onsdag, marts 05, 2014

DEN FORKERTE VEJ

Jeg havde slået autopiloten til, jeg gik bare, nød luften og det hurtige trav, lod tankerne flyde, vejen kendte jeg jo ud og ind. Pludselig stoppede jeg op, alt så forkert ud, jeg var på fremmede territorium, jeg måtte have overset vejen, hvor jeg skulle dreje. Egentlig havde jeg kun tid til at gå den lige vej, men nu var jeg jo gået forkert og alle veje fører jo som bekendt til Rom, så hvorfor ikke fortsætte og se hvor den her vej fører hen. Først tog jeg dog billede af den ukendte vej.

20140227_104017

Først da jeg var nået et stykke længere frem, gik det op for mig, at det var den rigtige vej og jeg svingede ind på vejen hjem til sommerhuset. Jeg nåede at tænke mange tanker om hjernen generelt, og om min hjerne nu var ved at stå af, var det nu, at Alzheimers satte sine første spor? Efterfølgende konkluderede jeg, at der måtte være blevet fjernet træer og buskads, som formentlig var faldet i stormen, og at det havde ændret udsynet. Her til morgen tømmer jeg mobilen for billeder og kan se, at jeg havde ret, der ligger masser af grene, som tyder på rester efter trærydning. Og hjemme ved sommerhuset var der også tegn på stormens magt. Jeg havde bare helt glemt det, men så er det jo godt, at jeg har bloggen. God onsdag til dig.

20140227_101515

9 kommentarer:

  1. Jeg har en elendig stedsans og kan virkelig fare vild i en telefonboks !
    Jeg kan gå den samme vej hver eneste dag, men hvis jeg vælger at gå den samme rute modsat- så ser alt helt anderledes ud og jeg bliver i tvivl om jeg går den rigtige vej- .... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, normalt har jeg en god stedsans, men her blev jeg snydt :-)

      Slet
  2. Det ser fuldstændig anderledes ud, når der er forsvundet nogle træer - det ændrer virkelig meget på landskabet, så jeg kan godt forstå, at du blev lidt forvirret. Vi oplever det samme i Sverige, hvor de mellem to besøg måske har ryddet en kvadratkilometer skov.

    SvarSlet
    Svar
    1. ... og jeg er sikker på, at jeg fandt din datter, selv om det kun var i et kort glimt.

      Slet
    2. Ellen, det er utroligt som manglende træer kan ændre landskabet :-)

      Og jeg er sikker på at du er en skarp iagttager, så jeg tror du fandt hende :-)

      Slet
  3. Det var godt, at du fandt ind på den rette vej alligevel, og at det ikke var Alzheimers første spor.

    Det er dog et vældig stort træ, der har måttet lade livet ved jeres sommerhus. Det er interessant at se den væltede rod - hold da op en magt den storm har haft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, rundt omkring kan man se rodnettet fra de kæmpe træer, der væltede under stormen, så det er en kæmpe magt stormen har. Og jeg er glad for at at det var manglende træer og ikke min hukommelse, der spillede mig et puds :-)

      Slet
  4. Det er voldsomme kræfter, der har væltet træer. Nu må der findes nye huskemærker, så vejen igen bliver til at finde. God dag til dig Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, ja det er vildt at se de kæmpe træer, der måtte lægge sig ned. Og veje ser anderledes ud :-)

      Slet