mandag, juli 15, 2013

TID TIL TURISTMÅL

Før vi prøvede at bestige Tourmalet, drog vi til en grotte i nærheden, Les Médous. Stedet så ikke ud af noget særligt, men en ung pige kom med en båndoptager over skulderen og en tyk trøje på. Båndoptageren var ikke en båndoptager, men en højtaler, den engelske fortæller lå på en lille USBlignende dingenot (gadget hvis vi skal tale engelsk). Trøjen var der god grund til, vi beholdt også vores motorcykeljakker på, der var en konstant temperatur på 13 grader i grotterne. I 1948 besluttede nogle amatørarkæologer at finde udspringet til en kilde, de fandt en grotte fyldt med smukke drypstensformationer og senere en større grotte ved siden af. Disse er nu slået sammen til en flot og betagende oplevelsestur. Jeg har ikke forstand på de forskellige former for formationer, stalakitter og hvad de nu ellers hedder. Men efterhånden blev vi bedre til at få spurgt den unge kvinde, så hun udpegede de ting, der blev talt om på engelsk. Hun forstod ikke engelsk, så vi måtte prøve at oversætte de ting, vi gerne ville se, men ikke altid kunne finde, eks. Mont St. Michel, Elefantens stødtand, Indisk Danserinde, Buddha osv. Der var meget at se, til slut blev vi via en underjordisk å og en fladbundet pram staget 200 meter tilbage til udgangspunktet. Det var forbudt at fotografere, så du må kigge på linket, hvis du vil se lidt billeder derfra.



Udenfor igen så vi for første gang et rododendrontræ med meget specielle blomster.


Rododendrontræ

På vejen til grotten kom vi igennem en lille by, Campan, som har skabt en tradition for at stille dukker i legemesstørrelse op rundt omkring i byen. De stod på terrasser, foran huse, på altaner, i hjørner og kroge, og i linket kan jeg læse, at de oprindelig blev brugt som drillerier i forbindelse med, hvis en mand fra dalen blev gift under ikke normale omstændigheder (eks en gammel mand med en ung kvinde)

Dukker i Campan

Dagens tur på motorcykel blev kort, så da vi havde fundet vores MCkammerater i Lourdes og kommet i normalt tøj, drog vi på sightseeing. Lourdes får hvert år besøg af fem millioner pilgrimme fra hele verden. Dette skyldes, at en ung pige Bernadette i 15oo-tallet flere gange ved en kilde så en kvinde, som til sidst fortalte, at hun var Jomfru Maria.

Overalt var der nonner, præster og munke

Først troede jeg præsten bad, så fandt jeg ud af, at han tastede et mobilnummer ind :-)

Oven over kilden er nu bygget en dobbeltkirke, og kildens vand er ledt hen til en række vandhaner, så alle kan drikke af det hellige vand. Omkring kilden holdes der andagter, messer og processioner med massevis af mennesker i kørestole, senge, specielle trækvogne osv. Der var et leben uden lige. Gaderne hen til kirken er fyldt med restauranter og butikker med alskens souveninrs. Man kunne købe dunke til det hellige vand, der var kors og diverse ophæng i læssevis.

I nederste hjørne skimtes et af de specielle køretøjer, som blev trukket af unge mennesker

Udsigten fra kirken

Den øverste kirke

Andagt ved kilden

Kildens udspring er bag lysene, folk står i kø for at bede og mærke vandet løbe ned af klippen

"Dette lys forlænger/viser min bøn" 

Alle kan komme til og ingen skal betale for det hellige vand

Vi nøjedes med at kigge og beundre de smukke kirker, især den nederste havde smukke vægmalerier, og lod os påvirke af stemningen omkring kilden og pladsen


De to kirker 
Det gjorde godt med en gåtur og lidt andet at se på, nu var vi klar til næste dags oplevelser på motorcykel





 .

10 kommentarer:

  1. Fantastisk sted, hvor man nok mest har brug for fred til fordybelse, men hvor der ikke ser ud til at være megen ro at finde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det fik jeg slet ikke med i indlægget, for der var faktisk ro, ikke ude på pladsen eller da folk gik fra andagten ved et andet kapel, men inde i kirkerne og henne ved kilden var der ro og fred :-) trods de mange mennesker

      Slet
  2. Igen spændende - især drypstenshulerne, medmindre de var meget lavloftede (lidt klaustrofobi). Det der Lourdes-vand, mirakler og pilgrimme og alt det der har jeg nok lidt for svært ved at forholde mig til :-)
    Men det var flotte billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, grotterne var store også i højden, så der var ingen grund til klaustrofobi :-) Jeg har også svært ved at forholde mig til det "cirkus" men bevægende blev det alligevel på en eller anden måde.

      Slet
  3. Flotte billeder og træet er da meget specielt. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, ja jeg har aldrig set sådan et træ :-)

      Slet
  4. Jeg kan især godt lide dit billede med "Dette lys forlænger/viser min bøn". Jeg synes, det er sådan en smuk skik i de katolske lande, at man kan gå hen og tænde et lys for nogen eller noget eller bare for sig selv. I Hvidovre Kirke har vi nu fået indført at have en lysbærer, og det viser sig nu, hvor den har stået der et års tid, at folk faktisk bruger den, og går op og tænder er lys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg tændte også et lys inde i kirken. I min barndomskirke var mine forældre med til at få en lysglobe sat op, der har jeg også tændt lys. Der er nogle ting fra den katolske kirke, som jeg godt kan lide. Vi har af og til brug for fysisk at gøre noget som eks. at tænde et lys som synliggørelse af vores bøn.

      Slet
  5. Jeg vil så gerne se filmen "Miraklet i Lourdes"
    Spændende, at I har været der - og ja, at tænde lys i globen, der er en fin måde at synliggøre bønnen. Vi er glade for vores i kirken og hver søndag opfordres mennesker til at tænde lys under en af salmerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, den reklamerede de også for i byen. At tænde lys er en smuk måde at synliggøre bønnen på :-)

      Slet