fredag, januar 10, 2014

GLÆDEN VED AT BLOGGE

At læse og at skrive – begge dele udvider min verden. Jeg bliver klogere på mig selv, når jeg skriver om hverdagen. Jeg bliver klogere på verden omkring mig ved at følge med på jeres blogge. Og derudover har jeg mødt skønne mennesker, som jeg ikke ville have mødt ellers. Men bloggen kan også bruges til at udvide kendskabet til mennesker, jeg kender i forvejen, eller omvendt. I dag skulle jeg handle ind på vejen hjem fra arbejde, midt mellem færdigretter og lune leverpostejer hører jeg pludselig en stemme: hej Lene. Det var en af de skønne mennesker, som jeg synger i kor med. Lene er begyndt at læse med på min blog, og nu ville hun godt påpege, at når jeg som i torsdags havde besluttet mig for at holde virkelig fri og ikke havde nogen at besøge eller få besøg af, ja så var hun jo gået på efterløn og ville gerne ses uden for kortiderne. Tak, Lene, fordi du tog dig tid midt i myldretiden i Superbest til at gøre mig glad.

Til vores store familiekomsammen i julen fortalte en svigerinde, at hun også trofast fulgte min blog og syntes, at hun var kommet til at kende mig på en anden måde. Mine søstre og mine kolleger er ikke faste læsere, men en gang imellem kigger de indenom, og nogle gange får jeg også respons på kiggeriet. Mine børn og min mand læser også af og til med, og jeg vil vove at påstå, at det først er gennem min blog, at landmanden har fået forståelse for, hvad jeg går og laver på mit arbejde. Skal man se det med læringsteoriernes øjne, handler det måske om, at når han klikker sig ind, så er han motiveret for at læse og så stiger læringen.

I dag blev jeg ikke kaldt til trombolyse, så jeg satser på, at jeg får lov at prøve i weekenden. I går aftes satte mine kolleger sammen med resten af trombolyseteamet rekord. Når den store omorganisering er sket, er det bl.a. på baggrund af de nationale kvalitetsstandarder, hvor region Nord bl.a. ikke har kunnet leve op til de fastsatte mål for, hvor lang tid der må gå, fra patienten triller ind af sygehusets dør til at de får trombolyse. I går aftes kom de langt under denne tid. Det skulle vi gerne blive ved med, og alle er fuldstændig fokuseret på, at der ikke må spildes sekunder eller minutter i tiden frem til beslutningen tages, om patienten kan få trombolyse. Så til trods for at vi af og til (faktisk ret ofte) har været trætte af alle de ting, vi skulle/skal registrere, så blev de netop de parametre, der gjorde, at denne omorganisering blev prioriteret meget højt.

Lige nu har jeg sådan en lyst til at gå en tur, men det er mørkt og vejen elendig, og sidste gang gik det jo galt. Jeg tror nu alligevel, at jeg vover forsøget, jeg trænger til frisk luft inden sovetid. God fredag aften til dig.

P1070549P1070550

18 kommentarer:

  1. Vi er vist mange, der føler os berigede ved kigge indenom her på kanalen.

    Jeg har sådan en lyst til IKKE at gå tur. Så jeg bliver nok inde i tørvejret. God fredag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, vejret var mildt, månen lyste for min fod og det var bare så godt :-)

      Slet
  2. At møde mennesker, man aldrig ville have mødt, at læse om ting man ellers aldrig ville have lært noget om, er så berigende ved denne blogverden..jeg er glad for at have mødt dig :-) måske jeg skulle gå en lille tur, mens Eddie ser Xfactor ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, jeg er også gald for at have mødt dig. Kom du ud og gå? Jeg nåede at komme hjem til Hvem vil være millionær, fik gået 5 km :-)

      Slet
  3. Kan du ikke kort forklare, hvad trombolyse er, for jeg kan ud af din tekst se, at jeg troede, jeg vidste det, men det gør jeg så ikke alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, trombolyse er en stærk blodfortyndende medicin, som skal gives ind i blodåren, og som skal gives inde for 4½ time efter at man fik sin blodprop i hjernen jo hurtigere, jo bedre. Hvis man er ud over de 4½ time efter debut, må man ikke få medicinen, fordi der så er større risiko for at man får en hjerneblødning oven i. Og er en blødning årsag til symptomerne, må man heller ikke få behandlingen, derfor skal man scannes først.

      Slet
    2. Mange tak for svaret Lene, det var dejligt lige at få det helt på plads. Jeg burde nok have Googlet, men nu har jeg det fra hestens egen mund, og det er nu en gang bedst.

      Slet
    3. Hanne, jeg kan som dig også godt lide at få forklaringen fra dem, der arbejder med tingene :-)

      Slet
  4. Alt andet lige må det da være det bedste, at I ingen patienter får ind, der skal i trombolyse :-)
    Men selvfølgelig kan jeg stadig godt forstå, at teori skal omsættes til praksis.
    Blogland er det mest inspirerende land at bo i, og ja: man møder en masse skønne mennesker, man aldrig ville have mødt ellers.
    (Til Hanne: Husk, at google altid er din ven ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi fik patienter, men de kunne ikke få trombolyse :-) Blogland er dejligt og google et herligt redskab :-)

      Slet
    2. Du har ret Ellen- det er jeg alt for god til at glemme.

      Slet
    3. Hanne, det er helt ok :-)

      Slet
  5. Ja det er slet ikke så dumt, det der bloggeri:-) Og jeg tænker på jer, hver gang jeg tager en pose "Vildmosekartofler"

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, og det er dejligt at vide :-)

      Slet
  6. Du har helt ret. Man kommer til at leve med i andres liv, som kan være meget forskelligt fra ens eget, eller føle samhørighed fordi livene netop er så ensartede. Selvom vi måske aldrig ses, så har vi alligevel en form for fællesskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, ja det fællesskaber svært at forklare for andre, som ikke læser blogs :-)

      Slet
  7. Skønt indlæg Lene :-)

    SvarSlet