lørdag, juni 15, 2013

MED SKYKLAPPER PÅ?

Ja som jeg skrev, så elsker jeg blogland, fordi jeg møder meninger, jeg ikke ellers ville have kendt til. Ikke fordi de ikke findes omkring mig, men fordi jeg ganske enkelt ikke har øjne og ører åbne for dem, og så kan jeg gå gennem verdenen fuldstændig uvidende om det fænomen. I går surfede jeg rundt og endte på Julias side, her var hendes klumme om valg af vuggestuer/børnehaver fra Femina til debat. Først tænkte jeg, åh nej endnu en gang mødre med korrekt adfærd, forstået på den måde, at det er nemt at kritisere dem, der gerne vil være så bevidst om deres børns opvækst, så dem der kritiserer også kommer til at fremstå som vældig korrekte, bare på en anden måde. Men så læste jeg kommentarerne og jeg skal da lige love for, at jeg blev provokeret, For heldigvis var der nogle af dem, der blev kritiseret, der tog til genmæle, og det der provokerede mig, var kommentaren om, at man jo heller ikke lod sine børn komme i hjem, hvor der blev røget eller man tog på Mac Donald! Jeg er stået af, nu melder jeg mig under fanerne, jeg har aldrig overvejet, om mine børn måtte lege med kammerater fra hjem, hvor mine børn kom hjem med tøj, der lugtede af røg, eller hvor de fortalte glad om alle de lækre (læs usunde) mellemmåltider de fik. Der har været børn, hvis værdier, som de jo har hjemmefra, absolut ikke stemte med de værdier, vi gerne ville give vores børn, men så måtte vi jo tage snakken om værdierne, ikke om det barn, vores børn legede med. Mit mantra dengang var, jeg kan kritisere/diskutere det man gør, men ikke personen. Underforstået, hvis jeg kritiserer mit barns valg af legekammerat, sætter jeg også spørgsmålstegn ved mit barns dømmekraft, og det vil jeg ikke. Men jeg vil have lov til at diskutere holdninger og værdier, og den snak kan være en balancegang, især da børnene var små. Jeg ville også have lov til klart at melde ud, at den adfærd ville jeg ikke se, eksempelvis når mine børn eller deres kammerater hjemme hos os brugte nedladende ord om et andet barns størrelse eller tøjvalg. Men jeg bliver da vældig nedtrykt på danske børns vegne, hvis virkeligheden er, at deres forældre vælger vuggestuer/børnehaver, fordi deres børn skal have de rette netværk fra begyndelsen af og der er nogen, de ikke må lege med. Tænk på alle de forstyrrelser af deres indre husorden, som de går glip af.
Forstyrrelser skaber refleksion, så tak til Julia og alle hendes kommentatorer. Må din lørdag blive en dag, hvor du får mulighed for at blive forstyrret i din tankegang.



21 kommentarer:

  1. Åhh nej, er det rykket helt ned i vuggestuen nu. Jeg kunne forstå det på universitetsniveau, fatte det på gymnasieniveau... vanskeligt acceptere det på skoleniveau - men i vuggestuen?

    Jagten på det perfekte barn vil åbenbart ingen ende tage...

    Trofæbørn og deres forældre er nogle der kan få sådan nogle som mig til at blive endnu trættere af børn og især deres forældre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, vær træt af forældrene, børnene kan vi ikke give skylden :-) Men hvordan bliver de børn ikke som voksne?

      Slet
  2. Netværker - altså dem, der ikke opstår spontant - er et utiltalende fænomen. Netværker på vuggestueniveau??? Uhyggeligt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, meget uhyggeligt. Jeg er enig :-)

      Slet
  3. Åh jeg bliver så træt! Overværede for et stykke tid siden netop to kollegaers samtale om det bedste sted at bo i forhold til børnenes skole, legekammerater osv. Jeg var faktisk så rødglødende til sidst, at jeg var ved at eksplodere (måske også fordi jeg valgte ikke at blande mig i samtalen, så alle mine frustrationer bare hobede sig op inden i!)Jeg har engang læst at netop min by er(/var?) forbilledlig, fordi boligområderne var så sammensatte at der i institutionerne kom børn fra mange forskellige samfundslag, hvilket vist nok har en positiv indflydelse på børn fra ressourcesvage hjem. Jeg synes virkelig den adfærd Julia beskriver er småborgerlig snobberi, men det hænger jo fint sammen med selviscenesættelses tendenserne, vi ser alle steder!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, jeg forstår din træthed :-) Jeg tror også jeg vil kradse lidt i overfladen hos mine unge kolleger og høre, om det også er sådan de tænker?

