lørdag, juni 09, 2012

HUSKER DU VOR SKOLETID?

Min far var den yngste af 15 børn, hans forældre havde et lille husmandssted og havde ikke mange penge at gøre med. Min bedstefar, som var uddannet tømrer, tog rundt på gårdene og lavede tømmerarbejde, som hjalp med til at kunne brødføde familien. Alle børnene kom tidligt ud at tjene, også min far, men læreren på min fars skole syntes, min far skulle på realskolen, og min bedstemor støttede min far, så sådan blev det. Som tidligere fortalt har min far nedskrevet ikke blot sin egen version af livet i familien, men også sine andre søskendes fortællinger, til stor glæde for deres efterkommere.

I dag vil jeg lade min far fortælle om skoletiden i den første skole:

“Vores skole var en fireklassers skole, hvor frk. Sørensen underviste de tre første årgange, altså 1. og 2. klasse. Lærer Krogh underviste de ældste årgange, 3. og 4. klasse. Jeg glædede mig meget til at begynde i skolen og havde tyvstartet, så jeg kunne bogstaverne og tallene. Dagen oprandt. Mor og jeg traskede de 1,5 km ind til skolen, der lå lige ved kirken. Frk. Sørensen havde den gode skik at invitere mødrene og deres børn op i hendes lejlighed. Jeg tror, at alle mødre på forhånd havde formanet deres børn til at sidde pænt og passe på ikke at spilde. Jeg syntes, frk. Sørensen boede fantastisk flot. Bordet var dækket med hvid dug og flotte kopper og desserttallerkner. Vi fik chokolade og vistnok boller og kringle. Selvfølgelig var der en uheldig sjæl, som spildte chokolade på den pæne dug, men frk. Sørensen sagde ikke noget. Efter kaffebordet skulle vi ned i klasseværelset, hvor frk. Sørensen anviste vores pladser ved skolebordene. Efter hvilket system? Jeg mener, jeg senere har fundet systemet. Vi blev placeret efter forventet dygtighed. Havde man en ældre søster eller bror, ja, så var det deres dygtighed eller det modsatte, som var rettesnor for placeringen. De, der var dårligst til skolefagene, blev placeret nederst i klassen. I dag gør vi det snarere det omvendte.

Jeg var glad for at gå hos frk. Sørensen. Dagen startede med, at vi sang en salme, og bagefter bad frk. Sørensen Fadervor. Meget tydeligt husker jeg frk. Sørensen som en god fortæller, specielt i bibelhistorie. Så god, så jeg stadigvæk oplever mange af beretningerne både i det gamle og det nye testamente så levende, som om jeg havde været tilskuer. Jeg elskede at synge, så frk. Sørensen lod mig af og til synge ”for”. Jeg husker en af salmerne, jeg bl.a. sang for: Med strålekrans om tinde… Når vi var færdige med skoledagen, stillede vi op på række igen og sang: Nu er timen til ende og fra skole vi gå… Og så gik vi pænt forbi frk. Sørensen og bukkede til farvel. Pædagogikken var nok gammeldags, i hvert fald set med 1990-er øjne. Jeg blev engang sat en side tilbage i regning, fordi der var et stykke, som jeg ikke selv kunne finde ud af. Jeg har senere som lærer spekuleret på de elever, som havde besvær med regning. Blev de sat tilbage gang på gang?

Frk. Sørensen opfordrede os til at gå i søndagsskolen i missionshuset i byen, hvor hun og Fru Mortensen fortalte og sang med os børn. Negerdrengen på et lille bord glemmer jeg aldrig. Når vi lagde en mønt ned i hans skød, bukkede han som tak for pengene, som skulle være en hjælp til børnene i Afrika.

Jeg kom i de store klasser hos førstelærer Krogh. Også her var jeg glad for at gå. Vi havde flere fag end i de små klasser. Krogh var dygtig til at undervise i regning. Mens vi hos frk. Sørensen havde skrevet på tavler, så skulle vi nu skrive med blyant i hæfter. Vi havde fælles hovedregning, men i skriftlig regning måtte vi regne så meget som muligt og kunne altid få hjælp, hvis der opstod et problem. Enkelte elever nåede at komme gennem alle regnebøgerne. Lærer Krogh syntes, at jeg skulle på Realskolen. Han lod mig rykke op i 4. klasse et år før mine jævnaldrende klassekammerater, sådan at jeg skolemæssigt stod godt rustet ved starten på Realskolen.”

