torsdag, august 23, 2012

DET ER NÆSTEN SOM HJEMMELAVET

Eftermiddagen er tilbragt i det hyggeligste selskab ved langbordet i Gug. Latter og gode historier føg over bordet, god te krydret med brød med lækker hjemmelavet marmelade er en god basis for snak om alt mellem himmel og jord. På bordet lå også det lækreste garn, hvis ikke det kan motivere mig til at få færdiggjort mine strikkeprojekter, så jeg kan prøve det ualmindelige bløde krammegarn af, så er der intet der kan. Og sikke smukke farver, jeg er blevet forelsket.

Da klokken slog kør-hjem-tid, faldt snakken på mad. Landmanden og jeg har levet af fastfood de sidste dage, så da landmanden også ville komme senere hjem i dag, havde vi aftalt sen, men rigtig hjemmelavet aftensmad. Kenneth kiggede på mig og sagde, vi har jo Fandanko, de laver rigtig lækker mad, det er nærmest som hjemmelavet!

Jeg var lige ved at køre indenom, fordi landmanden ringede og fortalte, at han allerede var på vej hjem, men jeg gjorde det ikke! Landmanden fik besked på at sørge for kartoflerne, jeg handlede ind og hjemme røg kyllingefileter på panden, mens kartoflerne kogte lystigt, og salatskålen blev fyldt efter devisen: alt godt fra køleskabet. Da jeg nu var så sund, skulle det fejres, meget passende kunne jeg huske, hvor chokoladen lå! Nu sidder jeg mæt og træt, te er brygget, der er fridag i morgen og jeg har stadig ulæste bøger fra biblioteket. Perfekt afslutning på en skøn dag.

P1040171

8 kommentarer:

  1. Efter et par dage med fastfood så er hjemmelavet mad rigtigt godt..Skønne billeder..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, jeg kan godt forstå mennesker som qua deres arbejde lever af fastfood og restaurantmad helt kan længes efter en ganske almindelig hverdagsret :-)

      Slet
  2. Der er nu ikke noget som hjemmelavet mad!
    Hvor er det et flot billede. Som om der ligger sne

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det skulle lige være at være gæst til hjemmelavet mad ;-) Tak, jeg zoomede lidt ind og så gjorde modlyset resten.

      Slet
  3. Det lyder som en rigtig god dag.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var det :-)

      Slet
  4. Et rigtigt himmelsk billede - og maden lyder lige så himmelsk; selvom god hentemad også kan være det. Men så ville du jo heller ikke have optjent point til chokoladen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, du har jo helt ret :-)

      Slet