fredag, september 07, 2012

AFTENHYGGE

Inden jeg nærmest var kørt ud af indkørslen i går, regnede det, så nu har jeg da rigelig mad og indtil flere madpakker med smurte boller. Egentlig skulle jeg være i plejen i dag, men der er nok folk til, at jeg kan gå fra og fortsætte mine forberedelser til nye tiltag på afdelingen. Skønt!

P1040303

Aftenen i går blev lige så hyggelig som forventet og med nye vinkler  på behandlingen og pleje af apopleksipatienter. Det er altid godt at få faglige snakke krydret med hyggesnak. Jeg er så heldig med mine kolleger, jeg holder af hver og en, og jeg bliver fagligt udfordret af dem alle, og de gør mig så stolte af vores afsnit. Vi er ikke perfekte, vi fejler, vi har hver vores styrker og mangler, der er dem jeg “klikker” bedre med end andre, men sammen udgør vi en stærk enhed. Da vi havde Dansk Selskab for Apopleksi på besøg med en videnskabelig aften, hvor vi var 6 sygeplejersker, der forelagde noget af det, vi arbejdede med på afdelingen, sagde en af vores overlæger; jeg er så stolt af vores sygeplejersker, den viden og det engagement er fantastisk. Det er inspirerende og udfordrende, når alle har en mening, og når alle byder ind med viden og ideer. Ind imellem, når jeg synes, der er meget fokus på brok og beklagelser bl.a. pga. besparelser, kan jeg godt køre lidt træt i det, men et eller andet sted henter vi styrke og energi til at fortsætte, og så kommer der dage, hvor der er ro på afdelingen og hvor der genoplades. Sådan en aften, som mine 4 kolleger havde planlagt i går, giver fuld styrke på batteriet igen.

P1040298

Må din dag give dig energi.

4 kommentarer:

  1. Dejligt at læse Lene, det er spdan et arbejdsfællesskab skal være.
    God dag hos dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, sådanne arbejdsfællesskaber giver glæde :-)

      Slet
  2. Skønt med gode kollegaer. Et arbejdsfællesskab skulle helst give energi. Desværre kan det modsatte også være tilfældet - hvilket er dårligt for alle, også dem, man er til for. Præstearbejde er, som udgangspunkt, ensomt. Jeg har altid (de første to år undtaget) haft husbond, at dele med, også selvom vi ikke var udnævnt til samme menighed. De sidste 2 år har jeg haft en ny kollega, og det er udfordrende - på den gode måde, dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det må være spændende, når du efter så mange år skal prøve at have ny kollega, men dejligt at det går godt :-)

      Slet