lørdag, august 31, 2013

LØRDAGSLYKSALIGHEDER

Når ens børn flytter langt væk hjemmefra, så er det dejligt at komme på besøg. Det ved jeg, og det ved Anne. Anne er bare bedre til at strække besøget over flere dage, så derfor blev der også plads til et besøg hos mig i dag. Heldigvis var andre frisk på invitationen til at være sammen med Anne og mig, så Liselotte, Ella, Jette og Ulla fandt også ud i mosen.

Hold da op som jeg har hygget mig (og snakket og snakket). Vi kom vidt omkring i emner, og der blev også givet strikkeråd og tips. Det var lige hvad jeg trængte til, en skøn dag med skønne kvinder.

P1070002P1070003P1070004P1070006P1070010

Og som om det ikke var nok, blev jeg begavet i den grad. Alle gaverne var lige det, som jeg havde brug for. Skøn og frodig lyngplante  fra Ulla til de tomme krukker, kurv flettet af Annes mand og holdbar frugt lavet af Anne, lækker langtidshævet brød af Ellas mand, hjemmelavede flødeboller af Jette og smukke keramikskåle fra Liselotte. Tænk at være så heldig på den sidste lørdag i august. Håber du også har haft en god lørdag.

fredag, august 30, 2013

FREDAGSFORRYGENDE FERIEFORBEREDELSER

Ja lige nu sker der ikke noget, jeg slapper af, helt af. Men bagefter går jeg i gang, jeg har fyldt feriekurven med lutter skønne oplevelser. Det er ikke fjerne destinationer eller hjemlige feriehits, der skal forskønne og forgylde min ferie. Derimod skønne mennesker, mennesker som har beriget mit liv på den ene eller anden måde. Hele to dage med mennesker, jeg har lært at kende gennem bloggen. Min gamle studiegruppe kommer på besøg. Høstfest på plejehjemmet sammen med min ældste lillesøster og min far. Træf med mine sygeplejekammerater fra sygeplejeskolen, og så endda i København, så jeg får også besøgt de unge mennesker. Måske kommer der endda en lille motorcykeltur på programmet, det afhænger af vejret. Og aftenen i går blev en rigtig god aften med kolleger på tværs af neurologisk afdeling til DHLstafet. Vi havde ligefrem heppere med, og en havde lavet kartoffelsalat og medbragt pølser og grill. Min løbetid snakker vi ikke om, den havde ikke forbedret sig fra sidste år, så det er sat som mål for det næste års løbeture.

Ugen i afdelingen har været virkelig hård, vi ved, at sådan svinger det, men jeg kan godt mærke, at jeg er træt lige nu. Dog gik jeg fra afdelingen med en god fornemmelse i maven, jeg kan sommetider være så optaget af mine patienter og projekter, at jeg ikke altid får set mine kolleger i øjnene. Men det gjorde jeg i dag, og jeg nød, at vores samtale gjorde, at der blev læsset af, og der kom smil på læben og gnist i øjnene igen.

P1060993

Tepausen er over, der skal handles ind og så skal der fredagshygges med søn og landmand. God weekend til dig.

onsdag, august 28, 2013

KENDER DU DET?

Man lægger planer, den ene tanke tager den anden, den ene handling den anden og pludselig opdager man hvad klokken er! Og kigger sig rundt.
I ovnen er der frugttærter til min afdeling i morgen. Vi fortjener det, vi har så travlt i de her dage, at frokosten først bliver spist en time, før vi går hjem klokken tre. Vi er konstant bagud, vores patientklientel er gået fra mennesker med få symptomer og selvhjulpne til svært ramte med mange andre sygdomme, som gør plejen så kompleks. Vi knokler i de her dage. Så vi skal have kage i morgen til personalemødet!
Jeg ville plukke solbær til kagen, men først skulle jeg hjælpe landmanden med et regnskab til hans jagtkonsortium, og der skulle laves aftensmad. Så smuttede landmand og søn i hver sin retning og jeg fik plukket solbær og lidt hindbær.

Undervejs i kageprocessen opdagede jeg, at der var poser med solbær fra sidste år i fryseren sammen med hindbær og jordbær. Solbærrene blev brugt til kagen og resten sammen med det øvrige frugt kom i gryder med sukker, og det står nu og venter på, at jeg får lavet marmelade, for det er vi løbet tør for.
Der står tørrestativ i køkkenet  med vasketøj for at udnytte varmen fra ovnen, for jeg kommer nemlig ikke hjem i morgen før sent. Jeg skal løbe i DHL-stafet sammen med kolleger, så mit løbetøj skal være klar til i morgen.

