mandag, marts 04, 2013

LYSVÆLD

Hele den skønne solskinssøndag havde jeg ordet lysvæld i mit hoved. Og først da jeg googlede det, fandt jeg ud af, at det er fra en af de morgensalmer, jeg holder meget af:

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst.

P1050351

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Takke ham, som gav mig, når sol står op,                                                                                                            selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjæleve,
blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!

P1050353

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
moder, søster, elskte, min kærlighed!


Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o, du milde Fader, min skaber, Gud!

P1050352

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav.
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly!
O, for sejersjubel, for salig lyst:
lyset stander stille på livets kyst!

P1050350

Min søndag indeholdt løbetur, kirkegang, motorcykelplanlægning først de små søndagsture i klubben med klubkammerater og dernæst en hyggelig snak med vores feriekammerater på sommerens tur til Pyrenæerne. Søndagens menu skulle være oksetyksteg,  men da vi snakkede og hyggede for meget, blev aftensmaden havregrød som sidst, og oksestegen blev sat i ovnen, så den er klar til hurtigmad i dag. Boller blev bagt til denne aftens læsegruppe. Jeg er klar til arbejdsdagens start på den elektroniske sygeplejejournal, det bliver spændende. God mandag til dig.

P1050349

10 kommentarer:

  1. Den salme holder jeg også meget af.. God arbejdsdag Lene.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, forhåbentlig havde du også en god dag :-)

      Slet
  2. Og god mandag herfra også.
    Hvor er det godt at læse, at du har god gavn af dine nye høreapparater. Man ved jo aldrig hvordan det kunne være, før man har oplevet ændringen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg har ikke oplevet ændringen så tydeligt på arbejde, men fuglesangen i går overbeviste mig om, at det er godt :-)

      Slet
  3. Det er en dejlig salme, der lyder godt i kirken.
    God mandag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, og i kirken i går sang vi slet ikke den salme, men alle salmer lyder ekstra gode i kirkerummet :-)

      Slet
  4. Tak for sangen, nu har jeg den i hovedet resten af dagen :-)
    Det er også en af mine yndlings, især holder jeg meget af 5. vers.

    Lyset er vendt tilbage og det er en stor glæde igen at kunne 'komme i jorden'!

    SvarSlet
    Svar
    1. Elin, selv tak og det vers er smukt :-) jeg ville ønske, jeg havde jordgenet, det har jeg ikke,men jeg elsker solens magt, alt er let og dejligt :-)

      Slet
  5. Jeg holder også vældig meget af den salme; melodien ligger i hovedet, da det er en af barndommens indlærte salmer.

    Det lyder spændende med den elektroniske sygeplejejournal. Jeg håber I får noget godt ud af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, de salmer ligger derinde, og det er dejligt :-) De første patienter var på vej, da jeg tog hjem, så det bliver spændende i morgen at høre om vagternes erfaring.

      Slet