torsdag, januar 09, 2014

EN NØD

Der er en enkelt tilbage, så er julens rationer af nødder spist. Jeg er så umanerlig lækkersulten.

P1070548

Det bliver jeg altid, når jeg er hjemme. Aldrig på arbejde, her kan jeg sagtens gå uden om kage, slik og andre lækkerier, men hjemme? Jeg brygger te, spiser frugt og forsøger at glemme, hvad jeg ved og landmanden ikke ved (for havde han vidst, ville det ikke eksistere mere). At der gemt i et skab er gaver fra julen bestående af chokolade, lækker chokolade, som ikke fortjener at blive spist i det tempo og de mængder, som jeg ynder, når jeg er lækkersulten. Et andet sted er der poser med kongemandler, dronningemandler og nødder med chokoladeovertræk. Jeg forsøger virkelig at glemme det. Så jeg brygger mere te, så jeg kan forskanse mig inde på mit værelse med serietidsfordriv og sokkestrikning, langt væk fra fristelserne. Motion? Det er jeg ikke kommet til endnu, men det gør jeg! Men lige nu drømmer jeg om lakridskonfekt og engelsk vingummi.

P1070547

16 kommentarer:

  1. Puh, det er ikke sjovt at gå rundt og være så lækkersulten. Det må vel være lige som at have rygetrang uden at kunne ryge ...
    Kan du og landmanden ikke bare se at få spist det hele - få det ryddet af vejen, så der ikke er flere fristelser på jeres (din) vej? :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg er ikke så vild efter chokolade, det kan jeg godt lade stå, men lakridskonfekt og vingummi, uhm. Godt vi ikke har det. Det endte med en fastelavnsbolle til teen efter træningen :-)

      Slet
  2. Jeg synes som Ellen, at I skal se at få det hele udryddet, hurtigst muligt :-) Her er der sjovt nok ikke meget spændende guf tilbage. Nogle få brunkager og ellers udsolgt. Og hvis vi så bare kunne lade være med at købe nyt, så ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, vi køber altid nyt, så jeg øver mig i at lade stå :-)

      Slet
  3. Her i huset er det mig, som bestyrer slikket. Jeg har absolut ingen problemer med at gemme det. Men der er andre ting, det er svært at lade være - vindruer fx.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, gid jeg havde det sådan og min gemal er ekspert i at finde lækkerierne, når jeg er gået i seng :-)

      Slet
  4. Kan fint gemme og glemme den slags - men har du lagt mærke til, at nødder, figner etc sjovt nok fås til spotpris lige efter nytår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, jep vi flytter julen ;-)

      Slet
  5. Det frygtelig når man har sådan en dag,jeg bliver altid sur på mig selv bag efter.
    God aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jeg prøver at acceptere, hvis jeg falder for fristelsen, livet er for kort til at blive sur på sig selv :-)

      Slet
  6. Det er altså ikke sjovt sådan at gå og være lækkersulten, og så at have noget i huset, som hjernen kan kredse omkring. Jeg synes da, I skal se at få det udryddet, ingen grund til at gå og gemme den slags fristelser. Selv har jeg ingen sød tand, så det er så let.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, tænk ikke at have en sød tand :-) jeg elsker is og slik.

      Slet
  7. Uha jeg er også altid lækkersulten når jeg er hjemme og meget lækkersulten lige i øjeblikket, men jeg prøver også at trappe ned med slikket, elsker også lakridser og lakridskonfekt. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, og det er jo godt at du er lækkersulten, men sukkeret er nok ikke så godt i store mængder :-) Du må gerne beholde lakridserne, bare jeg får noget lakridskonfekt ;-)

      Slet
  8. Lækkersulten bliver man let! Det er som om, der bare skal køres noget ind hele tiden derhjemme. Nogle gange virker det for mig at skære frugt ud i noget mindre bidder. Andre gange ikke :-)
    Jeg tror helt bestemt, at motion vil hjælpe - i hvert fald i den tid, du er aktiv :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, motion er godt på mange måder :-)

      Slet