Opvasken fylder hele køkkenbordet, der skal ryddes op, for rengøringshjælpen kommer i morgen, mens jeg er væk. Men jeg har jo selv sørget for alt det rod, så nu tager jeg en kop te mere, finder noget musik i radioen og går om bord i marmelade, opvask og vasketøj. Bid for bid får jeg styr på det, og så sover jeg helt sikkert godt. Men jeg undrer mig over, hvordan jeg på sådan en travl og trættende dag har fået skrabet så meget arbejde sammen.


tirsdag, august 27, 2013

BEGAVET MED GODE KOLLEGER

Du ved det jo godt, hvis du læser med her regelmæssigt. Jeg har verdens bedste kolleger. De er som du og jeg ikke fejlfri, de går ikke rundt med en fint poleret sygeplejeglorie, men de interesserer sig oprigtigt for vores patienter. De vil alt det bedste for patienterne, selv om tiden og uforudsete hændelser af og til spænder ben for den bedste intention. Netop nu er vores uddannelsesansvarlig sygeplejerske i gang med et spændende studie, som vi forventer os meget af til at kunne dokumentere vilkårene på et akut apopleksiafsnit.

P1060988P1060987

Nogle af de kolleger, som jeg arbejder tæt sammen med om udvikling af plejen har været så søde at begave mig i anledning af min færdiggørelse af diplomeksamen. Jeg glæder mig til at tage vasen i brug og kunne smile optimistisk til en lille glad fyr. Glæde fylder også dagen i dag, for lige nu sidder en ung mand i sofaen bag mig og ser fjernsyn. Landmanden får glæde af sin søn i arbejdstimerne, Jeg har så noget at glæde mig til, når jeg kommer hjem fra arbejde.

P1060982

mandag, august 26, 2013

VI ER IKKE SÅ UNGE LÆNGERE

lød min kollegas kommentar til mig. Og så drak vi et glas vand, som hun havde hentet til os. Afdelingen er fyldt med patienter, dårlige patienter og knap så dårlige patienter, men patienter med behov for megen hjælp og støtte. Med en større afdeling, hvor der gås mange flere skridt hver dag, og en følelse af aldrig at være helt med, ja så har jeg en tendens til at glemme, at jeg har behov for væskepåfyldning. Denne gang sørgede min kollega for det, og det gjorde godt og sikrede, at hovedpinen ikke dukkede op i dag.

At vi ikke er så unge længere mærkes på forskellig vis. På arbejdet mærker jeg, at erfaringen gør, at jeg hviler i mig selv, selv om jeg er dødtræt, når dagen er slut. Jeg nyder at være i plejen igen, jeg nyder at bruge hele mit repertoire som sygeplejerske, og jeg synes, jeg fik brug for det hele i dag. Information til en patient, der skulle overflyttes. Guiding af en patient, som var hårdt ramt på sproget og forståelsen. Basal sygepleje i form af hjælp til toiletbesøg og bad. Guiding i spisesituation. Stuegang med læge. Samtale med pårørende, hvor der skulle sættes ord på en svær situation. Sparring med kolleger.

Når jeg kommer hjem efter en nitimers arbejdsdag med meget få pauser, så er jeg brugt. Alle de planer, jeg tror, jeg lige kan klare om aftenen, bliver pænt pakket ned. Der skal lades op til næste dags arbejde. Det er nok den meste tydelige måde, jeg mærker, at jeg ikke er så ung længere.

P1060978

Men se lige hvordan solen pludselig brød frem af tågerne i morges, da jeg kørte på arbejde. Så smiler jeg og nyder, at nu er det tid til solopgangenydelse på vej til arbejde.

P1060981

søndag, august 25, 2013

MAN KAN NÅ MEGET PÅ 2½ TIME eller man kan tage det stille og roligt

Søndagens første timer er tilbragt hos min far. Turen til Viborg tager en time og ti minutter, så jeg bruger tiden til at synge eller tænke. jeg kunne jo lytte til lydbøger, men den trend er endnu ikke kommet ind i mit univers.

P1060969

Egentlig ville jeg have øvet en morgensang på klaveret hjemme, men jeg faldt i en bog i går aftes, så vi tog lige fem skarpe fra Højskolesangbogen med etfingersystemet på min fars klaver, min far sang melodien, jeg stod for teksten. Alt i mens fik jeg brygget te og så indtog vi plejehjemmets terrasse, hvor en kanelsnegl fra den lokale bager blev nydt sammen med teen. Det blæste ind imellem, men med et tæppe om min fars skuldre, kunne vi fint sidde derude. Hønsene kaglede, så det var en fryd, og lysthuset er flyttet for at gøre plads til en tilbygning med plads til 14 beboere mere. Det under jeg gerne de beboere, jeg ved, fra da min far blev skrevet op, at der er venteliste. det er ikke så sært, for det er et godt sted med høj faglighed og menneskelighed.

P1060966P1060967

Så var der tid til en travetur, jeg får min motion, for min fars kørestol er ikke af de letteste, så der skal skubbes til, når det går opad og holdes igen, når det går nedad. Min far stod for musikken undervejs, og jeg prøvede at få ham til at lægge mærke til små ting undervejs. Meget af tiden er han i sin egen verden, men han nyder at komme ud, han nyder at være sammen med os, og så snakker jeg med, som om jeg forstår det, han siger. Jeg griner sammen med ham, jeg kigger interesseret den samme vej som ham, når han fortæller noget. Jeg gentager nogle af hans ord, som så får ham til at sige mere, som jeg kun sjældent forstår. Det er dog heller ikke det vigtigste, det vigtigste er, at min far føler sig hørt og set og føler, at vi er sammen om oplevelserne, og det tror jeg faktisk, at han oplever.

