torsdag, maj 01, 2014

DEN SIDSTE FORÅRSMÅNEDS FØRSTE DAG

Dette år har været underligt, jeg syntes, januar var mere grå og trist og lang end tidligere. Jeg savnede lyset fra sneen. Til gengæld synes jeg, at de næste måneder er strøget af sted. Jeg står konstant med følelsen af at halse bagefter, og at jeg hele tiden kun når til at slukke de brande, der lige er omkring mig. Samtidig har jeg det bedre fysisk, jeg føler mig godt tilpas, jeg synes også, at jeg har øje for øjeblikket. Jeg stornyder alle de små stunder med lykkefølelse, som at opdage blomsten i purløgsbundtet på mit køkkenbord.

P1070919

Det gør mig glad at stå midt i solstrålen i køkkenet og fotografere naturens små skønheder.

P1070920

Det er hjemmearbejdsdag, ikke hele dagen, men tre timer, jeg måtte stoppe før tid i går for at nå ned til min far, da hans læge kom på besøg. Det er også arbejdsdag på gården, der lægges kartofler, der sorteres kartofler, der harves og jeg maler havemøbler. De gamle møbler, som blev købt for 19 år siden, får lige en sæson mere. De er godt slidte, brædderne hænger, der er sat forstærkninger på forskellige steder, men de kan godt bruges lidt endnu.

P1070922

Og så har jeg brug for jeres hjælp. Har nogen af jer prøvet at fryse kartoffelmos eller flødestuvede kartofler eller ris? Jeg skal have lavet de sidste portioner mad til landmanden, men jeg er i Nice, og jeg ville gerne lave noget med kartofler.

P1070920

Det er koldt i skyggen, hvor jeg maler, så solstrålerne skal nydes i pauserne. Må du også finde tid til at nyde dagen i dag. God 1.maj.

16 kommentarer:

  1. Jeg har ikke selv erfaring med frosset kartoffelmos, og jeg har faktisk altid lært, at retter med kartoffel ikke kan fryses. Det har jeg dog lige nu læst ikke passer, så du må vel bare prøve ...
    Derimod har jeg meget dårlige erfaringer med frosne mælkeprodukter, det skiller, så måske skulle du bare prøve at fryse mosen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg fandt også på nettet svar der kunne tyde i begge retninger :-) Jeg har bare ikke lyst til at han står med uspiselig mos efter en travl arbejdsdag

      Slet
  2. Min chef fryser med glæde og senere velbehag flødekartofler. I sidste uge frøs jeg forsøgsvis bagte kartofler, fordi ungerne ikke spiste op - de er i løbet af ugen fundet frem enkeltvis og nydt efter en tur i microovnen. Vi kunne så konstatere at det tager temmelig lang tid at tø og varme en stor bagekartoffel helt op efter nedfrysning :)

    Purløgsblomsterne er skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille, så bliver det flødestuvede kartofler, jeg laver :-)

      Slet
  3. Smukke billeder :-)

    Jeg har ingen erfaring med nedfrysning af kartofler.

    Men hold nu ferie - det er da en fantastisk højt service niveau du yder din landmand mens du ikke er hjemme.

    Lene - havd med om han selv lavede pasta, ris, kartofler til - jeg er sikker på at han mindst kan 3 gange så meget i køkkenet som du forventer/han giver udtry for ;-) (Kan ikke lade være med at drille)

    Jeg tror da lige at jeg kan forstå at du svært ved at nå alt det du gerne vil.

    KH og fortsat god dag :-) Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette,tak og jeg er helt sikker på at min landmand kan rigtig meget i et køkken, men når man arbejder fra 6 morgen til 22 aften, så skal man ikke bruge tid på at koge kartofler :-)

      Slet
  4. Lasagne er svaret :)
    Min far 'lever af' lasagne, når min mor ikke er hjemme, enten fra fad i køleskabet, hvis det kun er et par dage, eller frosset ned i passende portioner, hvis det er længere tid. En go' portion kogte kartofler i køleskabet kan også let transformeres til biksemad, endda fra min fars hånd :)
    Og ris kan sagtens fryses ned, også i passende portioner, lige til mikroovnen.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, der er lasagne i fryseren og der bliver kogt en portion kartofler på mandag og stegt en steg, så kan resterne lunes tirsdag :-)

      Slet
  5. Rigtig fine forårsbilleder Lene :-) rigtig træls at have følelsen at halse bagefter... Ja det er virkelig skønt at stå i en solstråle og mærke varmen og fotografere... Ha´ en rigtig god weekend når du kommer dertil - kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, og god weekend til dig også :-)

      Slet
  6. Jeg har set frosne flødekartofler i frostboksen i Kvickly, så det er nok det bedste bud. Selv har jeg ikke prøvet at fryse kartofler. Og vi spiser i det hele taget meget få kartofler.
    Og så fik vi lige øjnene op for, hvor smuk en purløgsblomst er :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, spiser I få kartofler? det er ikke godt ;-) Der er syv gange så mange fiber i kartofler som ris og pasta og halvt så mange kalorier :-)

      Slet
    2. Det er nu heller ikke, fordi det er ris og pasta, der ryger ned i stride strømme. Men jeg var ikke klar over den store forskel i fiberindhold. Vi er på det seneste gået mere over til at få kød/fisk og så bare en masse grønsager.
      Og NÅR vi så får kartofler, så er det ofte flødekartofler med masser af fløde.

      Slet
    3. Conny, det er helt ok :-) jeg kunne ikke nære mig for at drille lidt

      Slet
  7. Jeg har ingen erfaringer med nedfrysning af kartofler, men en stor procentdel af vores ældre får jo frostmad leveret, - og de får da kartofler ind imellem, så det kan vel godt lade sig gøre......
    Smukke purløgsblomster:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, mon ikke de kartofler får en speciel behandling? Men de smager vist heller ikke af noget :-)

      Slet