinde mentalt. Vi må se om vi senere får overskud til at se på vore egne ting :-)

      Slet
  10. Uha, det er svært at rydde op, især i minderige ting. Det er godt, at I er flere om det. Jeg håber, I har tiden til det også, selvom huset måske skal sælges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, vi er glade for at vi er flere, men det giver så også problemer, når alle skal være med til at beslutte, og alle ikke kan være til stede på samme tid. Vi har ingen hast med at få huset solgt, men det skal sættes til salg her i foråret, så folk kan se den skønne have i fuld flor :-)

      Slet