tirsdag, december 03, 2013

EN LANDMANDSKONES ARBEJDSDAG

Dagen er gået med at ordne bilag, med at finde bilag, med at ringe til diverse og med at bogføre. TDC troede nok, de kunne snyde os for et lille beløb i refusion, men landmandskonen havde de skarpe briller på i dag, så det blev opdaget. Føljetonen om den digitale signatur er ikke afklaret endnu, så landbocenteret blev ringet til, men medarbejderen er der først i morgen. Landbocenteret blev ringet til igen, denne gang til min trofaste farmassistent (ja det er også landmandens, men jeg snakker mest med hende). Vi tales altid ved, når jeg er færdig med regnskabet, så jeg med det samme kan få afklaret tvivlsspørgsmål. Nu er regnskabet færdig, men borde flyder med diverse bilag, som ikke hører til i regnskabet og som jeg har besluttet mig for skal sættes i system. Jeg er ved at få hovedpine af alt det, jeg forventes at tænke på som ansvarlig for regnskab, løn og kontor herhjemme, så nu skal noget af det ryddes til side. Den anden arbejdsplads giver også hovedpine, for offentlige arbejdspladser er ikke altid sådan at danse med. For ikke at lave samme fejl som tidligere tjekkede jeg min lønseddel, og denne gang lidt mere omhyggeligt, for jeg er blevet godkendt til et mindre (lille) tillæg for min funktion som “sygeplejerske med særlig funktion”. I stedet for at lægge det til min løn har man i stedet for fjernet et tillæg, stadig de små beløb, men jeg vil have det, jeg skal have. Basta! De langt større beløb, som der skal til for at leve op til regionens målsætning om en velfungerende apopleksiafdeling for hele Nordjylland, kan jeg ikke gennemskue, det lader jeg ledelsen om. Men jeg er en af dem, der skal sørge for, at målsætningen udmøntes i praksis, så jeg venter spændt på resultatet.

P1070402

P1070405P1070407

Da jeg læste Mettes kommentar til sidste indlæg, kom jeg dels til at grine, dels til at tænke på et tip, vi fik til motorcykelture. Nemlig at tage alle de slidte og hullede underbukser med på tur, for så kunne man smide dem væk efter brug. Det har vi så praktiseret lige siden, hvorefter landmanden en skøn sommerdag iklædt hullede underbukser tørt sagde; jeg håber ikke, vi kommer på sygehuset, for så får personalet da noget at snakke om. Så når du fremover ser gamle ægtepar på dyre motorcykler, så tænk bare på, at de formentlig kører rundt med hullede underbukser.

18 kommentarer:

  1. Åh, jeg er fuld af beundring over alt dit arbejde, både her og der og alle vegne.
    Respekt :) !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, du skulle bare vide hvordan jeg dovner indimellem. Jeg kunne lave meget mere, hvis jeg var lidt mere effektiv, men jeg er en daser :-)

      Slet
  2. Griner...ikke af dine mange jobs, men af det med de hulleðe underbukser ;-) tak for grinet Lene :-)

    SvarSlet
  3. Tænk at cirkusset med den digitale signatur endnu ikke er overstået. Det er som om - med den slags ting - at når det først er gået i kludder, skal der virkelig meget til at få det til at lykkes.

    Jeg kunne ikke lade være med at grine af de hullede underbukser. Ja hvad ville de ikke tænke på hospitalet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er en langsommelig affære, men jeg håber det falder på plads i dag :-)

      Slet
  4. Ind imellem er der ting, som man måske ikke burde vide :-) Som barn hørte vi altid, at vi skulle sørge for rene underbukser og strømper, for tænk hvis man brækkede benet og kom på hospitalet. Da Jakob blev indlagt sidst på en aktiv lørdag fandt jeg mig selv sidde og undskylde, at drengen var beskidt, da vi kom ind....
    Digital signatur er vidst skabt af en vis herre - og det i vrede. Vi elsker den ikke ligefrem på jobbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, og mon ikke det bare er os selv, der tænker på det. Sygeplejepersonalet har nok, som overleveren skriver, andet at tænke på. Men vi lægger mørke til hvad mennesker er gammelbeskidt, nok mere fordi det med den aldersgruppe jeg har med at gøre siger noget om deres even til at tage vare på sig selv. Og den kategori tror jeg ikke Jakob kommer ind under :-)

      Slet
  5. Indenfor sygehusvæsen er det jo ikke bare lige løn ... næh det er grundløn med tillæg, så jeg kan godt forstå, at du "brokker" dig :) Jeg er spændt på min første rigtige lønseddel ;-) for jeg aner bare ikke en disse om diverse tillæg, men mon ikke jeg finder ud af det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tove, det er rigtig, vores løn er mange tillæg. Jeg kan godt huske første lønseddel som uddannet, det var stort :-) Og du finder helt sikkert ud af det.

      Slet
  6. Hihihi... Dejligt at kunne bidrage :) Nu vil jeg fremover småklukke hver gang jeg ser et ældre ægtepar på en motorcykel :)
    Bilag og papirer er noget, F.... har skabt.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det kunne du, det er det sjove ved at blogge, man bliver inspireret :-)

      Slet
  7. Hahahaaa.. tak for grinet Lene, jeg vil fremover altid have netop den information i hovedet når jeg ser ægtepar på MC-tur.. :-)

    Godt at du tjekker din lønseddel, det er åbenbart rigtig svært at give sygeplejersker den rigtige løn, har jeg hørt i huset. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og de ældre ægtepar med deres store motorcykler skulle bare vide hvorfor du smiler når du går forbi :-)
      Lønsedler kan være svære at gennemskue, det her var dog så oplagt, da først jeg fik sedlen i hånden, men jeg er slem til ikke at tjekke den.

      Slet
  8. Hm - ja, der kan man bare se - det havde jeg ikke gættet om jeres påklædning:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, nej vel :-)

      Slet
  9. Den med det hullede undertøj behøver man nu ikke køre på MC for at dyrke - her i huset smider vi næsten kasserbare trusser ind i en særlig pose inderst i skabet. Af samme grund.

    Men mon ikke sygehus-personalet ser lidt af hvert og at der skal mere til at forundre dem end et par malplacerede huller :-)

    Det er godt at du har styr på bilagene når de store virksomheder tilsyneladende ikke har... og så er det vel sjovt at drille dem lidt med de mindre beløb der skal bringes i orden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, godt at høre at andre også giver undertøjet en sidste chance :-) Jeg tror du har ret, sygehuspersonalet har andet at tænke på, men som jeg skriver hos Susanne, så lægger vi alligevel mærke til nogen ting.
      Nu har vi betalt uhyrlige summer til det firma, så de skal ikke snyde os, nu hvor vi er kommet væk fra dem :-)

      Slet