tirsdag, april 22, 2014

HVOR BLEV DEN AF?

Tiden altså, jeg føler, som om jeg er blevet snydt for et par måneder. Det kan da ikke passe, at vi om 2 uger er inde i maj måned. At jeg om to uger skal vågne op i Nice og være klar til konference. At mit afsnit skal være klar til næste store ryk, hvor patientantallet forventes at stige endnu mere. Vi er brugte, jeg kan se det i øjnene på mine erfarne kolleger. Man kan sætte sig op til en hård periode, når man ved, at den er midlertidig. Men lige nu er det nok gået op for de fleste af os, at den periode ikke er over. Selv om vi har fået mange nye kolleger, og de er fantastiske, så er der mange ting, der hviler på de erfarnes skuldre. Vi er en afdeling, der vil vores patienter det bedste, så de ambitioner for vores sygepleje skruer vi jo ikke bare lige ned på. De ligger så dybt forankret i alle hjernens lag, at de bipper højt, hvis vi føler, at de ikke tilgodeses. Jeg er dog så gammel i gårde, at jeg ved af erfaring, at selvom jeg ikke føler min sygepleje er der, hvor jeg vil have den, så ser andre på den som god sygepleje. Det gør at jeg har lært at sige, sådan er det nu, det skal nok blive bedre. Men hvordan lærer jeg mine kolleger, som nok er meget erfarne, men måske ikke har været i den situation før, dette? Min afdeling har siden vi blev et selvstændigt afsnit nærmest ikke haft udskiftning. Det gør, at der er opbygget mange gode ting, netop fordi alle har kunnet bruge tid på at videreudvikle vores sygepleje. Vi har ikke skullet fokusere på det vi allerede godt vidste, men har kunnet bygge ovenpå. Nu skal vi formidle al den viden og erfaring til vores nye kolleger, samtidig med at noget af det skal smides væk, fordi vi ikke længere er en rehabiliterende afdeling, men et hyperakut afsnit. Men hvad skal smides væk og erstattes med nye gode sygeplejemål?

Måske er det ikke så sært, at tiden er fløjet af sted. Min arbejdsuge er delt, så jeg startede med en arbejdsdag i går, nu har jeg tre fridage og så tre arbejdsdage i weekenden. Næste uge er lige så delt, der skal jeg nemlig også arbejde i weekenden. Det er helt ok, jeg skønner på mine hverdagsfridage. I dag skal jeg have sendt en meget træt studerende til hovedstaden og bagefter skal hans trætte mor på cafe i Randers med sin studiegruppe. Måske skulle jeg tage en strøgtur i min barndoms handelsby? Inden da vil jeg forbi min mors gravsted, det er utrolig lang tid siden, jeg har været der. Min mor er i mine minder, min far er her på jorden, jeg har prioriteret ham frem for kirkegårdsbesøg, men i dag har jeg brug for at sætte en smuk blomsterdekoration på min mors gravsted og bare være lidt stille sammen med mindet om min mor.

Må du få en god tirsdag her i slutningen af april måned.

P1070886

12 kommentarer:

  1. Kære Lene - sikke et smukt forårsbillede du deler med os. Jeg håber du får en god stund ved din mors gravsted.

    Jeg kender alt for godt til at tiden flyver afsted. Jeg sidder og tænker at du og dine kollegaer kunne have glæde af FUP modellen når I skal finde ud hvad skal smides væk og erstattes med nye gode sygeplejemål? FUP - står for: Fastholdelse, Udvikling og Parkering. Mon du kender den ?

    Rigtig god tirsdag til dig KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, jeg kender faktisk ikke den model.men det lyder som en god guide :-)

      Slet
  2. Ja, der sker meget på din arbejdsplads - og netop det, at dele med andre, så man ikke bare kører selv - selvom det selvfølgelig også er det, man skal - det kræver jo! Det er altid godt at læse om dine faglige og professionelle tanker - høj standart, kan vi alle have brug for at blive mindet om! - Mine forældres grav ser jeg alt for sjældent. Du må have en god dag med det hele! Og så alt godt for din trætte studerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, og alt godt til dine studerende :-)

      Slet
  3. Jeg synes også, at din 'midlertidige' travle periode har stået på i lang tid efterhånden - det dur jo ikke, at I begynder at fungere mindre godt, hvis I simpelthen bliver for trætte - og hvis I nu ikke engang kan se en ende på det ... det kan godt bekymre mig lidt, Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg håber vi kan se en ende på det, men jeg tror vi får en meget hektisk sommer.

      Slet
  4. Det er dejligt at læse, at du prioriterer din levende far frem for et dødt gravsted, men jeg forstår også så godt, at det engang imellem kan være rart at være lidt stille sammen med den afdøde. Det er godt at have et sted at komme til.

    Engang tænkte jeg, at jeg ville begraves på de ukendtes, og at der ikke skulle gøres noget særligt ud af min død. Jeg har tippet 180 gader over til nu at synes, at det skal være en slags fest: Mine venner skal komme i kirken, der skal synges salmer, de kender alt efter årstiden og når kisten er sat i jorden, skal de gå ud og drikke nogle rigtig gode specialøl på min regning, for det ville have været i min ånd. På min gravsten skal der stå alle mine personlige data, så jeg kan blive "genkendt", og gravstedet skal betales forlods af dødsboet i tyve år. For ikke så længe siden havde Kristeligt Dagblad en artikel om, at mange af os, der er vant til at designe vores eget liv også ønsker at designe vores død - vi vil have herredømmet også når vi ikke længere trækker vejret. Den er jeg helt med på, og jeg har skrevet alle forskrifterne i mit testamente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er rigtig godt at have tænkt på de ting, min mor havde skrevet ned hvordan hun gerne ville have sin begravelse, og det var en stor hjælp i forhold til at hjælpe vores far til at tage beslutninger. Jeg ved ganske enkelt ikke hvordan jeg vil have det :-)

      Slet
  5. Jeg synes tit at tiden flyver alt for hurtigt når nyt skal implementeres. Jeg tænker du har det lidt som jeg i forhold til sommerferie og skolereform og hvor er det lige vi skal starte... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, I står så sandelig også midt i en turbulent periode, og det er nok derfor at tiden flyver af sted. held og lykke til jer :-)

      Slet
  6. Jeg er faktisk bekymret for det utroligt effektive arbejdsmarked. Hvad mon det gør ved os hele tiden at have så travlt og hele tiden blive pisket med udvikling, professionalisme, nye "trends",- jeg tror ikke, det er sundt. Nogen af os hænger på, andre må helt give op, fordi de ikke "kan klare mosten". Lige nu er det skolerne, der står i front (og jeg skal ellers love for, at der bliver arbejdet igennem i forvejen...). Sygehusene har i mange år strammet skruen. Er det mon sådan, det skal være?

    Jeg tror, du er god til at finde de stille stunder, og håber, du fik en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, jeg havde en god dag. Du har ret i at det går hurtigt og det skal være effektiv og får dem, der bestemmer, nu tænkt på det hele. Det kan også bekymre mig.

      Slet