onsdag, oktober 31, 2012

SMSbeskeder

I går aftes klokken tæt på sovetid

Moderen:

Hej mine kære børn. Desværre må jeg meddele jer, at I må trækkes med jeres mor juleaften. Jeg er blevet taget af aftenvagten og skal i stedet for arbejde nytårsaften Smiley

Børnene svarede, mens moderen sov, datteren: en glædelig nyhed, for os i hvertfald; sønnen: det går nok Smiley

Tjek af sms fra datteren i en pause i dag:

Hej mor. Vil bare informere dig om, at det er onsdag i dag, nu hvor du ønsker en god tirsdag på din blog Smiley, der blinkermen ha en dejlig dag under alle omstændigheder Smiley

Jeg ved da godt, det er onsdag, for for første gang i denne sæson skal jeg til gospelsang. Hyg jer på denne mørke onsdag aften.

P1040564

OKTOBER MÅNED

Det er den sidste dag i måneden, den sidste efterårsmåned banker på. Tiden løber stærkt lige nu, jeg når ikke at få fordøjet indtryk, før de næste banker på døren. Jeg har masser af billeder liggende fra kongressen, ikke billeder af mennesker eller omgivelserne, men billeder af powerpoints. Det er den eneste måde for mig at fastholde det sagte, for oplægsholderne snakkede så meget og satte så meget på deres powerpoint, at det kombineret med engelsk med megen accent gjorde det svært at følge med. Egentlig havde det været min plan at søge efter artikler med oplægsholderne, for det kunne have gjort min hjerne indstillet på ordene, der blev brugt, og emnerne, der blev omtalt. Det nåede jeg aldrig, så jeg tog billeder, masser af billeder. Dem skal jeg nok skåne jer for. Og som jeg skrev i går, ingen af oplægsholderne havde lært om formidling, sådan som jeg lærer det nu, eller rettere sagt de er blevet skolet til gennem et langt uddannelsesforløb og et langt forskningsliv, at SÅDAN skal man gøre det.

I stedet for kan du kigge på billeder af Gaudis finurlige huse, kønne er de ikke, men specielle, det er de.

P1040559

P1040558

Og lidt længere ned mod Ramblaen kom et andet hus, lyset og den tætte bebyggelse gjorde det svært at fotografere. Begge huse kunne besøges, og det må være en oplevelse, for facaden er kun en lille del af de spændende byggerier.

P1040562

P1040562

God tirsdag til dig.

tirsdag, oktober 30, 2012

MOTIVATION, MENING, SAMSPIL

Disse tre faktorer skal være til stede, for at læring finder sted. Jeg håber, at undervisningen i dag giver mig motivation til at se positivt på den didaktiske relationsmodel, så jeg dermed får noget læring ud af det. Det er nok ikke det smarteste at læse sent om aftenen, jeg endte i hvert fald med at skøjte siderne igennem. De sagde mig intet, og pludselig kunne jeg mærke modstand og tanker så som, ja ja kan man ikke bare undervise, så er det patienternes eller personalets problem, om de lærer noget. Men sådan hænger det jo ikke sammen.

Jeg er glad for, at de tre undervisere bevidst arbejder med det, der kaldes for transfer. Altså hvordan får man det, man lærer i en undervisningssituation, overført til praksis. Nogle ting kan man direkte overføre, f.eks. når jeg underviser en studerende i, hvordan man udfører en neurologisk undersøgelse efter et bestemt scoresystem, det kan hun gå ud og direkte efterprøve. Andre emner er mere abstrakt, her skal man selv kunne se, hvordan det kan bruges i praksis. F.eks vores temadag i neuropædagogik, her fik vi ikke en opskrift på, hvordan man gør, hvis et menneske reagerer på en bestemt måde pga. deres hjerneskade, men vi fik viden om, hvad vi skal inddrage og tænke over, og så må vi selv i forhold til den enkelte patient stykke en plan sammen for, hvordan vi vil prøve at hjælpe dette menneske.

