lørdag, januar 04, 2014

DET LYSNER

Det har sjaskregnet fra morgenstunden, der var ikke noget, der ansporede til at gå ud. Inde i træningslokalet var der varmt, mennesker var mødt op for at få dagens motion. Nogen kender hinanden, andre som mig smiler blot til andre, hvis øjnene mødes, og koncentrerer sig ellers om maskinerne og donglyden, der signalerer skift i redskab.

20140104_093937

Hjemme spises morgenmad og lyset begynder at få magten, mens regnen stilner af.  Jeg nyder juletræet med lys og de små glashjerter i køkkenvinduet, som genspejler lyset udefra. Helligtrekonger er på mandag, men juletræ og pynt fjernes i weekenden.  Mandag er indledningen til syv dage med kun en fridag i, så huset og jeg skal være klar til en uge, der måske/måske ikke byder på heftig aktivitet. Landmanden er taget på jagt, og jeg vælger at finde en bog i stedet for at få handlet ind eller lagt tøj sammen. Tøjet render ingen steder og køleskabet har nok til at holde os mætte.

P1070534

Det lysner udenfor, må det finde vej til dig også.

P1070536

8 kommentarer:

  1. Nyd din dag - inden det går løs. Vores juletræ bliver stående - jeg har ikke lige set på, hvornår det kan pakkes væk - men det bliver ikke i weekenden, hvor jeg er i Sverige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte. Jeg ville også gerne have det stående lidt længere, men næste weekend er arbejdsweekend, så nu bliver det nu. God arbejdslyst i Sverige :-)

      Slet
  2. Det er nu slet ikke så tosset, at hverdagen trænger sig på igen. Vores juletræ blev tømt i går. Jeg trængte til at se mit hjem igen - uden forklædning, og hunden slæbte nåle med rundt, hver gang hun havde sovet under træet. Fortsat god weekend til dig....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Susanne, her kunne træet sagtens stå en uge mere, det blev fældet d. 22 og sat ind d. 24 og det strutter stadig :-)

      Slet
  3. Vi havde en dejlig lys dag i dag med solskin på hele eftermiddagens vandretur ud fra Skovlunde st. Og i gårsdagens allersidste timer (efter jeg var gået i seng) fik husbonden plyndret juletræet, og i morges mødte jeg de sørgelige rester. Træet stod på terrassen og havde fået klippet alle grene af - "det har drysset lidt", sagde husbonden bare.
    Du er altså allerede begyndt på motionen igen, kan jeg læse. Godt gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, hvis jeg boede i nærheden af dig, skulle jeg med på de traveture :-) Her blev det til LOOP uden træning af armene, for dem har jeg vist fået ødelagt ved at gå for hårdt til værks.

      Slet
  4. Skovlunde havde godt vejr, men I kunne have nøjedes med at køre til Koldings omegn, hvor vi havde flot blå himmel og dermed dejligt solskin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tænkte faktisk på dig i morges, da jeg opdagede regnvejret. Så jeg tjekkede lige radarbillederne og kunne se, at du slap fri :-)

      Slet