onsdag, november 06, 2013

SPROGTANKER

Mens jeg læser rundt omkring hos jer, støder jeg på udtrykket “en af de mennesker”. Retteligen er det jo forkert, det hedder et af de mennesker, men jeg forstår godt skribenten. Jeg har fravalgt at bruge den vending en gang, fordi jeg syntes, det gjorde et menneske til en ting. Et er mere teknisk end en, en er mere menneskelig end et. Tåbeligt, men sådan har jeg det åbenbart. Men tjek lige sætningen efter fordi. Det hedder et menneske, men en ting! Jeg sidder og smågriner af mig selv, det er lidt lige som min holdning til salt og peberbøsser. Og hvorfor hedder det saltbøsse, det er da en sjov betegnelse. Det hedder det, fordi bøsse har tre betydninger og den ene betydning er en beholder. Sådan kan en landmandskone fint få tiden til at gå, når hun ved, at udenfor venter en have og et æbletræ. Men nu går den ikke længere, gummistøvlerne skal frem og der skal frisk luft i lungerne. God dag til dig.

P1070338

2 kommentarer:

  1. Det er i de fleste tilfælde meget let at komme uden om et af de mennesker. Hvorfor ikke ganske enkelt: en af dem - ? Men jeg synes, der er en stigende tendens til at fylde unødvendige ord på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, det kunne man gøre, men i nogen sammenhæng ville det komme til at lyde forkert i mine ører, og så må jeg jo bruge et ;-)

      Slet