Hele undervisningsforløbet er tilrettelagt med vekselvirkning mellem undervisning i klassen og gruppearbejde, hvor vi også får vejledning. Lige nu skal vi så arbejde med den didaktiske relationsmodel. Og jeg har forstået, at didaktik har noget at gøre med undervisningens metoder og målsætning, og at Hiim og Hippe (herlige navne) mener, at det ikke er nok at tænke på, hvad man vil undervise i (indhold) og hvad studerende/elever skal opnå med den undervisning (mål). Men man skal også tænke på de forudsætninger de studerende/ personalet/patienterne kommer med. Man skal tænke over, hvordan læreprocessen skal foregå. Her kommer medbestemmelse ind og de studerendes mulighed for selv at opleve/erfare og dermed  blive i stand til at videreudvikle sig indenfor kundskaber, holdninger og færdigheder. Rammerne for undervisningen betyder også noget, både de fysiske, men også de lovmæssige. Og til slut skal vurdering tænkes ind, både vurdering af hvordan undervisningen har foregået, men også vurdering af hvordan og hvad har de studerende lært.

PUHA, jeg har altid beundret lærere, for de har meget, de skal tænke ind i en undervisningsituation, og lige nu har jeg altså en modstand mod det læste, for hvordan får man alle de her faktorer tænkt ind i en undervisningsituation? Det er så her, at min gode underviser/vejleder og min rigtig gode gruppe helt sikkert kan hjælpe mig, så når torsdag eftermiddag dukker frem, så har vi gennemgået et undervisningsforløb til patienter med forbigående blodprop i hjernen (TCI) ud fra den didaktiske relationsmodel, og jeg har materiale til at gå hjem og ansøge om at få lov til at prøve den undervisning af.

Manglede jeg ord i går, så har jeg så sandelig fundet dem frem i dag. Og er du stadig med, så tak for din tålmodighed. Jeg har aldrig lagt skjul på, at min blog også er min mulighed for at reflektere over min praksis med ganske almindelige ord. Det er det her indlæg så et bevis på.

Dagen er startet godt i Vendsyssel med sol fra morgenstunden af, må solen skinne på dig og må du mærke motivation, engagement og livsglæde.

P1040537

mandag, oktober 29, 2012

TURIST IKKE VED ET TILFÆLDE MEN BEVIDST

Barcelona blev et dejligt bekendtskab, det var ikke meget, vi nåede at se til byen, men vi nåede dog en tur rundt i den gamle bydel, og en gåtur ned af Ramblaen. Jeg havde et ønske, nemlig at se den ufuldendte kirke, La Sagrada Familia, som Gaudi overtog arbejdet af i 1883 og som man regner med er færdig om 20 år. Gaudi arbejdede ud fra løse skitser og boede i sine sidste leveår som eneboer i kirken.

P1040543

Der var hektisk byggeaktivitet ved kirken, så det var fuldkommen umuligt at tage et billede, hvor der ikke var kraner eller tildækkede tårne. Men at kirken er noget ganske særligt, kan vist godt fornemmes. Vi valgte ikke at stille os op i den meget lange kø, men gik rundt om kirken og nød de mange detaljer på tårne og bygningen.

P1040547

Vi tog metroen hen til kirken og gik tilbage til vores hotel, så vi også fik set andre af Gaudis bygninger.

P1040552

Som du måske kan fornemme, er jeg en kvinde af få ord lige nu, jeg er træt og fyldt op. Så jeg vil smutte tilbage til lektierne, mens du får lidt detaljer fra kirken

P1040548

P1040550

P1040553

søndag, oktober 28, 2012

JEG TRÆNGTE

Det har været skønne dage i Barcelona, hvor temperaturen stod på 17 grader på skiltet nede ved kongrescenteret, når vi gik forbi det ved halv ni tiden om morgenen, og det samme skilt viste 22 grader, når vi vendte næsen den anden vej ved syv tiden om aftenen. Sygeplejersker og ergoterapeuter er dog ikke skabte til at sidde inde i et auditorium hele dagen lang med få pauser med chancer for frisk luft. Desto skønnere var det at vågne op til en frostklar morgen med solskin i dag og vide, at jeg bare kunne hoppe i løbeskoene.

P1040566

Kulden bed i kinderne, jeg fik tænkt mange tanker, mens jeg løb de 5 km, og hjemme blev Istvan luftet, mens jeg tog billeder. Landmanden er på jagt og både han og Istvan syntes, det var træls, at Istvan ikke var inviteret med. Nu har jeg kogt æg, lunet en bolle, brygget en god kande hvid te med tranebær og fundet rugbrød frem. Efter tre dage med blødt brød dagen lang vil jeg nyde hver en bid af mit rugbrød. Efter tre dage med kongreste vil jeg nyde hver en slurk af min te. Efter tre dage med indeklima nød jeg løbeturen i morges, og der skal helt sikkert lægges en travetur ind senere på dagen mellem alle lektierne.

