onsdag, september 26, 2012

LØBER DU MED?

Du ved det måske ikke, men du er min coach, min sparringspartner, min hepper uagtet at du intet siger.

P1040421

Vi har alle forskellige måder til at fastholde motivation og mål, og for mig skal det siges højt, jeg skal høre det, og jeg skal se og mærke det. Så når jeg fortæller kolleger, at jeg vil løbe om eftermiddagen, når jeg fortæller landmanden, at vi spiser sent, fordi jeg vil løbe, og når jeg sidst men ikke mindst skriver det her på bloggen, så har mine ører hørt det tilstrækkelig mange gange til, at jeg begynder at tro på det, mine fingre har skrevet det, så sanserne har sendt budskabet op til hjernen, mine øjne har læst det skrevne, og på den måde får jeg sat mig op til ikke at tænke mig så meget om, blot tage løbeskoene på og løb.

P1040423

Så kommer næste forhindring, jeg skal løbe 26 minutter sammenhængende, det har jeg ikke prøvet før, og vendepunktet synes langt væk, når jeg kigger hen ad vejen. Her kommer min evne til at dagdrømme eller gå ind i mig selv til gode. Jeg begynder at tænke på et eller andet, i dag var det et indlæg om, hvordan jeg forsøger at ændre mine indlærte vaner. Jeg er et udpræget belønningsmenneske. Har jeg haft det travlt på arbejde, belønning! Har jeg haft en god dag, belønning! Synes jeg det er lidt synd for mig, belønning! Er jeg lidt ked af det, belønning! Osv. Osv. Jeg elsker slik, jeg kan godt lide chokolade, men jeg elsker vingummi og lakrids. Jeg har tit præsteret at købe en pose lakridskonfekt og en pose engelsk vingummi, og når jeg så næsten er hjemme, går det op for mig, at begge poser er reduceret til noget, som det bare er alt for pinligt at tage med ind til landmanden. Så jeg gemmer det i bilen og spiser det næste dag.

P1040425

Vendepunktet nærmer sig og jeg har nærmest ikke opdaget ,at jeg løber. Til gengæld begynder det at blive svært, da jeg først får vendt, der er jo lige så langt hjem. Jeg tænker videre. På et tidspunkt blev jeg så træt af de mængder slik, jeg spiste, så jeg prøvede at stoppe op, når jeg var på vej til butikken. Prøvede at minde mig selv om, hvordan maven pustes op, og kvalmen der følger med. Prøvede at spørge mig selv om, hvad det her egentlig handlede om? Og så forsøgte jeg at finde en anden belønning, f.eks et blad eller en god ost eller hvis jeg virkelig havde brug for de søde sager, så en mindre pose end familieposen, som altid røg i kurven tidligere hen. Det hjalp faktisk, men jeg elsker stadig slik! Og lige for tiden har jeg fået en vane med at købe en lille pose bland-selv slik. UHM at sætte tænderne i et rundt lakridshjul, efterfulgt af vampyrvingummi, diverse små lakridsstænger, en mini p-tærte og et stykke ferskenvingummi. Den vane skal stoppes igen, den skal helst kun være en ugentlig vane og ikke som nu en daglig vane. Heldigvis skulle jeg ikke handle ind i dag, så jeg slap uden om slikboden.

P1040427

Nu er jeg snart hjemme, og pludselig ringer uret, de 26 minutter er løbet, og jeg har en god følelse i kroppen. Jeg begynder at tro på, at jeg nok skal blive en løber, som er det i handling og ikke kun i tanken.

I dag skal der arbejdes fokuseret, det er sidste dag ude af plejen inden diplomstart, så jeg skal være færdig med mine hængepartier. Og så er det lige gået op for mig, at denne gang er eksamenen mundtlig, puha nu havde jeg lige vænnet mig til den skriftlige form. Nå skidt pyt, det udfordrer min hjerne, og det er godt. At holde sig vedlige både fysisk og mentalt er noget af det, der forebygger Alzheimers sygdom, så jeg fortsætter mine udfordringer til mig selv.

Må din dag byde på gode udfordringer, som sætter hjernen på arbejde.

18 kommentarer:

  1. Vaner/uvaner kan være svære at slippe af med, men når man er bevidst og gør en målrettet indsats så kan man slippe af med dem. Jeg elsker også lakrids, og lige pludselig har jeg også tømt en pose så det er med at undgå at få købt dem..;-D God arbejdsdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, så er jeg ikke den eneste, som skal undgå at have slik i nærheden af mig ;-)

