søndag, september 02, 2012

NÅR ORD IKKE SLÅR TIL

Der er mange måder, at Alzheimer kan vise sig på, det handler bl.a. om det menneske, der rammes, hvem var man før, hvordan var man før, men det er ikke det eneste. Faktisk er begyndelsen på det her indlæg helt forkert, for jeg ved jo ikke hvilken type demens, de andre beboere på min fars plejehjem har. Demens er nemlig ikke blot demens, der er mange typer og dermed også mange måder at være dement på.  Nogle taler hele tiden og er konstant tilbage i tiden, nogle sidder i en kørestol og er helt afhængig af plejepersonalets hjælp, de stirrer måske ud i luften eller kører frem og tilbage med den ene hånd på bordet. Nogle virker ikke til at være særligt hårdt ramt, men det skyldes måske, at de nu er i strukturerede rammer, som giver dem ro. Andre går blot frem og tilbage på gangen konstant, de tager ikke kontakt til andre, ænser ikke andre. Ingen er udadreagerende på min fars gang, men det er også et symptom. Jeg kan se, at nogle af dem, der bor på nederste etage ofte går rundt og rundt udenfor i haven. Måske ville de reagere med uro og råb, hvis de var begrænset til blot at være i en stue eller et opholdsrum.

P1040247

Min far har svært ved navneord, han vil så gerne fortælle eller spørge til ting, men har svært ved at finde de betydningsbærende ord.  Han har ikke mistet evnen til at tale, men navneordene kommer sjældent. Heldigvis kan vi som regel finde frem til, hvad det er, min far vil sige. Og jeg kan mærke, at han er tryg ved personalet, de kender ham efterhånden så godt, at de også kan regne ud, hvad han vil sige. Timerne kan nogle gange føles lange, når der skal ledes efter og gættes på ord. Jeg elsker at køre bil, det gør min far også, så det bruger jeg tit. Eller en tur på Borgvold med mulighed for at studere børns leg og isspisning er også et hit.

P1040248

I dag fandt jeg på, at vi skulle spille yatzy. Det gik rigtig godt, jeg var strateg for os begge, vi hyggede os, og jeg tabte begge gange til min far. Jeg spillede også sange med etfingersystem på klaveret fra Højskolesangbogen, så fløjtede eller nynnede min far med. Min mor købte altid mange gode CDer, så vi brugte også tid på at lytte til Nina og Frederik, mors kor, gamle filmsange i nye versioner med nulevende skuespillere og til sidst satte jeg Refrain på med Ann-Mette Elten. Det var altså god dansemusik, så ihukommende en af mine søstres mail bød jeg min far op til dans. Min mand gider ikke danse, jeg har altid været vild med dans, så det var ren nydelse at danse med min far, omend det går lidt langsommere og med mere støtte fra mig end i de gode gamle dage.

P1040243

Nu er jeg hjemme igen, det blev hverken til høstdag eller terrassenydelse, for både i Vildmosen og Viborg kom der byger i dag. Men solnedgangen, da jeg kom hjem, var der ikke noget i vejen med.

P1040291

14 kommentarer:

  1. Åh, ja vi står lige netop i problematikken. Min svigerfar, som lige er fyldt 70 år, skal på plejehjem. Han har fået en plads på demens afdelingen. Det bliver bare så godt. Ro vil det give, når vi ved at der er nogle omkring ham hele tiden.Han har været på vej i denne retning de sidste 3-4 år. En tidlig alder at blive dement i, syntes jeg. Men du har ret det handler meget om at finde en måde at forstå, den demente på. Heldigvis har han stadigvæk humor, hvilket jeg syntes er meget vigtigt. Det lyder som om i har hygget jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Folehave, humor er dejligt, det letter meget. Jeg tror at I alle vil kunne mærke roen sænke sig. Det skal nok blive godt. Og det er tidligt at din svigerfar er så hårdt ramt Min far fik de første symptomer som 69 årig, men fik først diagnosen 5 år senere, han har haft et langsomt forløb, for selv da min mor døde, gik det ikke voldsomt ned ad bakke. Det er først det sidste år.

      Slet
  2. Hvor er det dejligt, at du kunne danse med din far! Musik kan gøre så meget godt mellem mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, musik har altid været en del af vores liv, men nu erstatter den ord :-)

      Slet
  3. Sikken en fantastisk ide at danse med din far. Du er en god datter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, men ideen var min søsters, jeg snuppede den bare og nød dansen :-)

      Slet
  4. Demens er ikke bare demens, der findes flere typer hvor de ramte netop reagerer forskelligt. Jeg har arbejdet i en del år på en demensafd. og har oplevet en masse forskellige demenstyper, så det kræver en del både af personalet og de pårørende at sætte sig ind i de forskellige typer demens-sygdomme, men netop med musik og sang og et smil kan man komme langt. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, så har du jo en rigtig god viden om demens i alle dens afskygninger. Og jeg bliver glad, når jeg kigger på personalet hos min far, de har sans for sang, smil, musik og det enkelte menneskes særpræg :-)

      Slet
  5. Hvor er det fint at høre om, hvordan I finder nye måder at være familie på.

    Ærgerligt med regnen. Men den finder jo sin helt egen måde at være regn på, desværre:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi inspirerer hinanden og er ikke bange for at sige højt det, der er hårdt og svært. Og så er vi en familie, der har let til latter (og gråd) :-)

      Slet
  6. Og jeg vil bare sige, at I er en helt fantastisk familie :-) Din far er i hvert fald heldig at have dig og din søster til at værne om sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Johanne, og min far har skam 5 børn, og alle bidrager med hver deres kompetencer til at min far har det godt :-)

      Slet
  7. Det lyder til at både I / du oh hjemmet har rigtig fin kontakt med din far, dejlig læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, vi er så glade for hjemmet, min far nyder at være der.

      Slet