P1050076

Jeg har nydt dagene i Barcelona, det er en skøn by. Jeg har nydt at blive bekræftet i, at vi er rigtig godt med i vores fokus på synkeproblemer og ernæringsproblemer hos apopleksipatienter. Nu vil jeg nyde min morgenmad. God søndag til dig.

tirsdag, oktober 23, 2012

LIDT AF HVERT

eller hvordan ønsket om en CD førte til en større gave. Ja landmanden er god for mange gode forklaringer.

Jeg er træt, hamrende træt, men om 12 timer sidder jeg i et fly med kurs mod Amsterdam og derefter videre til Barcelona til konference. Der er indkøbt ny kuffert, tøjet skal findes frem, de sidste hængepartier i forhold til arbejdet skal ordnes, bøger til diplomstudiet, som skal læses dernede som godnatlitteratur, skal findes frem. Så 7 timers søvn er droppet i dag, til gengæld kan jeg sove hvor som helst, så jeg satser på gode sæder i flyet. Landmanden har lovet, at han og medarbejderne nok skal plukke æbler, for det når jeg ganske enkelt ikke. En ny saftkoger er bestilt på nettet, så ikke al saft forsvinder ned i vandgryden. Den gamle var også 28 år gammel, så det er vel OK med en ny?

CD’en og en stor gave? Nå ja. Landmanden plejer tit at belønne sig med en ny CD efter den travle efterårssæson. Denne gang købte han en lidt større gave til sig selv.

P1040531

“Det var jeg nødt til, for CD’en sad i motorcyklen!” Ha, som om! Men motorcyklen blev prøvekørt i søndags, og jeg sidder rigtig godt på den, og bedst af alt, den har en anden position af styret, så landmanden nu ikke mere har ondt i skulderne efter lang tids køretur. Og da landmanden gerne vil have første service udført inden vinteren, er han lige hoppet på motorcyklen for at køre 230 km i aften rundt i Nordjylland. God tur siger jeg,  jeg vil handle ind, få afleveret bøger på biblioteket, pakke kuffert med tøj til lidt lunere temperaturer end her og skaffe mig et overblik over, hvad man må have med inde i flyet. Om jeg får tid til at blogge de næste 4 dage er nok tvivlsomt, du må have nogle dejlige dage, søndag er jeg tilbage på gården.

mandag, oktober 22, 2012

PÅ FARTEN IGEN

Efter datteren var blevet sat på et tog, drog landmanden og jeg ud i det danske landskab. Denne gang var vi heldig, ingen regnvejr, der var skyet, men tørvejr, på vej ned til Odder og kaffemøde med andre motorcykelglade mennesker. Træerne hos os er langt bagud med efterårsfarverne, så vi nød farvepragten i skoven mellem Skanderborg og Odder.

P1040511

Solen nåede endog at komme frem, da vi kørte hjemad, så man ligefrem kunne se den blå himmel. Det har vi  nordjyder ikke været forvænnet med i denne weekend.

P1040518

Ved togstationen hoppede jeg over i bilen og drog op til min arbejdsplads for at kopiere det sidste materiale til diplomstart. Jeg gad ikke skifte, så det førte til en snak med kollegerne på arbejde om at køre motorcykel. En ung kollega sagde igen; jeg kan altså ikke se dig på en motorcykel, Lene. Nej men den er god nok, jeg har ikke bare købt tøjet for at se godt ud ;-)

P1040520

Hjemme igen blev tasken til skolestart pakket. Jeg er nok det mindst forberedte, jeg har været, men det er sådan, det er. Jeg glæder mig til at komme i gang. Må du få en god mandag.

søndag, oktober 21, 2012

GROV MÅ MAN VÆRE

så det indretter vi os på.

P1040506

Søndagsmorgenbordet skal altid indeholde grovbirkes, når datteren er hjemme. I hovedstaden kan man kun få tebirkes, som vist ikke kan kaldes fiberrig, men snarere må rubriceres under kategorien kager. Dog har datteren netop opdaget en bager, som bager grovbirkes som i Jylland, men selvfølgelig skal brødet være lidt anderledes, så bageren har puttet kardemomme i. Det er der ikke i det nordjyske, nu står de sammen med blødkogte æg, græsk yoghurt med frugt, rugbrød og æblemost og venter på landmanden og datteren.

