tirsdag, oktober 23, 2012

LIDT AF HVERT

eller hvordan ønsket om en CD førte til en større gave. Ja landmanden er god for mange gode forklaringer.

Jeg er træt, hamrende træt, men om 12 timer sidder jeg i et fly med kurs mod Amsterdam og derefter videre til Barcelona til konference. Der er indkøbt ny kuffert, tøjet skal findes frem, de sidste hængepartier i forhold til arbejdet skal ordnes, bøger til diplomstudiet, som skal læses dernede som godnatlitteratur, skal findes frem. Så 7 timers søvn er droppet i dag, til gengæld kan jeg sove hvor som helst, så jeg satser på gode sæder i flyet. Landmanden har lovet, at han og medarbejderne nok skal plukke æbler, for det når jeg ganske enkelt ikke. En ny saftkoger er bestilt på nettet, så ikke al saft forsvinder ned i vandgryden. Den gamle var også 28 år gammel, så det er vel OK med en ny?

CD’en og en stor gave? Nå ja. Landmanden plejer tit at belønne sig med en ny CD efter den travle efterårssæson. Denne gang købte han en lidt større gave til sig selv.

P1040531

“Det var jeg nødt til, for CD’en sad i motorcyklen!” Ha, som om! Men motorcyklen blev prøvekørt i søndags, og jeg sidder rigtig godt på den, og bedst af alt, den har en anden position af styret, så landmanden nu ikke mere har ondt i skulderne efter lang tids køretur. Og da landmanden gerne vil have første service udført inden vinteren, er han lige hoppet på motorcyklen for at køre 230 km i aften rundt i Nordjylland. God tur siger jeg,  jeg vil handle ind, få afleveret bøger på biblioteket, pakke kuffert med tøj til lidt lunere temperaturer end her og skaffe mig et overblik over, hvad man må have med inde i flyet. Om jeg får tid til at blogge de næste 4 dage er nok tvivlsomt, du må have nogle dejlige dage, søndag er jeg tilbage på gården.

28 kommentarer:

  1. Ja det var en flott sykkel, Der har du et flott overblikk på veien og sitter nok stødig og godt.
    Gratulerer med ny motorsykkel til dere.
    Du får ha noen flotte dager på konferanse.
    Spennende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid, jeg har et fantastisk overblik, kigger henover gemalen :-)

      Slet
  2. Sådan.. Fantastisk at han vælger at forkæle sig selv med sådan en lækker kværn, og der er perfekt plads til dig også kan jeg se.
    Stort tillykke med den nye cd holder.. :-)
    God tur Lene.. Håber du også finder tid til at nyde Barcelona ind i mellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, jeg satser stærkt på at eftermiddagen og aftenen om onsdagen kan bruges til nydelse :-)

      Slet
  3. Nu er det vel ikke kun for at fä ordnet 1000 km eftersynet at han snupper sig en dejlig tur ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. Laila, det var faktisk kun derfor, det var jo mørkt, så han kunne ikke nyde omgivelserne :-) Men han fik da prøvet mørkekørsel.

      Slet
  4. Det lyder som om, du skal have en rigtig dejlig tur.
    Det lyder også som om, dejlige ture ud i landskabet venter lige om hjørnet.
    God tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille. Der er basis for gode ture også til næste år :-)

      Slet
  5. Tillykke med den.
    Sådan en mand har jeg også - der sidder cd'en bare i en bil ;-)
    Rigtig god tur til Barcelona - endnu en gang ---

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak og tak :-) Jeg tror ikke en gang, den har Cd-afspiller ;-)

      Slet
  6. Den er flot. Og så med CD. Tillykke med den, og rigtig god tur til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, ja det med Cd'en vil jeg se før jeg tror det :-)

      Slet
  7. Rigtig god tur.
    Den CD koster vist noget spændende fra Barcelona?? ;-) En CD som sad i en lækker taske? Eller noget.
    Men okay du vil sikkert også få nogle gode ture på den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Stine, jeg er jo ikke shopper og det er mine kolleger vist heller ikke, for jeg gad godt en ny taske og en ny frakke :-)

      Slet
  8. Wauw, sej kværn!

    Og rigtig god tur til Barcelona :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten :-)

      Slet
  9. Ej - til lykke med den lækre nye mc . BMW, hvor stor?
    Og så rigtig god tur ned i varmen og solen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, den er rigtig stor :-)
      og tak, jeg glæder mig til mildere himmelstrøg :-)

      Slet
  10. Stort tillykke til landmanden og dig med det fine nye køretøj, der venter sikkert en hel masse gode køreture til foråret. God tur til Barcelona, forhåbentlig får du også tid til at nyde omgivelserne lidt...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, vi har forhåbentlig mange gode ture foran os og jeg havde en god tur til Barcelona :-)

      Slet
  11. Øj fin MC. Synes da det er ok at landmanden vil belønne sig selv (og dig) ovenpå sådan et efterår. Tror måske lige jeg skulle foreslå min lanmdmand en ny Cd af en eller anden art :O) Go´ tur syd over. Hilsen Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Joan, ja belønning må der til en gang imellem :-)

      Slet
  12. Hej Lene

    Jeg har fundet frem til din blog via et link på Ellens (Mommers) blog, og nu har jeg siddet og læst en del af dine seneste poster og kan se, at dig vil jeg gerne følge, så du er straks føjet til i min Feed Reader.

    Sikke en dejlig motorcykel din mand har købt; min store drøm er en motorcykel. Jeg har engang siddet bagpå på en tur fra København til Helsingør og retur, og det var bare så fedt. Der føler man virkelig at man er ude og tæt på naturen og fri ikke mindst.

    God tur til Barcelona; jeg håber, du får det lidt varmere end det har været her i dag, og hvor de lover sne i morgen. Jeg er slet ikke klar til vinter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne og velkommen her. Jeg nyder at sidde bagpå motorcyklen, det er nemlig som du beskriver det :-) Og vejret i Barcelona var dejligt.

      Slet
  13. Hold da op, hvor er jeg bagud i bloglæsning. Du er garanteret kommet retur fra Barcelona - gad vide, om landmanden er kommet retur efter sine 230 km :-) Noget af en tur, som han sikkert har nydt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er hjemme igen, landmanden har kørt de ture den nye motorcykel skal køre i år, nu er den sat i hi :-)

      Slet