fredag, januar 04, 2013

PARANOID, FORSIGTIG ELLER FORNUFTIG?

Jeg vil gerne have min mobil på mig. Jeg vil gerne gå i løstsiddende tøj i disse dage (julens men ikke mindst de sidste dages forsøg på at tømme slikdåserne har sat sit præg på kroppen). Mit yndlingstøj har ingen lommer, så jeg prøver hele tiden at huske på at få mobilen med mig rundt i huset og ikke mindst udenfor huset. Jeg har ikke en fancy iPhone, så de holder, man kan købe til dem, ville ikke passe til min lille mobil. Måske skulle jeg  sy/strikke en holder, men indtil da må jeg gå i gemmerne og bruge min fantasi.

Hvorfor er det, at jeg vil ha mobilen på mig hele tiden? Jeg er ikke en, der får sms eller bliver ringet op hele tiden. Faktisk kan der sagtens gå en dag eller to, uden at mobilen bipper eller ringer. Mobilen er for min egen sikkerheds skyld, jeg har svært ved at køre videre, hvis jeg opdager, at jeg glemt min mobil, for tænk nu hvis bilen går i stå, eller mennesker får brug for hjælp og jeg ikke kan tilkalde hjælpen?

Den trang til at have mobilen hos mig er ikke blevet mindre, efter en af vores bekendte pludselig fik en blodprop i hjernen, heldigvis var hendes datter tilfældigvis hjemme og fik ringet 112. Men havde datteren ikke været hjemme, så ville der være gået lang tid, inden hendes mand kom hjem. Det var midt i forårsarbejdet, hvor landmænd kører mange timer i marken og således også i den familie. Mobilen lå i et andet rum, som kvinden ikke ville have kunnet komme hen til med en lammelse i den ene side. Jeg tror ikke, jeg får en apopleksi, jeg tror ikke, at jeg falder om ude på gårdpladsen med et brækket ben eller andet, men skulle uheldet være ude, så ville det være ret træls at vide, at mobilen lå et andet sted. Så derfor har jeg mobilen med mig. Hvad med dig?

DSC06383

18 kommentarer:

  1. Jeg vil også helst have min mobil med mig. Hvis jeg er ude at køre, er det mestendels for min egen skyld. Ellers er det mest til ære for Donnaen, der ind i mellem har akut behov for en livline. Jeg begriver slet ikke, hvordan vi før i tiden bare klarede os uden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, din sidste bemærkning er så rigtigt, for vi er blevet så vante til at være i kontakt med omverdenen hele tiden. Men nu hvor vores børn er flyttet hjemmefra, har vi kun kontakt med hinanden en gang om ugen ca. :-)

      Slet
  2. hej
    Kan godt forstå det med mobilen, sådan har jeg det også selv, men det er efter at have oplevet at få en vigtig besked om min søn i en busulykke, da er det bare så vigtigt at have den. Ikke alle forstår det, faktisk vil jeg sige meget få, bliver tit mobbet med min mobil, men tænker det er folk der ikke ved bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, jeg kan godt forstå, at du efter den oplevelse har svært ved at lægge mobilen fra dig. Når bare mobilen ikke forhindrer os i at være tilstede i nuet og vi ikke hele tiden skal tjekke den, så må vores omgivelser leve med, at vi skal have den på os :-)

      Slet
  3. Mærkelig nok har jeg det på akkurat samme måde. Men jeg glemmer ofte min mobil, det er nemlig lidt upraktisk at have den med. Især tænker jeg meget over det, hvis jeg er på løbetur et mennesketomt sted - i overvejelserne har jeg haft en mobilholder, som man spænder om armen, men endnu ikke taget mig sammen til at investere! Håber du finder en løsning. Fortsat god dag til dig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, jeg turde slet ikke løbe uden mobil, men jeg har heller ikke det rigtige løbetøj, løber i fritidsbukser med lommer ;-)Og jeg glemmer også min mobil, og har også måttet køre ned til min far, som bor over 100 km fra os uden mobil, fordi jeg var kommet for langt. før jeg opdagede det :-)