Trøjen taler vi slet ikke om, om jeg var for grov ved den, aner jeg ikke, nu får den lov til at vente, for sådan er jeg jo.

Nu vil jeg nyde de sidste timer sammen med datteren, før hun sættes på et tog. Må din søndag få en god start.

lørdag, oktober 20, 2012

DET SKER SÅ BARE IKKE DET HER!

Hæfte trøje tjek

Vaske trøje tjek

Skylle trøje tjek

Trykke vand varsomt ud tjek

Lægge trøje i form på håndklæde    HVAD?????

Hul i trøjen!

Hvor kom det fra? Jeg er sikker på, at jeg hæftede alle ender godt og grundigt.

Jeg tager en dyb indånding, nu må trøjen tørre, og så må jeg se, om jeg kan redde det i morgen.

PS Hvis du strikker, hvordan hæfter du så ender?

AT UDSÆTTE DET, MAN TROR, MAN IKKE KAN

Den kunst er jeg rigtig god til, jeg gør bjerget stejlere og højere, end det i virkeligheden er og glemmer min yndlingsfilosofi: at tage et skridt ad gangen.

Derfor og kun derfor ligger sønnens trøje stadig med manglende sammensyning af ærmegabene, ja der mangler også hæftning af diverse løse tråde, men det er jo hurtigt overstået. Nu skal det være; hvis den skal vaskes og tørres, så datteren kan få den med til staden, så er det nu, jeg skal rykke, ellers bliver jeg overhalet af tiden.

Jeg skal lige sætte en vask over, jeg har løbet, jeg har bagt risklatkager og nydt dem, jeg har nydt den enlige rose udenfor. NU går jeg i gang!

P1040490

fredag, oktober 19, 2012

HOVSA

Bordet blev dækket, hvidvinen  blev hældt op

P1040488

tapasanretningen fra Fandanko blev sat frem, det gode brød fra samme sted sammen med auberginepesto

P1040485

hygge – hygge – hygge, åh nej jeg ville jo have et billede

P1040487

datteren sørgede for efter-billederne.

Vi har hygget os med sang, klaverspil, mere sang, oplæsning fra morfars fortællinger om, da han var barn og gåture på plejehjemmet. Nu slapper vi af med Vild med dans. Pausen er lang nok til, at landmanden er kørt efter is, vi skal ikke gå sulten i seng.

God weekend til dig.

KUNSTEN AT FÅ LANDET

Egentlig er det et underligt udtryk: jeg skal lige lande først. Jeg har lige talt med min afdelingssygeplejerske, for dagen i går blev nøjagtig lige så hektisk som resten af ugen, og jeg nærmest strøg ud af afdelingen for at nå min tandlægeaftale, som måtte aflyses i sidste uge. Jeg har ikke ro i min hjerne, jeg føler, at jeg ikke fik afleveret “mine” patienter ordentlig. Der er også travlhed i dag på afdelingen, så jeg valgte at kontakte min chef med besked om, at jeg gerne vil kontaktes, når sygeplejersken, der er tilknyttet “mine” patienter i dag, har tid. Min chef sagde så, ja du skal lige lande, så du kan få ro til at forberede dig på diplommodulet og konferencen i Barcelona.

Faktisk er det et godt udtryk, jeg forestiller mig, at en pilot er dybt koncentreret under landingen, der er masser af detaljer, der skal holdes øje med, der er masser af ting, der kan gå galt, så det kræver hektisk hjerneaktivitet. Og når så flyet er landet, så kan piloten puste ud, sænke skulderne, trække vejret dybt ind, smile til verden og gå ud i den.

Jeg øver mig i at lande, jeg skriver sedler om det, der skal nås, jeg skriver mails, jeg afslutter og giver videre, og når datteren vågner, vil jeg være til stede i nuet sammen med hende. I dag vil vi besøge min far, det glæder jeg mig til.

