mandag, marts 18, 2013

TUDEN, HYLEN, HVINEN

Blæsten må stå for det meste af den koncert, jeg lægger øre til lige nu. Men landmanden er kørt uden Istvan, det gør åbenbart så ondt på den stakkels hund, så den er nødt til at tude med blæsten. Det er da også forskrækkeligt, som min kære svigermor ville have sagt, Istvan har jo kun været sammen med landmanden siden i morges klokken syv. De har sorteret kartofler, og de har kørt med traktor for at hente kartofler hjem fra kølehuset, i fald snestormen nu skulle finde vej forbi os i morgen. Om et par timer kan Istvan liste sig ind i stuen og lægge sig til rette i hundekurven, så de sammen kan se fjernsyn. Indtil da må den nøjes med bryggersgulvet og en åben dør ind til landmandskonen, som skal i gang med aftensmaden.

P1050426

12 kommentarer:

  1. Stakkel lille hund :)
    er netop blæst ind af døren- sikke et vejr og det er ikke engang begyndt at sne endnu !

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, nu sover hunden og dens ejer trygt og godt mens fjernsynet agerer vuggesang ;-) Og lige nu lyder det til, at Nordjylland går fri af snestorm.

      Slet
  2. Vi må have hærdet den hund, Lene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Liselotte, det må vi :-)

      Slet
  3. Nåh, stakkels hund :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, ja jeg har ikke ondt af den ;-)

      Slet
  4. Det er da også synd for Istavan, at hans herre tager afsted uden ham.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, det synes Istvan i hvert fald :-)

      Slet
  5. Der er ikke noget at sige til at Istvan tuder sammen med blæsten - dens herre er jo borte :-) Lad os håbe, at snestormen går udenom jer. Jeg er lidt træt af de sibiriske kuldegrader vi i dag har mærket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, og faktisk var der ikke høje frostgrader, men det føltes sådan. Lige nu lover de vist at snestormen ikke kommer til Nordjylland

      Slet
  6. Sådan nogle vovser kan jo høre mere end vi mennesker. Personligt synes jeg, at sådan en storm kan lyde aldeles forfærdeligt, så jeg føler med den stakkels hund, der kan høre endnu flere af de rædselsfulde toner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er bare mærkeligt at det kun er når dens herre ikke er her, at tudekoncerten starter :-)

      Slet