      Slet
  4. Jeg har også altid min med mig, for tænk hvis der sker noget og man har brug for hjælp..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, man kan jo aldrig vide ;-)

      Slet
  5. Jeg har det slet ikke godt, hvis jeg glemmer min - og det var da også mange gange enormt besværligt i gamle dage før mobilens tid. Vi vidste bare ikke, hvad det var vi savnede ;-)
    Men efter jeg var skræmmende tæt på en hugorm dybt inde i en skov, har jeg ikke være på svampejagt uden af 1) fortælle John hvor jeg går hen og 2) haft mobilen på mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha Ellen, det kan jeg godt forstå, at du har; ja jeg har det svært med at datteren løber både her og i Kbh uden mobil på sig. Og vi skulle aftale alt meget mere detaljeret i "gamle" dage :-)

      Slet
  6. Jeg kan også bedst lide at have min mobil i nærheden af mig; jeg kan blive let panisk, hvis jeg ikke ved, hvor den er. Det er såmænd ikke fordi den ringer særlig tit eller fordi jeg får ret mange SMSer, jeg vil bare gerne vide hvor den er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg bruger heller ikke min mobil særligt meget, men jeg har det som dig :-)

      Slet
  7. Jeg tror ikke jeg lever hvis ikke jeg har min mobil med mig.. ;-) Den trækker vejret sammen med mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og din mobil kan jo også meget mere end min, spille, gå på nettet osv :-)

      Slet
  8. Jeg har altid min mobil med mig eller på mig. Den er blevet en del af min påklædning, tror jeg. Jeg snakker og sms'er hver dag. Især med mine børn.

    Dengang telefonen endnu ikke var hvermands eje, men var ved at blive det - var det midt eller slut 90erne? Da havde jeg holdtræning for patienter, der havde haft en blodprop i hjertet. Vi trænede i gymnastiksal, men også udenfor i terræn, og folk blev opfordret til selv at gå eller løbe i skoven. Så husker jeg en dag, en mand fortalte, han havde fået en mobiltelefon, og hans kone ønskede så meget, at han tog den med sig, når han var ude for at træne. Vi diskuterede det i gruppen og folk mente, at man ikke skulle gøre sig afhængig af en telefon. Det mente jeg også.
    Nu er det ikke sådan, at folk der har haft en blodprop i hjertet og er velbehandlede er mere udsat en andre, når de dyrker motion. Men jeg må alligevel smile (eller grine højt) når jeg tænker på vores holdning til at bære mobiltelefon dengang.
    Tænkte vi, den bare skulle ligge hjemme som en anden fast telefon? Jeg kan ikke huske det. Men vi skulle i hvert fald ikke blive afhængige af at have den med os. ;-)
    Der ser vores forbrug helt anderledes ud i dag.
    Den mest ærgerlige situation, jeg kan tænke mig, når det handler om telefon, må være at den er løbet tør for strøm, og man har virkelig brug for at ringe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, ja hvad skulle man egentlig bruge en mobil til ;-) Og på pakkelisten nu står der opladere, opladere til mobiler, iPad, kameraer, og motorcykelhjelmes kommunikationsudstyr :-) Vi skulle nødigt miste forbindelsen
      I de her dage, hvor landmanden er på jagt, får jeg ikke snakket med nogen hele dagen, så min stemme lyder frygtelig rusten til aften, når jeg skal til at tale :-)

      Slet
  9. Jeg glemmer tit min. Og så skælder kæresten min ud. Han mener nemlig den er vigtig at have med. Specielt når jeg er gået ned og købe ind, og han kommer i tanke om noget jeg skal have med... Så er det kedeligt at ringe til en mobil, der ligger på sofabordet.
    Skal jeg længere væk, vil jeg helst have den med. Så kan jeg godt føle mig til nøgen uden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, der er heller ikke noget mere irriterende end at ringe til ens gemal og så lægger mobilen i samme rum som mig ;-)

      Slet