tirsdag, oktober 29, 2013

VI KOMMUNIKERER DA SAMMEN

Som før fortalt har jeg ikke behov for at snakke med mine børn mere end en gang om ugen, ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke med dem, men de har deres liv, og det skal ikke forstyrres af en mor, der evig og altid lige ringer eller sms’er. Men hvis jeg bliver bekymret, SÅ har de mig i telefonen.

I går var det først over aften, at det egentlig gik op for mig, hvor slemt det stod til med stormen i det københavnske. Jeg skyndte mig fluks at sende sms til de to kære. Sønnen skulle på arbejde og plejer at cykle derud om eftermiddagen. Min søn er absolut ikke den, der svarer på sms’er og da slet ikke fra hans mor. Men datteren skrev hurtigt tilbage: “what took you so long? ;-)”  Jamen altså hun kender jo sin mor og kender min fantasi, det er ikke småting, jeg gennem hendes unge liv har troet, at der var sket hende. Hun berettede så, at hun havde ageret bekymret storesøster og ringet til lillebror på arbejde og formanet ham til at passe på på vejen hjem. Jeg gik i seng, inden sønnen fik fri fra arbejde og havde nok forventet en sms, når jeg vågnede, om at han havde det godt. Ingen sms’er. Jeg besluttede mig for, at var han kommet galt af sted, så havde vi nok hørt fra ham.

Jeg kunne dog ikke dy mig og sendte en sms, før jeg gik ind på sygehuset i morges: “din mor kunne godt bruge et lille pip om, at du er kommet godt hjem”.

Da jeg åbnede mobilen efter arbejdstid var der kommet en sms: “pip :-)”

P1070323

32 kommentarer:

  1. :) :) Dit indlæg fik mit til at sidde og smågrine her helt alene foran skærmen.
    Det lyder nøjagtig som mig. Mine børn er begyndt at kommentere, når jeg be'r dem om at tage sygesikringsbevis med, når de skal nogen steder ("Ja ja, og vi har også rene underbukser på!"). Det er utroligt som mor-rollen får de værste tanker frem i en om ulykker, flyvende stilladser og overfald osv.
    Så er det godt man kan blive sat lidt på plads og få et "pip" :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, mine børn er jo voksne, så jeg har opgivet at overbevise eksempelvis datteren om det fornuftige i at have mobil med på løbeturen. Men det er godt at dine børn har forstået budskabet :-)

      Slet
    2. MInd lige din datter on den kvinde, der faldt om under en løbetur om søerne uden identifikation. Det tog mange timer, før hun var identificeret og de kunne ringe til manden. Det scenarie bør hun ikke udsætte dig for! MIn mand hører heldigvis altid musik på mobilen, når han løber, så ham behøver jeg ikke være efter.
      Mette

      Slet
    3. Mette, jeg vil prøve :-)

      Slet
  2. Hahahaaaa... Det er god humor at pippe sammen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og det fylder heller ikke så meget i tegn :-)

      Slet
  3. Hehe, det er typisk dreng, tror jeg - piger er generelt mere forstående over for bekymringerne :-)
    Min søster har to piger og en dreng, og jeg ved, at hun kan nikke genkendende til det, du skriver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tror du har ret :-)

      Slet
  4. Jeg måtte også lige sende en sms til Frederiksberg. Og der kom lidt mere end "pip" tilbage.

    Ellers hylder jeg også, at der ikke behøver flyde sms´er eller opringner i tide og utide. Men i sådan et farligt vejr, - så må man godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vel må vi det :-) jeg gætter på at det var en datter, der bor i samme bydel som min søn ;-)

      Slet
    2. Jeg vidste det :-)

      Slet
  5. Frække knægt - men hans mor blev nok glad, og så er det i orden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, han kender sin mor :-)

      Slet
  6. åh hvor jeg kender det der med drenge, selvom mine er meget "store" 59 og 43, og de begge er meget bevidst om, at mor måske ikke bliver 100 år, så er de ikke så hurtige på tasterne som mine 2 piger.jeg synes godt om din søns lune "pip"
    kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, du har ret, min mand har vist heller ikke altid været god til at give besked :-)

      Slet
  7. Hvor er de søde, dine børn ;-) ;-)) Og sjove.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg er enig :-)

      Slet
  8. hihi, jeg er lige sådan, bare et lille pip så er jeg tilfreds. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, og det må de lære, vi ønsker ikke meget,bare et lille pip :-)

      Slet
  9. Vi pippede os lidt sammen - mine forældre og jeg - før vi tog fra arbejde og når vi var kommet hjem... Det er altså en god ting at man bare kan sende et par ord og så falder fantasierne om at det der kan ske når ting, der ikke kan flyve, begynder på det...

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, det er netop fantasien, der tager overhånd, og så er det godt at et par ord er nok :-)

      Slet
  10. :)
    Jeg tænker det må ære vores ret som mødre at være lidt bekymrede og deres pligt at give os en tilbagemelding, eller et pip :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, det skal skrives i grundloven :-)

      Slet
  11. Jeg sidder og griner højt. Min datter havde skrevet akkurat den samme sms, hvis det havde være hende. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lone,så holder den med drenge og piger i forhold til længden af sms ikke mere :-)

      Slet
  12. Din søn forstår da at fatte sig i korthed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det må man sige :-)

      Slet
  13. Det lyder nøjagtigt som min søn... Da jeg i sommers bad ham om bare et par gange i løbet af ferien i det udenlandske at lade mig vide at han stadig var i live, fik jeg følgende sms: Jeg lever stadig... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, herlig humor, og så må vi mødre være taknemlig for lidt :-)

      Slet