Må din fredag byde på glæder og tilstedeværelse i nuet.

torsdag, oktober 18, 2012

HYGGE OG TRAVLHED

Jeg havde drømt om, at når jeg gik ud af afsnittets dør i dag, så havde jeg alt på plads i forhold til at starte på diplommodul på mandag. Alt var afklaret i forhold til de arbejdsopgaver, jeg har arbejdet med som specialsygeplejerske. Det er det så ikke. Jeg har været i plejen de sidste dage, og der er travlt på afsnittet, men heldigvis har jeg gode kolleger og ikke mindst har jeg i de sidste tre dage kunnet lægge mærke til, hvor gode vores elever er. De arbejder selvstændigt og tager selv initiativ, når problemer opstår. Vigtigst af alt, jeg kan stole på, at de siger fra, hvis der er noget, der ikke hører til deres kompetencer. Jeg har trygt kunnet overlade plejen af patienter til dem, mens jeg har kunnet koncentrere mig om sygeplejemæssige opgaver som planlægning af udskrivelser, informationer til patienter og pårørende, samarbejde med læge om stuegang og de arbejdsmæssige opgaver det udløser.

Så er det skønt at komme hjem til et hus, hvor der er brygget te, og en dejlig ung kvinde har dækket eftermiddagsbord. Datteren var en god støtte til, at jeg kom ud og løbe, inden vi satte os i går. Nu vil jeg tage hul på sidste dag på arbejdet, næste gang jeg tager uniformen på, er vi kommet ind i julemåneden.

God dag til dig.

P1040471

tirsdag, oktober 16, 2012

BRUGT, HELT BRUGT

Ingen ord, som kan hæve mig op over min sygeplejegerning og se på den med helikopterblikket.

Ingen ord, som kan fortælle om min arbejdsdag i dag.

Jeg er bare træt efter 9½ times arbejde.

Så var det ekstra skønt at komme hjem, hvor datteren havde dækket op til eftermiddagste.

Nu har jeg boller i ovnen, og opvasken er taget sammen med datteren. Jeg er klar til sofaen og lidt fjernsynskiggeri.

Billeder er der heller ingen af, så du får et fra uge 42, 2006:

IMGP0084

I RO OG FRED

Mange af mine kolleger ryster på hovedet, når de hører, jeg står op 75 minutter, før jeg skal køre. De smører madpakker om aftenen, gør alt klart, så det blot er badet, der mangler om morgenen. Mange af dem spiser heller ikke før til formiddagspausen på arbejdet.

Jeg elsker mine morgenstunde. Jeg nyder mine morgener foran computeren med morgenmaden og nu i den kolde tid også en kop varm hyldebærsaft. Det er ikke badeværeslet, der bruges tid på. Vask, føntørring og en omgang creme i hovedet, ingen make-up i ansigtet (frisørens farvning af bryn og vipper må være nok) eller stylingprodukter i håret, ingen overvejelser over tøj og tilbehør. Jeg f'øler mig heldig, at hverdagstøjet er en kittel, om lidt skal jeg på skole, så bliver det en helt anden sag, men da skal jeg heldigvis først møde klokken ni og ikke klokken syv ;-)

Nu er jeg den, der er smuttet. Håber din dag fik en god start.

P1030494

mandag, oktober 15, 2012

GRÅVEJRSMINDER

Når jeg arbejder på sygehuset, lægger jeg sjældent mærke til vejret udenfor. Alle mine sanser inklusiv opmærksomheden er koncentreret om patienter, pårørende og kolleger. Men bygerne er kommet og gået, mens jeg handlede ind og ordnede ærinder forskellige steder bagefter (noget af det, jeg ikke nåede i sidste uges “ferie”)

P1030681

Og så slog det mig, at jeg aldrig fik fortalt om sidste dag på motorcykelturen til Stockholm. Her var det ikke byger, men massiv regnvejr, vi stod op til søndag. Landmanden trak i regntøjet og fik kørt motorcyklen hen til døren, og så var det bare med at få pakket alle ting ud i en fart. Vejen ud af Stockholm blev noget af et opmærksomheds og koncentrationsprojekt. Vi kunne ikke snakke sammen, fordi samtaleanlægget ikke duede, vi kunne nærmest ikke se GPSanvisninger, for slet ikke at tale om skiltene på vejen. Ellen havde foreslået, at vi tog turen ned langs Vänern, og det gjorde vi så.