P1060975

Efter gåturen hjalp jeg min far med middagsmaden, og så var han træt, og jeg kunne køre hjem, mens han blev hjulpet i seng. Hjemme er der travlhed i marken. Inden aftensmaden er de færdig, så i aften kan landmanden og jeg vist nøjes med rester fra i går. Foran venter en uge med fuld vagtskema, bagefter venter den sidste uge af min sommerferie. Og vores børn er heldige, de ved, at hvis de har brug for ekstra arbejde, så kan deres far næsten altid bruge dem, så i næste uge er det sønnens tur til at komme hjem og trække i arbejdstøjet. Det har hans mor da ikke spor imod.

P1060974

God søndag til dig.

lørdag, august 24, 2013

LANDMANDSLIV ANNO 2013

P1060954

Det bliver skønt, når det nye kølehus bliver færdig, jeg føler mig begrænset i udsyn fra mit køkkenvindue :-)

P1060957

Men det skrider fremad, så mon ikke det står færdigt, når vi får brug for det?

P1060959

Mejetærskeren holder klar, så når landmanden siger god for, at duggen er forsvundet, går kæmpemaskinen i gang. Hvis alt går vel, kan vi være færdige i morgen. Det vil sige, at vi ikke kommer til at tage hensyn til mejetærskning i forhold til kartoffeloptagning

P1060962

Kornet giver rigtig godt, så foderstoffirmaet er allerede i gang med at hente det, for ellers ville vi få problemer med opbevaring. Det er også blevet godkendt til at kunen bruges til maltbyg, hvilket har positiv betydning for prisen. Normalt holder alle vores traktorer i maskinhuset, men kartoffelkasser og korn fylder godt op, så pladsen bag gården er godt fyldt op med traktorer og vogne. Det er herligt med sådan et vejr. Det gør en landmand glad (og dermed også hans kone)

P1060960

Og landmandskonen har lige været sekretær for landmanden, han tænker bedst, når han ikke skal skrive samtidig. Datteren sagde i går, da jeg spekulerede på, hvordan jeg lige kunne hjælpe landmanden, som på det tidspunkt havde mange jern i ilden, samtidig med at jeg også selv havde opgaver, der skulle løses: det er da ikke dit problem. Datterens kommentar skal ses i lyset af, at hendes mor arbejder på at ændre, at hun har det med at tage alle andres problemer på sig og synes, at hun skal løse dem! Men her lød svaret: Jo det er, for vi er et team.

P1060965

fredag, august 23, 2013

FIRE TALLERKNER PÅ ET BORD

2 vandkander er sat i køleskabet, en portion kartofler er forvandlet til kartoffelsalat, en skinke klar til brug er købt og skåret i skiver, en stor skål blandet salat står klar. Første høstdag er snart over, og jeg er klar til at modtage høstfolkene med aftensmad. De har fået hjemmebagte boller og lidt chokolade ud på traktoren og mejetærskeren ved aftenstid. Andre steder spiser man aftensmad ude ved mejetærskeren til normal spisetid. Det har vi aldrig gjort. Landmanden vil hellere vente med aftensmaden, til det er fyraften, så jeg har sommetider først serveret varm mad efter klokken 22. I dag bliver et kold anretning, jeg skulle både nå at sætte datter på tog, købe nye T-shirts til min far, handle ind og besøge min far. Min far og jeg gik en lang tur i det skønne vejr, og jeg kan godt mærke, at jeg har skubbet en kørestol op ad stier. Nu er der brygget te, opvasken er taget, jeg kan bare slappe af, indtil maden skal rettes an. Herlig augustaften med en skøn lyd af en kæmpe mejetærsker, der støt og roligt får høstet vores kornmarker.

IMG_6194

Og gårsdagens tur til stranden afslørede andre kæmper. Jeg lød nærmest som Buster Larsen i Matador, da jeg så kunstværkerne: det er tyskere! Ingen danskere bruger så megen energi på sandfigurer ;-) eller hvad mener du?

IMG_6192

IMG_6195

IMG_6193

VESTERHAVET

Is kan man altid spise, og Vesterhavet kan altid nydes, så datteren og jeg smuttede i bilen og drog mod vest. Blokhus har stadig feriegæster, så ishuset på torvet var heldigvis åben, selvom klokken havde passeret otte. Vejret var mildt, da vi gik med softice i hånden ned mod stranden, og timingen var perfekt, vi havde slet ikke haft solnedgangen i tankerne, da der var skyer på himlen. Men vi stoppede begge op og stod helt stille, solen rørte netop vandet, som vi fik den i syne. Var vi kommet fem minutter senere, havde det hele været overstået. Mit kamera manglede batteri, det gjorde datterens heldigvis ikke.

