søndag, januar 12, 2014

SØNDAGSLÆKKERIER

Jeg nyder turen hjem fra arbejde, jeg får tænkt tanker om dagen, der gik og får arbejdsdagen sat på plads. I dag fik jeg givet trombolyse, det gik godt, nu håber og beder jeg til, at det også virker for patienten. Mine kolleger grinte, da telefonen ringede i min lomme. Den telefon har fået en anden ringetone og jeg bogstaveligt talt lettede fra stolen, da den ringede. 

P1070561

Hjemturen blev med solens stråler som følgesvend, jeg labbede dem i mig, jeg tog mig selv i at smile glad hele tiden. Jeg hungrer efter lys, og da jeg kom hjem, smed jeg tasken, satte vand over til te og gik så en tur på vejen. Det blev til ti minutter med kameraet i hånden. Jeg er træt, men glad.

P1070563

Og så kommer mit sygeplejerskesind op i mig, for der er jo en familie for hvem verdenen faldt sammen i dag, men jeg håber inderligt, at både den medicinske og den kirurgiske behandling, som det også blev til, gør, at skaderne bliver små.

P1070570

Gæssene ved vist godt, at jagttiden er over, de kredser i hvert fald omkring gården, og der er konstant en skræppen, når man går udenfor. Nu vil jeg nyde teen og friaftenen, i aften gør det ikke noget, at jeg lukker øjnene i to minutter, jeg har nemlig en enkelt fridag i morgen. I går betød de to minutter ingen søvn før ved halv to tiden i nat. God aften til dig.

14 kommentarer:

  1. I har lidt flottere solnedgang deroppe end hernede. Vores er meget grå.
    Trækker gæssene allerede nordpå? Gad vide, om det kan betale sig at køre på gåsetrækskiggeri i morgen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, gæssene har været her hele vinteren, og de flyver frem og tilbage, så jeg tror ikke de er ved at trække nordpå, men hvad ved jeg om det ;-)
      De sidste to dages solnedgange har været lise for sjælen

      Slet
  2. Tak og lov for, at der findes så dedikerede læger og sygeplejersker der gør en verden til forskel for både patienter og os pårørende.
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg er også taknemlige for at arbejde sammen med mennesker, der brænder for deres fag og for de mennesker, de møder :-)

      Slet
  3. Vi slap ikke helt for gråvejret i går, men en smule lys fik vi da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg håber snart du får lyset at se i større mængder :-)

      Slet
  4. Hvilke flotte himmelbilleder fra Nordjylland. Vi trænger til mere lys - og det er på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, det er på vej, det er dejligt at tænke på :-)

      Slet
  5. Sådan er det jo, når du får lov at prøve at give trombolyse, er det jo fordi, der er en patient, der har brug for det. Men i dine hænder tror jeg, at man hurtigt føler sig tryg. Og familien forhåbentlig det samme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det håber jeg også.

      Slet
  6. Godt du fik lov at give Trombolyse, så du ikke går og er i tvivl om du stadig kan det, nu ved du at du kan!

    Smukke solnedgange hos jer deroppe højt mod nord, så flotte er de ikke her i staden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, der er også mere vidde og højde her til at solen kan vise sig :-)

      Slet
  7. Svar
    1. Charlotte, selv tak :-)

      Slet