tirsdag, maj 22, 2012

FLADMAST

Alle pakkerne med hakket oksekød blev mast flade, så de ikke fyldte så meget i fryseren.

Jeg er også mast flad efter en travl 9 timers vagt på arbejde, jeg skulle både passe et menneske, som skulle have hjælp til alt, undersøge plejehjemsmuligheder, samle op på et ungt menneskes udskrivelse, have samtale med et lille barn, hvis forælder havde fået en blodprop i hjernen, gå stuegang, og derudover introducerede jeg mine unge tedrikkende kolleger til hvid te med tranebær. Vi var ikke mange på arbejde i dag, men vi nåede at drikke formiddagste sammen, og jeg tror, at tebutikken i vores gade får flere efterspørgsler på denne te; mine kolleger var vilde med den. Mine unge kolleger så lige så brugte ud som jeg, og morgendagen bliver højst sandsynlig lige så travlt. Nu vil jeg brygge en god kop te, rydde op i køkkenet ,og så er det snart sengetid for en træt sygeplejerske.

Sov godt og drøm sødt.

P1030372

8 kommentarer:

  1. Tak til jer skønne mennesker der gør et fantastisk arbejde på vores hospitaler. Jeg har kun mødt mennesker med et enormt overskud til at hjælpe og lytte. I er guld værd i denne verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lotte, jeg er vild med mit arbejde, også selv om jeg af og til er træt derefter :-)

      Slet
  2. Hold da op ... hvornår trak du vejret?

    Det lyder til at have været en hektisk dag med mange vekslende indtryk og udtryk ...

    Sov godt og jeg håber at I ikke får nær så travlt i morgen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tove, i dag blev en roligere dag :-)

      Slet
  3. Jeg vil sige som Lotte: TAK - i gør en forskel. Her i huset er det datteren der er sygeplejerske, så vi ved ganske udmærket hvad der ydes.

    Ang den hvide the med tranebær, kunne jeg evt få at vide hvilket mærke det er og hvem der evt forhandler den, så vil jeg nemlig gå på jagt efter den...

    Håber ikke du er alt for "flad". Mange hilsner fra Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Joan, du ved jo fra nærmeste hold, hvordan dagene kan gå.
      Jeg vil prøve at finde ud af det med teen, Joan,det står ikke på posen :-)

      Slet
  4. Håber du har sovet godt Lene, og er i fuld gang med at indtage en ny og dejlig dag.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, jeg sover som en sten, men er træt når jeg vågner. Det hjælper dog altid, når jeg kommer ind på afdelingen :-)

      Slet