IMG_6181

IMG_6183

Det er fredag, det er dagen, hvor datteren drager hjem til hovedstaden; det er dagen, hvor vi forhåbentlig begynder at høste; det er dagen, hvor jeg skal besøge min far; det er dagen, hvor weekenden venter lige om hjørnet. God weekend til dig.

torsdag, august 22, 2013

FORKERT FORBEREDELSE eller FULDENDTE FORLØBET

Man kan nogle gange være så forhippet på at gøre det godt, at man mister overblikket og ikke fokuserer på det væsentlige. Sådan er det gået mig i de sidste 2 uger. Jeg læste nye bøger, søgte efter flere teorier til at koble til min opgave, og pludselig i forgårs gik det op for mig, at det måske ville være en god ide at fokusere på de teorier, jeg allerede havde brugt og gå i dybden med dem. I aftes, meget sent, måtte jeg erkende, at jeg følte mig så uforberedt, og at jeg måtte tro på, at det kæmpearbejde, jeg havde gjort i forbindelse med den skriftlige opgave havde sat sig spor i min hjerne, for jeg var blank, totalt blank! Der var ikke andet at gøre end at tage en dyb indånding, gå i seng og så forberede noget mere her i morges. Den sidste time inden jeg skulle ind, valgte jeg at bruge på at fokusere på, at jeg var tilfreds med min opgave, at jeg kunne bruge resultatet efterfølgende og som min datter sagde, eksamen skal man se som en faglig samtale. Så da jeg blev budt indenfor, var nervøsiteten dæmpet, og det blev en spændende fagsamtale. Min censor var konsulent og havde erfaring med sundhedsfremme i praksis. Så da han blev inviteret til at spørge af min vejleder, tog han mod tilbuddet og spurgte ind til teori. ikke det jeg havde brugt i min diskussion, men det jeg havde brugt i min baggrund, og det havde jeg ikke læst mere om, men jeg brugte min praksiserfaring og det, jeg kunne huske. Efterfølgende fik jeg god kritik, men også at jeg med fordel kunne arbejde videre med den teori, fordi den netop var skræddersyet til den perspektivering, jeg havde skrevet. Derfor havde censor også håbet, at jeg havde brugt den mere.

De bedste ord var, at jeg havde demonstreret gode færdigheder på det her område, og kunne bruge min teori i praksis. Jeg havde gået efter et syvtal, men jeg fik ti, så jeg er stjernelykkelig nu og kan nu skrive SD (sundhedsfaglig diplomuddannelse) efter min sygeplejersketitel, hvis jeg nogen sinde skal skrive en artikel. Det betyder ikke noget, det bedste er, at jeg er praksissygeplejerske, jeg tog min diplomuddannelse, og at min opgave kan bruges i praksis. Nu vil jeg nyde mine tre fridage, og forhåbentlig er vejret til høst. Må din dag blive god og dejlig.

DSC06746

onsdag, august 21, 2013

JEG KENDER MIG SELV

så jeg holder min mund. Det nytter ikke noget at køre mig selv ned i humør, jeg må stole på, at jeg formår at svare for mig i morgen. Den sidste dag skal være meget effektiv, jeg har desværre ikke fundet de vise sten endnu. Jeg grubler og grubler. Fem minutter er ikke lang tid til at komme med kloge ord, som samtidig også skal være taktiske, så jeg får eksaminator i den retning, jeg gerne vil. Og lige nu ved jeg faktisk ikke, hvilken retning jeg gerne vil have hende i. Jeg har én dag til at finde de vise sten,  så jeg er den, der er gået. Og i morgen, når klokken er slagen tolv, er det overstået.

DSC06735

tirsdag, august 20, 2013

AFTENGÅTUR

Hovedet truede med at strejke, det dur ikke, jeg har meget, der skal læses i aften. Kuren, der dur, var en gåtur. Datteren og jeg tog en lille tur henad vejen langs markerne. Stilhed, frisk luft, naturens egen skønhed. Jeg er klar til sidste runde med bøgerne i dag.

 DSC06736

DSC06743

EN FØLELSE AF RIGDOM

- at vågne frisk og udhvilet

- at vågne med følelsen af at i dag bliver en god dag at forberede sig i

- at kunne hoppe i de udtrådte sko og gå ud af mandskabsrummets dør til bagsiden af gården og se solen lægge et smukt lys over traktorer og byggegrund

DSC06724DSC06725

- at kunne plukke stikkelsbær, solbær, hindbær og ribs til morgenmaden

- at mærke et let kuldegys men samtidig have fornemmelsen af en varm dag i sigte

- at spise morgenmad sammen med datteren

- at føle sig klar i hovedet

- at føle sig ovenpå

Må du få lov til at føle dig rig på ting, du ikke skal betale noget for. God tirsdag til dig.

