fredag, marts 21, 2014

SOM EN TEGNEFILM

Jeg kan næsten se dem for mig, de står på hver sin skulder, den ene skælder ud, den anden roser og anerkender. Jeg lytter mest til den sidste.

P1070796

Jeg havde mange planer for den ferie, som nu går over i en almindelig friweekend. Jeg drømte om skabe, skuffer og kasser, som blev ordnet og organiseret. Som ferien nærmede sig, kunne jeg godt mærke, at det ikke var i den her ferie, at slaget om et stuehus med orden de skjulte steder skulle stå. Jeg har nydt min ferie, jeg har slappet af, men mest af alt har jeg taget initiativ til kollegakomsammen, studiegruppekomsammen, søstrekomsammen og svigerindekomsammen. Og det har været skønt at mærke, at glæden over at være sammen har været gensidig.

P1070792

Nu snupper jeg en bog og en sofa, resten af weekenden skal fyldes med forberedelser til arbejdsdagene for både landmand og frue. Foråret er over os, traktorerne er færdig med vinterhi, der harves og snart sættes også ploven i jorden. Samtidig skal der sorteres kartofler, de kan til enhver tid hamle op med de nye udenlandske kartofler, som snart dukker op i butikkerne, både udseendemæssigt og smagsmæssigt. Det er en travl, men dejlig tid, vi går i møde.

12 kommentarer:

  1. Hvor er det dog godt, at du har tilbragt ferien, som du allerhelst ville have den og som du havde mest brug for. Ham der peger fingre og vrisser kan lige så godt gå hjem, hvor han kom fra.

    Tænk skal I allerede til og i jorden - jeg synes, det er meget tildigt; men den anden side har vi jo ikke rigtig haft nogen vinter og indtil videre har foråret jo vist sig fra sin smukkeste side, og så er det vel at være på disse tider

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg er meget glad for min ferie, jeg trængte. Ja foråret er her, og mange har været i marken et stykke tid, men vi er altid senere på den. Sidste år var her stadig sne, så der blev det april før foråret kom i gang :-)

      Slet
  2. Du har da været drønaktiv - med alt det sjove, og det er det vigtigste. Det andet er der desværre ingen, der render med. Glem alt om dårlig samvittighed!
    Og så er det jo et herligt syn med al den forårstravlhed i markerne. Vi så det overalt i går, da vi kørte sydpå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, den dårlige samvittighed er parkeret langt væk, den dukkede blot op kortvarigt i går :-) jeg har nydt min ferie. Og forårsarbejde gør glad

      Slet
  3. Hvad gør mest glad - samvær med gode mennesker eller ryddelige skabe? Ja, det siger jo sig selv :) men jeg kan godt forstå, det irriterer lidt. Kan sådan et projekt ikke deles i småbidder, så det ikke skal tage fornøjelsen af en ferie en anden gang, for tit fylder sådan noget meget mere mellem ens ører end i virkeligheden? God forårsweekend til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anonym, heldigvis har jeg ikke haft den dårlige samvittighed til at fylde, den kom pludselig i går og blev sat grundigt på plads, hvorefter den forsvandt igen :-) Dit forslag har jeg også overvejet, så mon ikke forårets lyse dage kan støtte mig i at tage en lille del hver dag, det håber jeg.

      Slet
  4. Du har nået sat mange gode samværspoint ind på den mentale konto i din ferie, det er langt vigtigere end at rydde op i skabe og skuffer.
    Hav en herlig løtdag Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, den konklusion er jeg også kommet frem til. :-) god lørdag til dig

      Slet
  5. En vidunderlig ferie i dejligt selskab, med masser af dejligt socialt sammenværd, lige det der bliver glemt i en travl hverdag.
    Ønsker herfra en fortsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde og i lige måde :-)

      Slet
  6. Din ferie er vist godt brugt. Og jeg har forsøgt at læse op på min "blogmankoliste" i den seneste tid og har derfor fået læst en hel del af dine ferieindlæg samlet, og de har været meget inspirerende. Nu vil jeg ønske dig god arbejdslyst og håber, du kan mærke, du har holdt en god ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, dejligt at du orker at læse op. Lige nu ved jeg ikke om jeg blev smittet af værtsparret, som havde været syge op til festen i går eller om jeg bare er blevet så gammel at sen hjemkomst giver off-dag næste dag :-)

      Slet