mandag, april 22, 2013

LØBENDE LANDMANDSKONER eller noget om struktur og overblik

At kende sig selv er en god ting, så kan man forebygge nogle forhindringer. Jeg erkender blankt, at jeg ikke er særlig god til at strukturere min dag, hvis jeg skal lave noget for mig selv. På arbejdet er der en tidshorisont og nogle arbejdsopgaver, der skal løses, så det giver sig selv. På studiet har det været meget gruppearbejde, hvor jeg til gengæld er rigtig god til at tage ansvar og byde ind med konstruktive løsninger. Men på fridage eller som nu udsigten til 10 uger med opgaveskrivning herhjemme, helt alene? DET indbyder til problemer. Jeg er supergod til at være tidsoptimist, jeg tror altid, at jeg lige kan …, og så kan jeg da også lige, og man skal da også slappe af, så en times blogging bliver til tre, en times hyggelæsning bliver til fire og pludselig er dagen gået. Jeg har besluttet at tage kampen op, jeg vil ikke lade mig besnære af, at 10 uger er meget lang tid. Jeg vil forsøge at være realist, jeg vil forsøge at lægge pauser ind, jeg vil forsøge at få motion ind i en fast rytme, jeg vil forsøge at gøre dagsrytmen nogenlunde fast.

P1050651

Så dagen i morges startede med, at jeg stod op klokken seks, tog løbetøjet på og løb mig en tur. Halvvejs henne ved svoger og svigerindes gård kom svoger kørende, han grinte og hilste. Da jeg næsten var henne ved starten af deres have, løb min svigerinde ud fra indkørslen og drog af sted i samme retning. Vi vinkede til hinanden, men hun havde fart på, så snart var hun en prik i det fjerne. Det ansporede mig til at løbe lidt stærkere, så tiden blev lidt under det, jeg plejer at løbe på. Løbeturen gav energi til dagens timer på skolebænken.

Dagens skolegang var masser af ord om opgaven og det man forventer af os. Nu har vi så en deadline onsdag formiddag, hvor vi skal have beskrevet det problemområde, vi gerne vil skrive om. Det skal godkendes, og så får vi hver især tildelt en vejleder, som skal være vores livsline de næste mange uger. Det bliver spændende, om det bliver en vejleder, som jeg går godt i spænd sammen med.

P1050652

Istvan går helt sikkert godt i spænd sammen med landmanden, så den var ikke tilfreds med at skulle blive tilbage i morges, fordi landmanden ikke kunne have sin trofaste følgesvend med. Heldigvis lod jeg døren stå åben mellem køkken og bryggers, så Istvan kunne have overblikket over, hvad jeg lavede. Landmanden skal have overblik over, hvad de tre mænd hver især skal lave. Jeg skal have overblik over forsyningssituationen på gården, det bliver lidt lettere, når jeg er hjemme hele tiden. Min aften skal bruges på at skabe overblik over de artikler, som evt. kan danne baggrund for min problembeskrivelse, 27 artikler har jeg fundet, så det er bare om at gå i gang.

P1050656

God aften til dig.

18 kommentarer:

  1. Hihi.. Tidsoptimist, sådan en er jeg gift med.. Og det er Hasse vist også :-), vi stresser os selv helt unødvendigt ind i mellem, men vi når også rigtig meget når deadline presser på..
    Det er en fantastisk årstid du har valgt til dit afsluttende projekt, husk at lægge nydelses pauser ind i din tidsplan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, nydelsespauser er fluks lagt ind i programmet :-) Jeg kan ikke huske hvor jeg hørte ordet først, men en af mine studiekammerater har også taget det til sig. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg ikke var så optimistisk ;-)

      Slet
  2. http://trinekolding.dk/ kunne være der du har hørt om det med tidsotimisme - der er god inspiration hos hende - god fornøjelse med studierne KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, nej jeg kan ikke genkende den side, men den ser spændende ud :-)

      Slet
  3. Det kan være svært at ikke bare at lade tiden gå, håber du får lagt dagene lidt i skema så du ikke får stress på i den sidste ende.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie for forhåbningerne, jeg håber også :-)

      Slet
  4. Uf, hvor jeg kender det ... især hvis det er en deadline, hvor arbejdet ikke lige er det allersjoveste - så bliver der arbejdet på højtryk i dagene lige op til, selv om jeg har haft flere uger til det :-)
    Jeg håber, du er bedre til at disciplinere dig selv, end jeg er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uf ja Ellen, det er jeg også rigtig god til, men denne gang skal det være anderledes, håber jeg :-)

      Slet
  5. DE BEDSTE ØNSKER FOR DEN KOMMENDE TID, jeg både misunder dig og er alligevel også lettet over, at være kommet i den alder, hvor der ikke kræves så meget af mig.
    Kærlige knus
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, jeg glæder mig til at dykke ned i opgaven men samtidig kan jeg også få nervøse trækninger ved alt det jeg skal nå på de 10 uger :-)

      Slet
  6. uh ja, der skal noget selvdisiplin til....men du er selv klar over at der skal struktureres og er i gang med det, så det må afgjort være et stort skridt hen af vejen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola, det må være første skridt at jeg har erkendt mine laster ;-)

      Slet
  7. Det er godt at strukturere sin tid, selvom det synes knap så nødvendigt, når der er 10 uger..... De smuldrer let.

    God fornøjelse med opgaveskrivningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, ugerne får jo hurtigt ben at gå på, når der skal laves patientinterview osv :-)

      Slet
  8. Uh - her kunne det lidt blive 3 ugers ferie og flere ugers panik :-) Planlægning vil uden tvivl være en ven. God arbejdslyst - og som Inge siger - nydelsespauser. De skal ind i planlægningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, ditto her (det med feriestemning) :-) Og nydelsespauserne skal med, ellers bliver det for hårdt.

      Slet
  9. Rigtig god fornøjelse de næste 10 uger. Det er trods alt 2½ måned, ik? :-)
    At starte med en løbetur må være en god energiopladning, især når du så lige får en bedre tid end sædvanligt.
    Jeg kender godt den der tidsoptimisme. Selv, når jeg prøver at være allermest realistisk, ender jeg med uløste punkter på dagens liste. Måske glemmer jeg, at ting tager længere tid efterhånden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jamen tænk på alt det jeg skal nå på de 2½ måned :-) Jeg ender som du hver dag med uløste ender, det kan da godt være at det er alderen ;-)

      Slet