DSC06729DSC06733

mandag, august 19, 2013

MANDAG MORGEN

Afspadseringen i går blev ikke til noget, til gengæld nød mine to kolleger højlydt min kage, og vi havde en herlig aften. Der var nok at se til, en anden kollega afspadserede, og der kom nye patienter, som skulle tages godt imod. Vores kolleger fra de andre afdelinger er så søde, de byder os velkommen, de er villige til at hjælpe, hvis de har ekspertise på et område, og vi nyder at være tæt på alle vores samarbejdspartnere.

Nu er det nu, jeg har tre dage til at forberede eksamen i. Men her i formiddag har jeg tilbudt at hjælpe, når kartoflerne skal lægges ind. Datteren er fuldstændigfærdig efter ikke at have sovet i 30 timer og derefter sovet i 12 timer herhjemme, så hun tager over i kartoflerne ved middagstid. Hun har haft en rigtig god tur, og alle moderens bekymringer om en ung smuk kvinde alene i New York er heldigvis fløjet langt væk, og jeg glæder mig til at høre om turen.

Døren står på klem til terrassen, så jeg kan høre, når traktoren med kartofler kommer. Imens finder jeg bøger og notater frem, jeg kan mærke at adrenalinet begynder at stige, det er helt fint. Landmanden og en anden medarbejder sorterer det første læs kartofler, vi har lagt ind, datteren vasker tøj, og landmandslivet i august er lige som det skal være med skøn solskin udenfor. God mandagssolskin til dig.

DSC06716DSC06717DSC06719DSC06720

søndag, august 18, 2013

FORYNGELSESKUR eller jeg tror jo egentlig ikke på det

Morgenen startede med at jeg kørte til byen og købte rundstykker og bagefter i LOOPcenteret for at træne. I dag fik jeg mit bodyage-tjek. Jeg ved jo godt, at fagkyndige siger, at man slet ikke kan regne med de udregninger sådan en lille vægt kommer med. Hvis man virkelig skal udregne bodyage, fedtprocent, abdominal fedt, muskelmasse osv., så skal der helt andre instrumenter til. Men det var da en herlig morgenstart at få at vide, at min kropsalder er 52 :-)

Vi hygger os med en søndag formiddag, hvor vi bare kan slappe af. Landmanden er ved at redigere i de mange optagelser fra motorcykelturen. Jeg har bestilt billet til datteren, om lidt lander hun i Danmark efter 14 dage i USA, og planen er, at hun rejser videre til os. Hun har fået en uges arbejde i landbruget, så der kan tjenes lidt penge igen. Jeg har ringet til afsnittet og tilbudt at afspadsere, hvis der stadig er få patienter. Hele regionen har færre apopleksipatienter, det er skønt for patienterne, vi ved at det vender, og hvorfor der er de svingninger, ved ingen. Mine andre kolleger vil ikke afspadsere på en søndag, det vil jeg normalt heller ikke (det er en dyr dag at afspadsere på), men med en datter på vej og en eksamen ligeså, så kan jeg nok udnytte min søndag anderledes. Nu får vi at se, dagvagterne tager beslutningen omkring middagstid.

Nu vil jeg finde bær i fryseren fra sidste år og bage en kage. Jeg har fået at vide at det kaldes en sukkerbrødstærte, uanset navn elsker jeg den kage, den er nem og den smager himmelsk med cremefraiche til. Og så er det en herlig måde at få brugt mine ribs og solbær på.

Frugttærte:
200 g. smør
200g. sukker
3 æg
150 g. mel
2 tsk bagepulver
400 - 500 g. frossen frugt. (ribs, solbær, jordbær, blåbær, brombær)
Smør og sukker piskes godt, æg tilsættes. mel og bagepulver røres i og dejene bredes ud i en smurt tærteform. Frossen frugt fordeles ud over dejen, bages ved 150 grader (varmluft) i ca. 50 minutter. Cremefraiche evt med vanillesukker i /flødeskum/vanilleis er alle tre skønt tilbehør.

Har du en god kageopskrift til ribs/solbær? God søndag til dig




lørdag, august 17, 2013

TÅLMODIGHED!!!

Jeg tog hjemmefra i god tid, jeg skulle møde klokken 15.30, men alt er stadig nyt for mig, så jeg villle have god tid fra start af. God morgen min hat. Jeg hørte allerede på vej til Nørresundby om de mange køer pga. uheld i Limfjordtunnellen og den medfølgende lukning af begge rør. Det holdt stik! Jeg kørte ind i køen ved byskiltet på Thistedvej, her ringede jeg til min souschef og varskoede hende om, at jeg måske blev forsinket. Normalt tager det maks. 10 minutter at nå hen til Limfjordsbroen. I går tog det mig 1½ time! Derefter gik det rimelig hurtigt, så jeg stod oppe på afdelingen 16.15. Samtidig med mig kom mine to kolleger, der skulle have mødt klokken 15. Dvs. hele aftenvagtholdet var blevet fanget i køen, heldigvis havde to dagvagter kunnet blive og de blev også, mens vi fik rapport. Samtidig med kom der nye patienter, så jeg følte, da vagten var over, at jeg have gået utrolig meget. Det skal nok passe, min rytme er ikke faldet helt på plads i forhold til det at være tilbage og til at det er på et nyt sted, så jeg kom til at gå mange unødige skridt, fordi jeg ikke lige tænkte fremad i situationen. Jeg valgte at blive en halv time længere for at få tankerne på plads i hovedet, så jeg var sikker på at alt var dokumenteret, inden jeg drog ned i kælderen for at klæde om. Klokken var halv et, inden jeg var hjemme, mand og hund sov sødeligt, så jeg lavede en kop varm hyldebærsaft og smurte en skive rugbrød med nutella og så lidt serie, inden jeg var klar til at gå i seng.