      Slet
  4. Åh ja Lene - jeg er jo blevet mor i en moden (sen) alder og jeg kan godt mærke at jeg er bare ikke er i sync med den der "iscenesættelse" og "projekt/statusbørn"

    Og du har jo så evig ret med dit mantra "men så måtte vi jo tage snakken om værdierne, ikke om det barn, vores børn legede med"

    Håber at du kan holde fokus på opgaven trods tankeforstyrrelsen

    Mangfoldighed længe lev :-)

    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, mangfoldigheden længe leve, lige nøjagtig :-)

      Slet
  5. Jeg bekymrer mig såmænd også en smule om mine børns "netværk". De kommer nemlig til at gå på en folkeskole med stort set ene danske middelklassebørn. Det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville gerne have undt dem at have kammerater med indvandrerbaggrund, kammerater med arbejdsløse forældre og måske endda kammerater fra rygerhjem. Det er alt andet lige nemmere at afprøve om de værdier og normer de har med hjemmefra er de bedste og rigtigste hvis de også bliver præsenteret for andre muligheder. Og helt ærligt så synes jeg at det er manglende tillid til børnenes dømmekraft hvis man ikke lader dem selv finde ud af hvem der er gode at lege med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, vi må have tillid til vores børn, og hjælpe dem, hvis de oplever at det de troede på ikke holdt. Mon ikke dine børn alligevel vil møde en rig mangfoldighed af familier, det tror jeg :-)

      Slet
  6. Tak Lene, for den blogpost!

    Jo mere samfundsfag jeg læser, jo mere bevidst bliver jeg om, at netop den adfærd er ved at skabe et klassesamfund i Danmark, som jeg ihvertfald ikke ønsker.
    Specielt sociologen Pierre Bourdieus teorier om "habitus", altså vores beskaffenhed til at træffe livsvalg og vælge adfærd, som indarbejdes i os gennem social og kulturel påvirkning, siger mig rigtig meget.

    Min allernærmeste barndomsveninde kom fra et hjem i en baggård med to forældre, som hver især kun havde 7 års skolegang. Noget af det bedste, jeg vidste, var at man hos hende måtte spise sukkermadder direkte af voksdugen! Den eneste lekture som var i det hjem var Familiejournalen og Ugens Rapport.
    :-)

    Sådan var det ikke i mit barndomshjem, og omvendt har det påvirket min veninde rigtig meget at komme i mit hjem, hvor der var reoler fulde af bøger, dug på bordet og pænt porcelæn. Min veninde har selv sagt, at min far i høj grad medvirkede til, at hun blev student, tog en lang universitetsuddannelse og senere endte som leder af en afdeling i en stor, anerkendt bank.
    Vi har ofte grinet af at hun, i lagt højere grad som voksen end jeg, indrettede sit liv, som det var i mit barndomshjem. "Mindestuen" kaldte jeg det altid, når jeg besøgte hende. :-)

    Jeg skal blankt indrømme, at jeg synes at mange af de bedre stillede i dette land svigter det sociale engagement fuldstændigt, ved at isolere deres egne velstillede børn i "Ghetto'er" hvor de kun omgåes andre ligestillede børn.

    Nå, så fik du lige mig op på mærkerne idag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, herligt at få dig på på mærkerne :-) Og en dejlig historie om to børn, som fandt sammen og kunne begå sig i begge hjem. Bourdieu har jeg kun sporadisk stiftet bekendtskab med, men din udlægning lyder spændende, tak fordi du deler

      Slet
  7. Det gode ved at benytte kommunale institutioner er vel netop, at børnene møder alle andre slags børn og dermed får en videre horisont, end hvis de kun omgås rige børn eller børn fra økofrelste speltmiljøer. Den med at diskutere værdierne og ikke personerne kunne mange lære rigtig meget af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er så trist hvis alle i en børnehave er af samme holdning, har samme værdier og bor ens :-)

      Slet
  8. Jeg kommenterede på dette, men kommentaren må være røget i skraldespanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, tak, så fik jeg tjekket spambunken, hvorfor du havnede der, har jeg ingen anelse om :-)

      Slet
  9. Jeg kan kun sige én ting: Tak!

    Tak fordi du tager emnet op.

    Og så spørger du, hvordan de børn mon bliver som voksne? Man kan da håbe, at de laver en modreaktion.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Eva, vi må håbe på en modreaktion :-)

      Slet
  10. GODT skrevet! Jeg sidder bare tilbage og tænker på, hvordan jeg kan kan være med til at bekæmpe den slags skråplan, nu hvor jeg ingen børn har i Danmark - og heller ikke længere arbejder, så jeg kan skælde de unge/yngre mødre ud ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, vi må danne en bedstemødrebevægelse, også selv om jeg ikke er bedstemor og dine børnebørn er i England :-)

      Slet
  11. Jeg har altid synes det var godt at mine børn mødte mangfoldigheden. Både socialt, men bestemt også kulturelt. De er mere end en gang kommet hjem med spørgsmål om andres måder at gribe livet an, og uden det ville vi aldrig have kunne snakke om og reflektere over hvordan vi hver især griber tingene forskelligt an, hvad vi selv er den bedste måde at gøre noget på, og hvordan vi kan flyttes i vores overbevisning ved at se andre måder.
    Jeg tror det betyder en større nuancering i vores forhold til hinanden. Og færre fordomme.

    Uden den opvækst tror jeg aldrig jeg ville have oplevet mit barn som en selvfølge sætte sig og snakke med netop det barn, ingen af de andre gider, og få noget interessant med videre :)

    SvarSlet