P1030678

Først da vi kom i nærheden af Mariestad, blev der tørvejr, og solen tittede frem. Regntøjet kom af og blev lagt til tørre, mens vi fik lidt at spise. Men strømper og handsker blev aldrig tørre, de kunne stadig vrides for vand, da vi kom hjem sent om aftenen.

P1030687

Vi havde fået lov til at brygge te på hotellet, så tepausen blev nede ved søen i Mariestad med udsigt til vand, kirke og masser af fugle, som gerne ville have vores brødkrummer.

P1030692

Vi forsøgte at komme ud og køre langs vandet, det lykkedes ikke, til gengæld kom vi ud på landet og så masser af smukke træhuse.

P1030703

Jeg er vild med svenske og norske træhuse. Hvis vi nogen sinde kommer herfra, er drømmen at finde en gammel gård, som kan rives ned, og så skal vi have et træhus med et lille anneks til børn og børnebørn.

P1030704

Ingen store villaer eller stuehuse til mig,  ingen gamle huse, der skal sættes i stand, næh et nyt smukt træhus med lige det plads, jeg har brug for i det daglige, og ikke 5 m2 mere. Det vil jeg nyde at bo i. Og så gerne en gård, hvor man har gravet grus på jorden, så bliver der både bakker og dale samt søer, et helt lille paradis vil jeg tro.

P1030705

Det er drømme, nu må jeg hellere være praktisk og få kigget noget mere på den der ferieliste, som aldrig blev taget i brug. Datteren har meldt sin ankomst, der skulle også gerne være tid til lidt hygge sammen med hende efter arbejde.

P1030708

God aften til dig.

lørdag, oktober 13, 2012

MON MAN TØR FORSØGE EN TREDIE GANG?

Sidste gang rendte vi ind i regnvejr. Det gjorde vi også denne gang. Vi vidste det godt og havde taget regntøjet på, men havde troet, at det ville forsvinde, når vi kom syd for Viborg. Det gjorde det ikke! Vi havde tørvejr, mens vi kiggede på udstyr, især nyt samtaleanlæg, og samtidig skulle vi da lige kigge på alle de skønne motorcykler i Ølgod. Vi nåede lige at tage den te og den bolle, som vi skulle have haft på turen nedad, på første rasteplads på vejen hjem, hvorefter regnen satte ind igen.

P1040467

Lidt brugerunformation: 6 grader kombineret med regn og blæst mærkes rimeligt koldt, selv om vi havde alt udstyret på. Nu er vi hjemme igen, der er ild i brændeovnen, der er te i kanden, og vi fik da en udflugt ud af dagen.

P1040468

fredag, oktober 12, 2012

DET ER KOLDT OG MAN MÅ GÅ SIG VARM

Det gjorde jeg så ikke, jeg løb og gik, men mest løb. 5 km på 36 minutter, heraf var de 7 minutter gående! Jeg var faldet helt sammen, da jeg var færdig kl. 15. Jeg var træt, jeg surfede rundt på nettet, jeg spillede Ruzzle (heldigvis var der nogen, der ville spille med mig) og jeg tænkte på, hvor jeg skulle finde energi henne. 9 dage med arbejde, først en dagvagt, så tre forrygende travle aftenvagter, dernæst 5 dage med kartoffeloptagning.

Og mens jeg sad og tænkte på, at det var min løbedag og ikke kunne overskue det, brugte jeg de små skridts filosofi; tag et skridt ad gangen. Jeg kunne da altid starte med at gå, og så tog jeg løbetøj og sko på, satte uret til at alarmere efter tre minutter, 11 minutter, 2 minutter og så fremdeles. Og det gik forrygende. Det var koldt til at begynde med, men jeg fik varmen. Nu er jeg klar til sofaen, der er aviser og blade på bordet, der er te i kanden, der er nye sokker, der vil strikkes, sådan set også nogle bøger, der kan læses. Vi nåede i hus med alle kartofler, inden regnvejret, som er på vej sydfra, ramte os. Jeg havde håbet på tørvejr og sol i hele næste uge, ikke blot for feriefolket, men også for de kartoffelavlere, som endnu ikke har avlen i hus. Sådan ser det desværre ikke ud lige nu, men vi har vel lov til at være optimister.

Må din fredag aften smyge sig omkring dig som et lunt tæppe. God weekend til dig.