DSC06711

At stå op klokken ni huer mig normalt ikke, jeg føler ikke, jeg får noget ud af dagen, inden jeg skal af sted igen klokken 14. Men sådan måtte det være, hvis jeg skulle have syv timers søvn. Jeg tusser rundt i nattøj, drikker te og nyder solskinnet udenfor. Udenfor på vores gårdsplads er kartoffelkasserne ved at tage magten. I haven begynder æblerne så småt at rødme og høstanemonen ser ud til at springe ud sammen med kornhøsten. God lørdag til dig.

DSC06714

fredag, august 16, 2013

LANGT OM LÆNGE

tog jeg mig sammen. Lige siden Charlotte skrev om det træningskoncept, har jeg tænkt, at det lige var mig. Jeg gider ikke motionscentre, jeg gider ikke at okse i timevis og tænke på, om nu påklædningen passer til de hippe på det sted. Jeg vil bare gerne træne min krop, så jeg kan blive ved at holde til at være sygeplejerske. Jeg kan jo se på de ældre mennesker, der bliver indlagt hos os, at er man aktiv og har dyrket motion af en eller anden art, og dermed er i god form, så har man nogle ressourcer med sig, som andre ikke har, og alt andet lige fremmer det genoptræningen efter en apopleksi (her ser jeg så bort fra de mennesker, der desværre bliver ramt rigtig hårdt)

En sød, pædagogisk og vidende ung gravid kvinde viste mig først alle redskaberne. Derefter gik jeg med i runden, det var godt. Jeg er dejlig afslappet nu og det føles overskueligt at køre 15 minutter til byen, gå ind og varme op i 5 minutter og så med ind i runden. 24 minutter efter er jeg færdig og kan sætte mig i bilen og køre hjem. Her kan jeg komme i det tøj, jeg vil og de sko, jeg vil. Her er ikke krav om dyre indendørs sko, her er ikke brugt penge på fancy fjernsynsudstyr eller andet. Det er et stort rum med en reception og et lille rum, hvor man sidde og slappe af, hvis der skulle være run på træningsmaskinerne. Der er to cirkler, en for mænd og kvinder og bag en skærm er der en cirkel kun for kvinder. Man sætter sig ved en maskine og går i gang, 45 sekunder efter kommer en lyd, det er signalet til at skifte maskine. Man tager cirklen to gange, og når man går ud, har man været alle muskelgrupperne igennem og haft lidt konditionstræning tillige. Jeg meldte mig fluks ind efter at have haft en gratis prøvetime, og så kom der oven i købet en bonus oveni. Tilfældigvis havde jeg en trøje fra region Nord på, og regionens ansatte får rabat plus gratis tjek hver måned, jamen altså hvorfor tog det mig så længe om at melde mig til? Nu er jeg, og jeg glæder mig til at udfordre mig selv på en anden måde ned med løb. jeg er ellers ikke meget for loop i rutsjebaner, men LOOP, håber jeg, bliver godt for mig. Nu vil jeg pakke min taske, jeg skal for første gang i aftenvagt på det nye afsnit. I og med vi ikke er inde i byen længere, har jeg heller ikke de lækre salatbarer lige om hjørnet, så der skal huskes madpakke. Jeg glæder mig, det er stadig meget nyt for mig, så jeg drøner nok noget rundt i aften, så er det jo godt at musklerne er varmet op. God fredag aften til dig.

DSC06686

torsdag, august 15, 2013

MENS VI VENTER

- på at regnen kommer, diskuterer jeg med mig selv, hvorfor jeg ikke løb i formiddags. Nu kommer jeg formentlig til at løbe i regnvejr, når maven er klar til løb efter aftensmaden.

DSC06701

- på at kølehuset bliver færdig, hober kartoffelkasser sig op rundt omkring. Nu er udsigten til mine roser midlertidigt spærret. Men det skrider fremad med kølehuset.

DSC06702

- på at kornet er høstklart, nyder vi en vejrudsigt, der lover tørvejr i næste uge. Vi krydser fingre på vegne af landmænd og ferieramte danskere.

DSC06704

God aften til dig.

KLOGE ORD eller en udfordring til min hjerne?