P1030460

21 kommentarer:

  1. Det behøvede altså ikke at være så slemt at gå i skole dengang, som man ellers tit hører.

    15 børn! Nej, jeg tror gerne, at de ikke havde mange penge at gøre med. At de overhovedet var i stand til at forsørge 15 børn er godt nok en bedrift. Selv om jeg kan gætte, at det havde noget at gøre med at være selvforsynende, kunne jeg godt tænke mig at høre nærmere om, hvordan man klarede hverdagen. Det må under alle omstændigheder have været utrolig hårdt for husmoderen, selv om børnene hjalp til, efterhånden som de voksede op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, jeg skal prøve at dykke ned i bogen og finde nogle beskrivelser af dagen på gården :-)

      Slet
  2. Tak for kigget - det var spændende. Anderledes indskoling, må man sige! Men netop dette, at læreren bød hjem til sig selv, siger jo noget om, hvordan det dengang var et kald, der indbefattede hele livet, at være lærer.
    For en dygtig og videbegærlig elev som din far, har det været en dejlig skole, ingen tvivl om det! Hvad siger mon vores lærestuderenden børn til metoderne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, skolen den gang var vist mest for de dygtige elever, der var ikke megen hjælp og støtte for dem, der havde problemer. Vores børn ville nok ryste på hovedet over sådan en indlæringspædagogik :-)

      Slet
  3. Så spennede, og ikke minst viktig, å ha slike nedtegnelser å lese for etterkommerene. Tror jeg skal gi min far ei stor skrivebok til bursdagsgave så han kan begynne å skrive ned sin historie. Han blir 91 år i august, så han har opplevd mye i sitt liv.
    Ha en god lørdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid, skynd dig at give din far en bog eller sæt dig med en båndoptager og få ham til at fortælle, sådan gjorde min far hos sine søskende :-)

      Slet
  4. Det er så hyggeligt, når de gamle fortæller :-)
    Min far ville så gerne have gået videre til realskolen, men han måtte ikke for sin far - han skulle jo arve gården, så hvorfor skulle han dog gå i skole? Jeg synes, det var synd for ham.

    Du har vist ikke din sangglæde fra fremmede?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, nej musikglæden har jeg fra både min far og min mor. Min mor sang i kor lige til hun døde. Det er så trist for din far, dengang var gården vigtigere end hvad ens børn gerne ville. Min bedstefar syntes heller ikke, min far skulle videre, så det har min far altid været min bedstemor taknemlig for :-)

      Slet
  5. En dejlig fortælling fra en svunden tid. Tak for den.

    Det har været noget af en bedrift at klare en hverdag for en familie med 15 børn. Pyh, ha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja sikke et arbejde, de ældste var så flyttet hjemmefra inden min far blev født. Det er jo kun i dag, vi beholder vores børn hjemme så længe :-)

      Slet
  6. Dejlig læsning, og det fik mig til at mindes min egen skoletid.
    Vi var "kun" 5 børn, men temmelig fattige. Min stedfar havde 3 børn, og min mor startede som husbestyrerinde. Det var noget af en omvæltning for hende at komme til København, men hun havde fået et barn i utide (det var mig).Jeg blev anbragt i Åbybro hos min mormor, men efter kort tid måske 1 år kom jeg til staden fordi min mor blev gift med enkemanden. Jeg fik kun lov til at gå i skole i 7 år, måtte ikke komme i Mellemskolen " jeg så så godt ud, og ville nok blive tidligt gift, det blev jeg så også men har dog taget revance senere hen, idet jeg som 48årig tog realeksamen, og senere hen HF enkeltfag - jeg trængte til at bevise at jeg ikke var "dum". Jeg har trods alt dette haft et godt liv. Jeg har 4 børn, der alle har fået en god skolegang og uddannelse. Dit indlæg bragte minder frem! Kærlige knus Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tusind tal for din beskrivelse. Hvor var der dog mange årsager til at børn ikke fik lov til at læse videre. Det er sejt at du fik taget de eksamener, men jeg kan godt følge dig i at du havde brug for at bevise det :-)

      Slet
  7. Spændende!
    Min mormor blev interviewet (på kasettebånd) for mange år siden. Hun var en årgang 1910 og hun - og hendes 2 søstre fik alle en studentereksamen!
    Det var spændende at høre om hvordan livet var engang!!
    Jeg håber du vil give ordet til din far en anden gang igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stine, hold da op, din mormor og søstre var da noget ganske særligt, når de fik studentereksamen. Min far får lov til at fortælle mere herinde :-)

      Slet
  8. Det var spændende, Lene - jeg holder meget af historier fra 'gamle dage' og bad selv min far om at skrive om sit liv for 12 år siden. Det er en dyrebar skat at have stående i reolen. God søndag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Madame, det er dejligt at din far også nåede at skrive om hans liv, det er virkelig dyrebart :-)

      Slet
  9. Det er meget spændende at høre om, hvordan man levede førhen! Som Kong Mor håber jeg, du vil give ordet til din far en anden gang.
    Jeg bad selv min far om at skrive om sit liv for 12 år siden og har nu en dyrebar skat i reolen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, min far skal nok komme til orde en anden gang :-)

      Slet
  10. En god historie fra "gamle dage". Der er virkelig sket noget i vores skolesystem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, heldigvis er der sket noget :-)

      Slet
  11. Tak, Hanne, min fars bog er en rigdom af gode fortællinger.

    SvarSlet