DSC05991

MODELSTØRRELSE

Jeg ved ikke hvordan det er nu, men da datteren var en meget ung teenager, faktisk nærmest kun på dørtrinnet til teenageralderen, kunne mit humør blive ødelagt af en tur i tøjbutikker. Datteren var også dengang slank, nærmest på grænsen til tynd. Vi skulle købe bukser og valgte størrelsen svarende til hendes alder, de var alt for stramme. Jeg undrede mig, da jeg gik ud til ekspedienten, hvorefter denne svarede; det er også en meget slank størrelse. Jeg kunne have pandet hende en, men som det pæne og konfliktsky menneske jeg er, fik jeg end ikke sagt, at der var noget galt i firmaers kropsopfattelse, når en slank 12-årig ikke kunne passe bukser designet til en slank 12-årig. Det er da med til at skubbe til de unge pigers trang til at blive tyndere. Og det fortsatte, min datter skulle have størrelse large i T-shirts, hun var med lille barm, ingen mave, tynd om livet mere størrelse small, og jeg tænkte på de stakkels piger med stor barm og lidt mere krop, som jo nærmest ikke ville kunne passe en x-large. I andre lande have man vedtaget, at størrelser skulle være ens, om det var til unge piger eller fruer, jeg tror desværre ikke, det har vundet indpas her i landet.

Hvorfor nu denne smøre, når datteren for længst er fløjet fra reden og selv står for tøjindkøb? Fordi forleden dag gik det op for mig, at jeg selv er blevet præget af dette offentlige billede af, hvordan MAN ser ud. I hverdagen, når jeg er sammen med andre, tænker jeg ikke på, hvordan folk ser ud, jeg lægger mere mærke til, hvordan de er at snakke med og at være sammen med. Det er ofte sket, at andre spørger til noget tøj eller andet, og det er ikke noget, jeg har bidt mærke i. Så var det, at jeg blogsurfede en dag, dvs. jeg startede hos en, jeg kendte, trykkede på første kommentarlink, som jeg ikke kendte, og på den måde kom jeg rundt til en masse bloggere, jeg aldrig før har mødt. På den måde er jeg også stødt på modebloggere, og et af deres temaer er, at de fotograferer sig selv i forskellige påklædninger og skriver evt. korte kommentarer til valget af sammensætning eller hvor tøjet er købt. Normalt har det været unge kvinder, slanke på grænsen til det tynde, som har præsenteret tøjet. Og så var det, at jeg stødte på en ung smuk kvinde, som ikke var den type. Og det første, der strøg gennem hovedet var, hold da op at hun tør lave sådanne indlæg. Næste tanke var shame on you, Lene, hun er smuk, hun har lækkert tøj, hun har en god stil, hvad i alverden bilder du dig ind, selvfølgelig skal hun da vise sin stil. Og på den måde er hun også med til, at andre unge kvinder, som ikke er i modelstørrelser, tør stå frem.

Her ude er der ingen modelstørrelser, men der er virkelige mennesker, som er trætte og beskidte, og som længes efter en friweekend. Nu er der købt rundstykker til formiddagskaffen og smørrebrødet er bestilt til frokosten. Og så mindes jeg selv samme datter, som i 1. klasse en dag blev hentet fra et legebesøg hos en veninde, hvis mor stod i butik, og hvis far var ejendomsmægler, og de boede lige som man skulle bo med de rigtige ting i huset og det rigtige tøj på kroppen. Træt lænede hun sig tilbage i bilen og sagde: “og jeg!  Jeg har bare nogle forældre, som sidder ude ved nogle dumme kartofler og er beskidte!” Stakkels lille pige, hun lærte dog siden hen, at alt har en bagside, også de pæne, smukke mennesker ;-)

DSC06007

Farmerstilen med kasket, som signalerer, at man vel er donor, og med masser af rynker. Jeg kommer til at tænke på den hunderace, som kun er rynker ;-) Må du få en forrrygende fejende flot fredag!

torsdag, oktober 11, 2012

LYKKEN ER

en solskinsdag i oktober

en varm kop te at lune fingrene omkring

at bestille smørrebrød til morgendagens traditionelle frokost efter endt kartoffeloptagning

at der kun mangler en halv dag i kartoflerne

DSC06017

at gårdbutikken kan vente med deres kartofler til i morgen eftermiddag, så landmanden kan holde fyraften, når vejen er skrabet fri for vildt meget jord

at landmandskonen kan holde fyraften, når der er ryddet op efter aftensmaden

at trods fugtig jord med deraf følgende meget jord, der skulle pilles fra kartoflerne, så gik det forbavsende godt i dag

DSC06023

EFTERÅRETS KULDE

Det er hundehamrende koldt udenfor, der skal godt med tøj på, når vi lige om lidt stiller os ud på indlagringstransportøren og sorterer jord og gamle drænrør fra kartoflerne.

