mandag, september 09, 2013

LØNFORSKEL

Fem ud af 207 faggrupper er det antal af faggrupper, hvor kvinder tjener mere end mænd. En af de faggrupper er omsorgsarbejde indenfor hospital og institution (ikke på plejehjem).  Først forbavser det mig, for så vidt jeg ved, får vi lige løn for samme arbejde. Så kigger jeg nærmere på udgangspunktet for beregningen. Man har taget faggrupper, hvor der arbejder mere end 100 mænd og 100 kvinder. Dernæst har man beregnet den gennemsnitlige lønindkomst, og det er så den, der siger noget om lønforskellen. Og efterfølgende har man set på gruppen 30 – 60 årige. Sådan som jeg forstår det, vil det sige, at vi alle er kommet i samme pulje, hvad enten vi er nyuddannede eller har specialfunktioner, men er ledere med? De fleste mænd, jeg kender indenfor sygeplejen, bliver ret hurtigt træt af almindelig sygepleje og bliver enten ledere, undervisere, forskere, anæstesisygeplejersker, intensivsygeplejersker, medicinkonsulenter eller noget helt andet. Så jeg havde egentlig forventet, at den gennemsnitlige indkomst for dem ville være højere end for kvinderne. Men når jeg ser på mit eget hospital, så er der ikke mange mandlige sygeplejeledere med i toppen, måske fordi de ikke gider det offentlige? Den gennemsnitlige lønforskel er ikke så stor, 3000 kroner. Der er anderledes forskel, hvis vi ser på gruppen af vekselerer, valutahandlere, bankierer og lignende, her tjener mændene gennemsnitlig 563.400 kroner mere end kvinderne.

Individuelle lønforhandlinger indenfor almen sygepleje er der vist ikke meget af, selv om der har været lagt op til dette flere gange. Og jeg er en af dem, der er elendig til at sætte pris på mit eget arbejde. Som jeg tidligere har skrevet, betød det mere for mig, at jeg fik forhandlet mig til færre weekender og færre aftenvagter, da afsnittet pga besparelser ikke kunne tilbyde mig stillingen som undervisningsansvarlig sygeplejerske, men i stedet for tilbød mig flere dage ud af plejen, så jeg kunne fungere som specialistsygeplejerske. En funktion, der indebærer, at jeg hele tiden sørger for at holde os opdateret på den sidste nye viden og er med til at fastholde den høje kvalitet, som vi har besluttet os for. Og typisk for mig havde jeg opgivet at få højere løn efter at have taget diplomuddannelsen, idet den jo oprindelig var tænkt til at kvalificere mig til stillingen som uddannelsesansvarlig, og i den stilling ville jeg få højere løn. Riget fattes penge, vi skal næste år ud i at finde måder at spare penge på. Ikke desto mindre har min ledelse besluttet at spørge den øverste ledelse, om der kan bevilges et løntillæg til mig, og bare det at de har gjort det, gør mig glad, for det viser jo, at der sættes pris på mit arbejde. Derudover er jeg bevilget en konference, og jeg har valgt at tage til Nice næste år, fordi jeg vil forsøge at få en poster optaget med mit afgangsprojekt på den konference. Nu får vi at se. For mig er lønnen et af mange parametre for, om jeg er tilfreds med mit arbejde, og faktisk betyder arbejdsglæde, høj faglighed og muligheder for at udvikle sygeplejen mere for min arbejdsglæde.

Og så må jeg sige, at jeg er på linje med Julia Lahme i hendes artikelserie om lykken, hvor hun i sidste uges Femina skriver om arbejde. Jeg fatter ikke mennesker, som kun ser frem til weekender, ferier og fridage og ikke glæder sig til at gå på arbejde. Jeg synes, det er dybt sørgeligt, hvis man ikke kan finde glæde i sit arbejde, det er dog der, meget af vores tid er. Og som JL skriver, når man så prøver at være arbejdsløs, hvilket hun har prøvet, jeg har ikke, så finder man ud af, at fri for arbejde heller ikke gør en lykkelig, tværtimod. I dag har jeg fridag, og jeg vil i dag prøve at få kvalitet ind i min fridag, jeg har det med at ville være et andet sted og får ikke brugt min fridage på en måde, så jeg tilgodeser både mig selv og de ønsker, jeg har til hus, have og mad. Det skal være min løn i dag, at når jeg kører ud til en kollega i aften for at være med i en nystartet strikkeklub, så skal jeg kunne se glad tilbage på min fridag i stedet for at slå mig selv i hovedet med alt det, jeg ikke nåede.

God mandag til dig, en ny uge, en ny dag, der er alle mulige chancer for at fylde noget godt i den. Lidt gør også en forskel, hvis man vel at mærke husker at lægge mærke til det.