      Slet
  2. Du vækker noget i mig. Jeg kan mærke, at der i den grad er noget i dine ord, der rammer. Og det handler ikke om lakrids og små p-tærter. Nej, det hedder motion. Jeg kan mærke, at min krop trænger til at blive brugt. At den gerne vil strammes op og finde velvære. Det er bare som om. Hovedet ikke er med. Fornuften ved godt, at jeg skal en hel masse. Jeg gør det bare ikke. Om tankerne er et skridt på vejen skal jeg ikke kunne sige. Du gør det godt Lene. Hatten af for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, tankerne er første skridt i følge en teori, som hedder Forandringens hjul :-) Og jeg kan mærke at min krop får det bedre af motion, det er den motivationsfaktor jeg ihærdigt genkalder mig :-)

      Slet
  3. Jeg synes du er sej !
    Du arbejder bevidst med dig selv og det har min store respekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, og med børnene hjemmefra, så er der tid til det :-)

      Slet
  4. Tak for turen! Jeg løber bedst med musik i ørerne - og gerne tyggegummi i munden som udgangspunkt. Jeg er ikke særligt slikken - det har vi en anden i huset, der er. Så jeg har lageret og nøglen:-)Der er selvfølgelig andet spiseligt, jeg ikke kan lade være!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Charlotte, jeg kan slet ikke have noget i ørerne, og jeg nyder at dagdrømme :-) Måske skulle vi prøve det med nøglen, men hvem skal have den? ;-)
      Tak for at minde mig om tyggegummi, jeg bryder mig ikke om det, men bruger det til at rense munden. I dag brugte jeg det til at køre forbi butikker på vej hjem,jeg synes jo at der skulle belønning til når jeg skulle i nattevagt :-)

      Slet
  5. Ih hvor jeg genkender hvad du skriver!
    Hver morgen er det SÅ svært at komme op på min crosstræner, for den halve time synes uendelig.. Men pludselig er det slut og motionen har været forbi!
    Tak for inspiration! Igen igen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Stine, du er da sej, når du tager crosstraineren hver morgen, wow :-)

      Slet
  6. Man kan blive helt høj af motion, og det er så fedt bagefter.. Tak for turen og god dag hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Inge, motion giver i den grad velvære bagefter :-)

      Slet
  7. Wow! Imponert over at du begynt å løpe, Lene.

    Mine knær setter en begrensning der, men den største er manglende motivasjon. Jeg velger heller det jeg syns er lystbetont og gøy, som powerwalk, gruppetimer på treningssenteret som Corebar, Høypuls, Zumba. Eller hage- og husarbeid. Også god aktivitet.

    Ha en fin onsdag fortsatt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Elisabeth, hvis jeg skulle vælge det lystbetonede, lå jeg på sofaen hele dagen og læste bøger og surfede på iPad :-) Jeg kan ikke fordrage have og husarbejde, men gåture nyder jeg. I hverdagen og især i den mørke tid tager 5 km gående blot så lang tid, så derfor ville jeg prøve løb som alternativ :-)
      Jeg ville elske træningscenter med zumba, men jeg er ikke god til at komme ind til byen, når først jeg er kommet hjem.

      Slet
  8. Man har det så godt bagefter, men hvor er det altså hårdt at skulle tale sig selv til det på den måde - så bliver det i mine øjne mere en sur pligt end noget, jeg gør med glæde.
    Når jeg har det sådan, bliver det ikke gjort, desværre. Jeg vil hellere have motionen på den naturlige måde med svampe- og andre ture i skoven, brændekløvning og den slags ... satser virkelig på, at når jeg smider kontorstolen, bliver alting meget bedre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, når først jeg har taget første skridt nyder jeg det :-) Den naturlige motion er rigtig god, men jeg får ikke pulsen op og den samme velvære som ved en rask gåtur eller som nu løb.
      Jeg tror helt sikkert at du vil kunne mærke på din krop, når du slipper kontorstolen, også fordi jeg fornemmer, at du altid er i gang modsat mig, som godt ved hvad der sker, hvis jeg vælger af lyst, se mit svar til Elisabeth ;-)

      Slet
  9. Super indlæg, Lene. Det med at offentliggøre ens løbeplaner er en rigtig god motivator. Jeg kan også anbefale at skrive det ind i kalenderen på lige fod med andre aftaler - så glemmer man det ikke "lige pludselig".
    Jeg synes godt nok, din løberute lige ud ad landevejen er en hård nød at knække, oven i at motivationen muligvis ikke er den største :-) Jeg bliver så frygtelig demotiveret af lange lige strækninger og prøver at finde en rute med mange knæk. Men din evne til at lade tankerne flyde er jo formidabel, og du er sej sådan at sætte uret og så løbe, til det ringer. Respekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, det med den lige vej er helt klart et minus, jeg nød i sommer, hvor jeg boede i sommerhuset at kunne variere mine ruter. Og det med kalenderen er et rigtig godt fif, tak :-) Jeg er eminent god til at dagdrømme, jeg kan gøre det hvor som helst og når som helst. Jeg prøver at følge I Forms løbeprogram og det var fedt at kunne løbe 26 minutter i træk :-)

      Slet