DSC06011

Kulden bed også i fingrene i går aftes, da sidste læs rullede henover båndene. Det er mærkbart, at vi nu er på vej til efterårets kolde tid. Snart kommer tiden med frost og hvide marker, men inden da skal kartoflerne i hus. Sådanne kolde morgener plejer at betyde smuk solrig dag, det saster vi på. God dag til dig.

onsdag, oktober 10, 2012

THE SAME PROCEDURE

Vi gentager succesen fra i går, sol, blæst og kartoffeloptagningen. Jeg læser Fit Living fra denne uge i pauserne. Det er fyldt med gode interviews med kvinder, som er meget forskellige og med forskellige tilgang til, hvad de definerer som sundt og godt for deres krop. Men fælles for dem alle er, at har deres krop det godt, så har de det også godt. Så er vi vist tilbage ved Merleau-Ponty igen. Krop og sjæl lader sig ikke sådan dele, det hænger sammen. Har jeg det skidt psykisk, så forplanter det sig let i min krop og omvendt.

DSC06002

Jeg har det godt, jeg er glad, jeg er en del af et arbejdsfællesskab, og vi kan snart se til ende på dette års kartoffeloptagning, og formentlig holde friweekend sammen, mig, min mand og hans hund ;-)

DSC05987

tirsdag, oktober 09, 2012

EN PLADS I SOLEN

Det har været en god dag, sol fra morgen til aften. Der blev endda pause fra kartoflerne for mit vedkommende i et par timer midt på dagen. Hyldebærrene fristede, og da både de unge i hovedstaden og landmandsparret elsker varm hyldebærsaft, var det oplagt at plukke et par spande mere. Det kunne passende være en beskæftigelse, jeg kunne gå til og fra. Jeg nåede dog at få bærrene sat over i saftkogeren, inden der var bud efter mig igen.

kommer han ikke snart?

Istvan var ikke helt tilfreds med, at han kun hver anden gang fik lov til at køre med traktoren, han måtte så nøjes med mig i ventetiden på næste læs kartofler. Jeg sad på trappen til kartoffelhuset og nød solen og et godt blad i pauserne mellem læssene.

Udendørs kartoffelindlagring

Klokken 18 stoppede vi, jeg skyndte mig at tage løbeskoene på og løb en tur, mens Istvan og landmanden kiggede hen til agerhønsene, som nu er sat ud, men kommer hen til volieren, hvor der stadig er foder til dem.

Blå himmel

Aftensmaden blev lavet, imens landmanden så nyheder og vejrudsigt, og dagens vejrprogram på DR1 bød også på en lovprisning af kartoflerne (ca 4:45 min. henne i udsendelsen), endda med billeder fra en anden af vildmosekartoffelavlerne. Jeg vidste det jo godt, men nu blev det sagt højt igen, der er halvt så mange kalorier i kartofler som i pasta og ris. Samme mængde kartofler mætter meget mere end ris og pasta. 200 gram kartofler om dagen og så har du fået den mængde C-vitamin, du har brug for. Kartofler er fyldt med vitaminer og mineraler og er kaloriefattige, så værsgo og spis. Tænk en gang, vi skulle ikke ha kartofler, men pasta vendt i pesto! Jeg skyndte mig at lune kartofler fra i går og vendte dem også i pesto, vi skulle da fejre sådan en lovprisning.

Nu har jeg ventet længe nok!

I aften gjorde jeg noget, jeg ofte har tænkt på. Da saftkogningen var slut, puttede jeg de dampede hyldebær over i en gryde med vand og kogte dem op sammen med nogle æbler. Efter at have siet sammenkoget, puttede jeg kanel, citronsaft, sukker og æbletern i saften og kogte det op endnu en gang. Til sidst jævnede jeg det og voila, en lækker hyldebærsuppe til aftenteen.

Hyldebærsuppe

Det har været en god dag i dag.