fredag, juli 27, 2012

LANDMANDSLIV

Dengang i tidernes morgen, da tømreren alias landmanden besluttede sig for at tage en landmandsuddannelse, fordi arbejdsløsheden gik ham på, havde vi ikke forestillet os ham som fuldtidslandmand. Uddannelsen var egentlig tænkt som en mulighed for at få billige lån ved køb af et fritidslandbrug. Nu gik tingene som bekendt anderledes, og landbruget har været mere end fuldtidsbeskæftigelse i 29 år. Når nu man ikke havde tænkt sig, man skulle være landmandskone, ja sådan set altid havde sagt, at man ALDRIG skulle giftes med en landmand eller en læge, fordi de aldrig holder fri (nu ved jeg så, at lægerne har mere ferie end landmænd), så må man forberede sig på tjansen. Jeg lånte derfor en bog, hvori en dansk journalist beskrev talrige interview med danske landmandskoner, unge som gamle. Og det var spændende læsning, men jeg havde svært ved at se mig selv i landmandskonerollen.

Skansen 2012
I dag kan folk ikke forstå det, de ser mig som LANDMANDSKONE, men jeg føler mig stadig ikke som en landmandskone. Jeg har ofte, mens børnene var børn, været irriteret over, at alle vores planer altid blev ændret pga landbruget og til sidst opgav jeg helt at planlægge. På den anden side var jeg også klar over, at vores arbejde gav en frihed til at kunne gøre noget på en hverdag, hvis muligheden bød sig. Efterhånden som landbruget voksede sig større, og børnene også blev større og til skolebørn, blev hverdagsudflugterne reduceret. Jeg lærte at skønne på livet på landet, og i dag nyder jeg landmandslivet.

Skansen 2012
Jeg kan dog stadig drømme om en mand, der kan tage mere end 10 dages ferie, så vi kunne opleve USA, Nordkap, Australien, New Zealand osv, men ret beset, så er det, at vi er sunde og raske, at vi begge har et job, som vi er glade for, at vi har fået to børn, som også er sunde og raske og at de nu er godt på vej i livet LANGT vigtigere end at kunne tage på længere ferier. Men når vi er sammen med landmandsfolk, og konerne snakker om friheden ved at være landmænd, og at det bedste for børn er landmandsliv, ja så må jeg erkende, at jeg stadig synes, at landmandslivet også har sine omkostninger familiemæsssigt, men sådan er det jo ved alle former for arbejde.



Det her blev en længere smøre, det var egentlig tænkt som en indledning til et indlæg om vores besøg på Skansen i Stockholm, et frilandsmuseum med huse og gårde fra hele Sverige. Flere af gårdene havde mennesker til at fortælle om livet på gården, og det var spændende, fordi disse mennesker nød at fortælle. Dengang tænkte man ikke på ferie endsige fritid, livet gik sin gang, året havde sine rytmer og der var nok af opgaver at tage sig af. Der var dog tid til gæstebud, hvilket de smukke fine stuer vidnede om. Tænk at man trods mange mennesker bosat på gården alligevel prioriterede, at der skulle være en pæn stue, som kun blev taget i brug, når der var gæster eller fester. 


Flittige hænder
Landmandskonen var travlt optaget af at sørge for, at der også var mad, når vinteren trængte sig på. Der var ikke noget med min nonchalante holdning til bærbuskene, at hvis jeg ikke orker at plukke dem, så kan fuglene spise dem. Næh alt blev samlet ind og forarbejdet, så forrådskamrene var fulde, laderne blev også fyldt op, så dyrene kunne klare sig. Her var ingen foderstoffirmaer eller dagligvarebutikker, som tog sig af den funktion. Og om vinteren samledes man om ildstedet, hvor man kunne se, og hvor der var varme, og så blev der lavet håndværk eller repareret.


Jeg har altid elsket bøgerne om Laura Ingalls liv som barn (Det lille hus på prærien), her blev den tid levendegjort i et barns perspektiv, her blev der i detaljer beskrevet eks. processen med at kerne smør. Jeg kan stadig huske beskrivelse af, at faderen skar de smukkeste motiver på låget til smørformene, så man kunne stille smør på bordet med et motiv af en blomst på toppen. Eller hvordan en af pigerne sjuskede med påsyning af båndet på en kyse, så det var ved at flyve af på en køretur. Man gjorde sit arbejde ordentligt og sprang ikke over, hvor gærdet er lavest. Det vidnede både bygninger og ting på gårdene også om. Man brugte også de materialer, man havde for hånden, så mange af husene havde bark som isolering under taget, lige som man udnyttede træstammernes form, når man rammede taget ind.


Tiden er en anden i dag, i dag er landmandskonetjansen noget, jeg og andre koner har ved siden af vores job. Vi kan heldigvis hoppe over, hvor gærdet er lavest ved mange aktiviteter. Men jeg kan stadig elske at slå dej op til boller eller lave et glas solbærsyltetøj, jeg er blot ikke afhængig af at SKULLE gøre det, og BURDE i forhold til netop de ting er lagt væk.


Nu vil jeg rydde lidt op, få styr på vasketøj og så ellers nyde formiddagen, inden aftenvagten med travlhed går i gang. Ha en god fredag.

