søndag, december 30, 2012

KÆDEREAKTION

Kan man kalde det en kæde, når der kun er to led? Måske hvis du tager mindekæden op :-)

Mia skriver om kunstskøjteløb og minder. Og med det samme røg jeg tilbage i tiden, til dengang hvor der kun var en kanal og vinter uløseligt var forbundet med kunstskøjteløb og skihop. Jeg elskede at se skøjteprinsesserne, jeg var vild med parløb, ikke så meget isdans, det kunne sommetider være lidt for langtrukken at se på. Faktisk bliver jeg i tvivl nu, mon jeg egentlig heller kunne lide isdans, de fortalte jo ofte en historie, hvorimod parløb handlede meget om spring og kast? Det afhang vist meget af  kunstskøjteløberne. Jeg kan ikke huske navne, men jeg kan se dem for mit indre billede. Jeg drømte om at blive en skøjteprinsesse selv.

I min lille landsby var en branddam, og lykken var, når isen blev bedømt til at være sikker nok til en hel landsbys børn og unge. Drengene spillede ishockey, pigerne kørte forsigtigt i randen af dammen og snakkede sammen. Skøjterne var nogle, der kunne spændes på støvlerne, det så ikke særligt smart ud, og stor var min glæde, da jeg havde sparet sammen til et par rigtige  kunstskøjter. Mens jeg fandt en nederdel frem med vidde i og gode gamacher, drømte jeg om at suse hen over isen og svinge mig rundt med sus i skørtet. Ak den drøm bristede, min mor mente, at jeg skulle have varmt tøj på, som var lange bukser udenpå gamacherne, tyk trøje indenfor jakken, hue og vanter supplerede billedet. Jamen altså, man kan da ikke være skøjteprinsesse med så meget tøj på. Der hjalp ingen kære mor, og da jeg stod på isen, så var jeg nok heller ikke så elegant som mine idoler, men jeg nød det. Og mens jeg skriver det her, kommer jeg i tanke om, at jeg glemte dørpynten i år.

Som i indlægget i linket skal jeg også i dag ned til min far, men først skal jeg ud en tur i den friske luft, om det bliver løbetur eller gåtur må tiden vise. God sidste søndag i dette år. Mon du har minder med kunstskøjteløb, enten i fjernsynet eller på isen?

15 kommentarer:

  1. Masser - der har aldrig været meget skøjteprinsesse over mig, men jeg har prøvet - på isbanen i Esbjerg. Min svigerdatter har løbet rigtigt kunstskøjteløb på konkurrenceplan, men har desværre ikke fødder til det mere. Men husbond - han er på isstadion, helst en gang om ugen. Han købte sine kunstskøjter for konfirmationspengene (resterne fra robåden!) Og han løber, som de store drenge, du sikkert husker fra isen. Dem der bare sprang over, hvis der stod en lille pige i vejen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, danser din mand så også eller er det løb ;-)

      Slet
    2. Han løber (bare) rundt og rundt:-)

      Slet
  2. Jeg har som lille pige siddet i timer og fulgt det smukke på tv. Og jeg er vildt begejstret, når mænd med lår som frøer løber om kap på klingerne til vinter OL. Selv har jeg aldrig dyrket disciplinen, og nu tør jeg ikke..
    En rigtig dejlig søndag til jer..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, se kapløb har aldrig interesseret mig, måske glemte jeg at kigge på frølårene ;-)

      Slet
  3. Jeg elskede også at se kunstskøjtebløb i tv da jeg var barn, og mon ikke mange har haft en drøm om at blive skøjteprinsesse..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, og vi havde jo ikke så mange valgmuligheder, hvis vi ville se fjernsyn ;-)

      Slet
  4. Uhajo, jeg løb meget på skøjter som barn og trænede og trænede på alle de fine ting, vi kunne se i tv.
    Far og mor tog os et par gange ind for at se det store, verdensomrejsende isdansshow, der kom hvert år - det var bare SÅ flot og gåsehudsdannende smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har også et par gange været til isdansshow, det var nemlig flot og smukt :-)

      Slet
  5. Mine erfaringer med - og minder om - kunstskøjteløb er relativt begrænsede. Det jeg husker bedst er da jeg som barn boede langt ude på landet, og der var en branddam i landsbyen. Den løb vi på, når isen endelig var tyk nok. Jeg var bare ikke særlig god til det, og fik derfor ikke så meget ud af det som de skrappe drenge. Jeg har prøvet at løbe som voksen også, og pudsigt nok, er jeg stadig ikke særlig god til det. Det undrer mig så, at jeg er hammergod til at løbe på inliners (rulleskøjter).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, sjovt at skøjteløb ikke falder dig let, når du er god til inliners - jeg er imponeret,jeg kan ikke løbe på inliners :-)

      Slet
  6. Jeg er jo opvokset i en ishockey by, om vintern havde vi alle sæsonkort til skøjtebanen.. så jeg har tilbragt mange mange timer på isen. Har endda stadig skøjter som dog kun sjældent bliver luftet..

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og du får forhåbentlig ikke brug for dem i denne ferie :-)

      Slet
  7. Jeg har minder om kunstskøjteløb fra dengang, da fjernsynet ikke var i farver. - Som min datter siger: - Det var dengang, da Verden var Sort/Hvid.
    Et Godt og lykkebringende nytår til dig.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Johanne :-)

      Slet