Nu har mit afsnit været på Min Tid i mindst to år. Det er et system, så jeg altid kan gå på nettet og se min arbejdsplan, men jeg kan også se hvordan de andre kolleger arbejder. Det er også et system, hvor vi en gang i fremtiden selv kan være med til at læge lægge vores arbejdsplaner. Allerede nu plotter vi ønsker om fridage, ferie eller bestemte vagter ind i systemet.
Ikke desto mindre er det først i dag, at jeg opdagede at firmaet, der står for dette program, har lagt små citater ind på forsiden. Så mens hjerne fik lov til at tænke over opgaven, klikkede jeg mig ind på hjemmesiden utallige gang for at læse nye citater. Nu har jeg givet mig selv den udfordring at skrive lidt om de forskellige citater. Min hjerne skal holdes i gang på alle mulige måder, jeg har jo lovet mine børn, at jeg vil gøre alt, der er muligt for at forebygge Alzheimers. Så hjernegymnastik, motion og sunde madvaner kombineret med livskvalitet og nydelse er min recept på den forebyggelse.
De vidunderligste ting i verden kan hverken ses eller høres. De skal føles med hjertet - Citat: Helen Keller, født døv og blind – Jamen det er jo rigtig, og så alligevel. Jeg nyder synet af en smuk kornmark, et barn i leg, et smil mellem mennesker. Jeg nyder lyden af rislende vand, et barns latter, glæden i en andens stemme, når der tales til mig. Men jeg nyder også et knus, der er ægte og oprigtig. Et klap på skulderen. En blød barnekrop, der sover tungt, i mine arme. Et kys. Stilheden sammen med mennesker, jeg elsker. Så ja det er i hjertet, det føles godt, både det jeg ser, hører og mærker. Det er der, kvalitetsstemplet er.

Intet kan eksistere uden orden. - Intet kan opstå uden kaos - Citat: Albert Einstein – Det lyder helt som den hermeneutiske cirkel. Det lyder også som min måde at forberede mig på. Selv mens jeg skriver her, tager tankerne små afveje, udefra ser jeg slet ikke struktureret ud, udefra og sommetider også indefra kan det se ret kaotisk ud. Men jeg noterer ideer og tanker ned, og så oplever jeg, at da jeg snakkede med min souschef om min opgave i dag, så kom ordene ud i en orden, så var der logik i det, jeg tænkte, så blev jeg stolt af min opgave og glædede mig til at diskutere den til eksamen, men endnu mere at få den ud i praksis. Og der har jeg orden (sådan da), der begynder det seje træk med at omdanne tanker og ideer til noget, der kan bruges af mange i det daglige arbejde. Kaos og orden, begge dele må til. I mine unge dage rørte det mig ikke, at mit værelse rodede, når jeg læste til eksamen. Nu rører det mig heller ikke, hvis rodet skyldes bøger og papir relateret til eksamensopgaven, men alt andet skal lægges på plads, det skal ud af mine tanker. Så dagen starter tit med, at jeg rydder op, og så går jeg i gang med at skabe kaos i mine tanker.

Det er ikke fordi, ting er vanskelige vi ikke tør. Det er fordi, vi ikke tør, ting er vanskelige - Citat: Seneca – puha den gik lige i hjertekulen, hvorfor? Fordi jeg godt kan se, citatet har ret og så alligevel. Ting kan være så vanskelige at det er svært at finde frem til den rette handling. Lige meget hvad man gør, bliver det svært bagefter, men hvis man ikke gør noget, bliver det også svært, måske endda værre? Jeg er sådan en, der kan handle vældig hurtig og nogen gange for hurtig, så jeg kommer til at såre andre mennesker utilsigtet med min handling. Jeg er også sådan en, der kan gå om den varme grød utallige gange, diskutere fordele og ulemper og nogle gange så længe, at løbet er kørt, inden jeg får taget mig sammen, og måske derfor sårer mennesker. Men jeg er også en, der tør handle, der tør tage ansvar og gerne vil gå i front, hvis et nyt område skal udforskes. Jeg er nok mere igangsætter end tovholder, den sidste funktion øver jeg mig så på konstant, for begge funktioner ligger i min arbejdsbeskrivelse.
Det var mine bud på en mening om de tre citater, har du nogle bud?
P1060604

NOGLE DAGE

bliver starten på dagen ikke som forventet. Nogle dage kommer man ud af sengen med det forkerte ben først. Så er det godt, at man har hele dagen til at finde den gode rytme. Jeg skal nok nå det. Håber dine ben vendte rigtig til morgen.

P1060587

onsdag, august 14, 2013

MANIPULATION

Og så spørger jeg sødt, hvad landmanden kunne tænke sig til aftensteen. Hvad har vi, er standardspørgsmålet. Som vanligt fortæller jeg ham om knækbrød i forskellige varianter med ost i forskellige varianter. Jeg fortæller også om skyr med frugt. Og til slut fortæller jeg om småkager, saltstænger/kiks og chokolade.