P1060595

18 kommentarer:

  1. Det må være rædselsfuldt at gå på arbejde, hvis man kun ser frem til ferie og fridage. Når jeg har holdt ferie i 3 uger, så kan jeg godt mærke det kribler og trækker i mig for at komme i gang med at bruge min viden igen.. :-)

    Håber du får fyldt noget godt i din dag.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, tak det håber jeg :-) Rædselsfuldt er ordet :-)

      Slet
  2. Jeg har også altid været glad for at gå på arbejde - og tak for det :) men jeg savnede det til gengælde vildt meget i lang tid, da jeg måtte stoppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, meget af vores identitet hænger også sammen med vores arbejde og vi har, som JL skriver, også meget voksenkontakt gennem arbejdet, især mens børnene er små. Jeg kunne godt forestille mig, at det var noget af en proces at vænne sig til et liv på andre betingelser, jeg fornemmer dog, at det er lykkedes og det er dejligt :-)

      Slet
  3. Dejligt med en fridag mellem glade arbejdsdage og nystartede strikkeklubber :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, det er det, en langsom opstart efter ferien :-)

      Slet
  4. Omsorgsarbejde på hospital og institutioner udføres jo ikke kun af sygeplejersker, men også af sosu-assistenter og der er flere mænd, som bliver sosu'er end sygeplejersker, så jeg for nylig. Det kan vel forklare lønforskellen, hvis alle samles i een pulje. Hos os er der altså masser af mandlige sygeplejersker "på gulvet" det er vist lidt af en skrøne at de alle bliver ledere eller specialister :-)
    Det er et privilegie at kunne beskæftige sig indenfor det fag, man er uddannet til og elsker. Det er ikke alle, som er så heldige i disse år, jeg forstår såmænd godt, man kan have svært ved at finde arbejdsglæden, hvis man skal tvangsaktiveres i et ufaglært arbejde til den nye kontanthjælpssats på ca 5700 før skat, for de som er under 30 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det er dejligt at høre om mandlige sygeplejersker på gulvet, jeg er også kollega med en, men de fleste jeg kender forsvinder fra sengeafsnittene, når de får mere erfaring :-)
      Hvis man er tvangsaktiveret, så ser sagen anderledes ud, men jeg vil håbe for dem, at de alligevel kan finde noget at glæde sig over, trods alt.

      Slet
  5. Ja, arbejdet er da indhold i tilværelsen. Fritid er bare at gøre noget andet - som også gerne giver indhold og mening i livet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det hele skulle gerne gå op i en højere enhed :-)

      Slet
  6. Jeg er så takknemlig for at jeg slipper å forhandle om min egen lønn, selge meg selv, skule på andre og undre meg over hvorfor han får mer enn jeg og hun får mindre. Det er godt å gjøre sitt arbeide og motta en lønn som er regnet ut etter ansiennitet, kvalifikasjoner og utdanning, - målbare størrelser.

    Vi skal ikke late som om lønn ikke er viktig, for det er det, - men det er jammen arbeidsgleden også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hege, lønnen er vigtig, ingen tvivl om det, og jeg er også glad for at jeg ikke skal forhandle om løn, men det kommer jeg måske snart til. Men lønnen alene sikrer ikke arbejdsglæde i sig selv, det var vist det jeg ville prøve at formidle :-)

      Slet
    2. Og det klarte du også :-)

      Slet
  7. Vi kan vist trygt regne med, at mænd tjener mere end kvinder. Punktum. Samtidig er mænd dårligere uddannet end kvinder, det kommer især til at gælde de kommende generationer, indtil man får rettet op på det. Jeg tror mange mennesker ønsker deres arbejde et vist sted hen, hvis det ikke lige var for lønnen. Jeg har selv oplevet, at det bar derhen og dermed, hvor lidt, der egentlig skal til for at balancen tipper.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, generelt ja. Og jeg synes virkelig det er dybt sørgeligt hvis lønnen er det eneste, der er positivt ved ens arbejde, jeg køber altså ikke den påstand som et generelt faktum ;-)

      Slet
  8. Jeg har også været heldig at kunne få et arbejde, hvor jeg meget, meget sjældent ikke har set frem til at komme tilbage fra ferie og møde hver morgen.
    Jeg har også været heldig, at lønnen har været o.k. Og ingen af mine arbejdspladser har haft decideret lønforhandlinger. Man kunne godt komme med nogle ønsker, men ordet lønpålæg har været mere dækkende.
    Det er nok sådan med lønnen, at først når den bliver FOR lav, bliver den det vigtigste parameter. Hvis man i øvrigt er tilfreds med arbejdspladsen, så er det mit indtryk, at lønnen betyder mindre - indtil den måtte blive FOR lav.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er enig. Og jeg kan da godt sommetider fundere over at unge gutter ved en computer tjener mere end jeg gør, men omvendt, jeg gad jo ikke have deres job , men jeg vil have en løn, som jeg ikke føler mig til grin med ;-)

      Slet