16 kommentarer:

  1. Som landmandsbarn kan jeg nikke genkendende til meget af det du skriver. Mine forældre prioriterede dog, at vi hvert år kom på en ferie med dem rundt i Danmark - det var ret usædvanligt dengang er mit indtryk. Dog synes jeg på mange måder, mine minder om mit barndoms land vidner om meget mere børnefrihed end mine børn har oplevet, men måske mine minder bliver iblandet en sjat Bullerbyidyl? Jeg elsker den slags museer som Skansen, desværre er min mand ikke så varm på Sverige som feriedestination :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, ja jeg tror at mange landmænd før i tiden ikke tog på ferie, mine svigerforældre gjorde heller ikke. Vores børn brokkede sig meget over manglende udlandsferier, men i dag kan de ikke huske det og husker deres barndom som fyldt med masser af tid :-) Vi har så også altid taget på campingferie, ofte i nabolaget så landmanden kunne køre hjem, men det tænkte børnene ikke så meget over, de havde jo masser af tid til at lege ;-)

      Slet
  2. JA livet for bonskonene har nok forandret seg ganske så mye i løpet av noen år.
    Og godt er nok det. Men en må fortsatt vaske klær, vaske hus og lage mat.
    De oppgavene blir nok endamer et "kvinnearbeid" på en gård enn ellers.
    Nå er vi hjemme igjen etter noen herlige dager på Fanø. Vi har kosa oss i varmen og sola der sør. Her ser det ut for at regnet snart kommer, desverre. Men da får en god tid til å pakke ut og få litt orden på huset igjen etter hjemkomsten.
    Ha ei herlig helg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Astrid, hvor er det dejligt at I fik den uge i Danmark, hvor der var sommer :-)

      Slet
  3. Spændende at få indblik i dine tanker om landmandskonelivet. Også at få sammenlignet det med tidligere tider med billeder og beretninger fra Skansen.
    Jeg kan sammenligne med min ene lillebror, hvor både han og konen er landmandsuddannede og også startede ud som landmænd (hun dog med fabriksarbejde ved siden af). Det gik ikke; de bor stadig på gården og har nu fabriksarbejde begge to, men lever et landmandsliv, kan man sige - med de gode naboer, hvor de hjælper med høsten etc., med gæstebudene, og med køkkenhaven etc.
    Vi er vist alle heldige med, at der i dag kan købes færdige varer i supermarkederne, og at der ikke absolut skal syltes, saltes og i øvrigt sørges for forråd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jeg er i hvert fald glad for butikkers udbud :-) Og nogen gange kan det at stoppe med landbruget og så få de ordnede forhold som lønarbejde jo er, også give en frihed til at nyde landmandslivet bedre :-)

      Slet
  4. Vi lever jo også med andre arbejdstider end 9 - 17. Sådan har det også været i begge vore hjem. Men vores sommer er en stille tid i kirken, så der har vi en frihed, som landmænd ikke har. Smart med jeres mc, som hurtigt og som regel fornøjeligt kan føre jer på ture!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, præstefamilier må i den grad leve med meget skæve arbejdstider. Jeg elsker vores MCture, men kan godt mærke at i år er det mest mig, der er opsat på det, landmanden har jo sin hund og deres træning ;-)

      Slet
  5. Hvor sjovt at du skriver om Skansen, Lene. Jeg var der lige i sidste uge. Et spændende sted med smukke gamle huse og gårde - og masser af legende, halvtamme egern. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, vi så ikke egern, måske fordi de støvregnede det meste af tiden :-) Men et spændende sted er det.

      Slet
  6. Jeg synes sådanne steder er spændende, og det ser spændende ud. Laurabøgerne læste jeg også med glæde igen, og igen, og igen. Netop beskrivelserne af livet med detaljer, så jeg næsten følte jeg var der, er helt igennem fantastiske. Det glæder mig også, at Tøsebarnet herhjemme også synes de er værd at læse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, mine børn blev aldrig fanget ind af bøgerne, men jeg har faktisk genlæst dem som voksen :-)

      Slet
  7. Det var en rigtig god beskrivelse af livet, som det var engang, og som det er i dag, men som det var engang, ønsker os nok ikke tilbage, selv om der sikkert var mange kvaliteter i det, som vi godt kunne bruge eller have nytte af i dag.
    Dit gode indlæg fik mig til at tænke på Helene Stranges mange bind om Sværkeslægten - kender du de bøger? Jeg ÅD dem, kan jeg godt sige dig. Serien starter i 1700-tallet og slutter omkring midten af 1900-tallet. Det er en beskrivelse om landbolivet på godt og ondt, men fuldstændig som det var. Familien er ikke opdigtet; historierne heller ikke, og jeg har haft den store fornøjelse at have haft en Sværke til bords engang, som kunne sin slægtshistorie. Det var meget spændende og gjorde bøgerne endnu mere læseværdige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg kender ikke de bøger, men de lyder som nogle jeg skal finde :-)

      Slet
  8. Spændende betragtninger over livet som landmandskone, og hvordan planer kan ændre sig.

    Det lille hus på prærien er også blevet slugt her. Først som barn, siden med oplæsning for mine børn, som også elskede dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, de første bøger om Laura måtte jeg gerne læse for mine børn, så stoppede vi, og de har aldrig fået læst de sidste bøger ;-)

      Slet