Jamen det er da dumt at lave to forskellige anretninger, ikke? Og jeg har gået 5 km og hulahoppet 15 minutter, det tæller vel også lidt ;-)

ENDNU EN DAG

Dagen er begyndt, den er ikke planlagt i detaljer, den kan byde på udfordringer, jeg ikke anede eksistensen af, da jeg stod op. Den kan byde på glæder, jeg ikke forventede, da jeg vågnede ved Istvans insisterende gøen (vi ved helt nøjagtig hvornår tømrerne kører ind på gårdspladsen, tro mig, de møder tidligt)

Endnu sidder jeg i nattøj, morgenmaden er spist, de første blogindlæg er læst, kommentarer er besvaret. Bogen om Helbredets mysterium af A. Antonovsky er fundet frem, og jeg har fundet den passage, der siger noget om behandlersystemets mulighed for at hjælpe mennesker til at styrke deres oplevelse af begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed. De tre faktorer, som A.A. mener, er komponenterne i en stærk Oplevelse af Sammenhæng(OAS). A.A. sammenligner livet med en flod. Hvor nogle mener, at sundhedssystemets opgave er at hive folk op ad floden, og andre mener, at vores opgave er at finde ud af hvorfor folk falder i floden, så mener A.A. at floden er livet. Vi kan ikke undgå at komme i oprørte vande eller være ved at gå under eller komme ind i forurenet vand. Spørgsmålet er hvorfor klarer nogle folk sig gennem disse udfordringer, mens andre opgiver eller bukker under? For A.A. er det en stærk Oplevelse af Sammenhæng, der er afgørende for vores håndtering af de stressfaktorer vi uundgåeligt vil møde i livet. Hvis vi i mødet med udfordringer og problemer kan begribe dem, håndtere dem og se noget meningsfuldt i den opgave, da kommer vi styrket ud af mødet. Faktisk mener A.A, at OAS dannes gennem hele vores liv frem til voksenlivet, og at jeg som sygeplejerske i det korte møde, jeg har med patienterne, ikke kan øge deres Oplevelse af Sammenhæng, og så dog. Og det er så det dog, jeg ledte efter i morges, jeg vidste, det var der, jeg har tidligere læst det. Muligvis er det det, jeg vil bruge nogle af mine fem minutter på til mit forsvar af min opgave i næste uge. Muligvis.

Nu vil jeg gøre mig klar til at drage ud i verdenen, der skal hentes en bog af K. Illeris, som er den anden teoretiker, jeg har brugt i min analyse af fokusgruppeinterviewet. På bordet ligger to kopier af min opgave, dem skal to af mine kolleger have. De har lovet at være mine sparringspartnere, hvis jeg får brug for at diskutere emner i min opgave. Det er en gave at have skønne dygtige kolleger, som også synes, det er sjovt at diskutere teorier set i forhold til praksis. Hvad resten af dagen byder på udover forberedelse til eksamen vides ikke, det er helt fint med mig. Jeg byder dagen velkommen. Håber din dag byder dig velkommen.

DSC06695

tirsdag, august 13, 2013

HVAD JEG VED OG HVAD JEG IKKE VED

Bare rolig, jeg skal nok lade være med at skrive om alt det, jeg ikke ved. Så kunne jeg vist skrive fra nu af og i al evighed. Som med kameraet har jeg det med at blogge. Jeg har ikke sat mig ind i alle funktioner eller muligheder. Jeg ville blogge, så fandt jeg blogger og så gik jeg i gang. Senere hen fandt jeg windows live writer (WLW), som hjalp mig med at få lidt flere muligheder i min måde at sætte et indlæg op. Da jeg så fik en Mac, måtte jeg sætte mig lidt mere ind i bloggers egen indlægsopsætning, så jeg kunne bibeholde mine store billeder. Herhjemme skriver jeg dog altid på den stationære computer, så jeg kan bruge WLW. Og når jeg er i sommerhuset, bruger jeg bloggers indlægsfunktion.

Hele vejen igennem har jeg brugt bloggers egen reader, dvs. når jeg ønskede at følge en blog, så kopierede jeg adressen og satte den ind i bloggers reader. Jeg har aldrig brugt Google, bloglovin eller hvad de nu alle hedder. Jeg har set, at mange af jer har en knap med bloglovin, men jeg har ikke vidst, hvorfor I har det. Det har ikke interesseret mig. Nu har Mona spurgt mig, hvordan hun kan tilføje sig som fast læser af min blog, og jeg kender kun min egen metode. Er der en anden måde, jeg kan hjælpe jer, der gerne vil være faste læsere her på bloggen?

En anden ting, jeg længe har tænkt på, er muligheden for at få at vide, når folk svarer på ens indlæg. Oprindelig havde jeg sat flueben i muligheden for at få kommentarer sendt til min email, men det stressede mig helt vildt, og jeg syntes ikke, det var sjovt at læse kommentarer i mailform, jeg ville læse dem under det indlæg, jeg havde skrevet. Og det fyldte op i min mailboks, så jeg havde vsært ved at overskue andre mails. Derfor har jeg heller ikke valgt at vinge af hos jer, så konsekvensen er, at jeg klikker rundt for at følge med i jeres svar til mine kommentarer. Det er så heller ikke altid, jeg når det eller kan huske, hvor jeg lagde en kommentar ;-) Hvordan håndterer I det?

DSC06680