søndag, juni 29, 2014

TIDEN GIK I STÅ

Jeg skulle hente noget i sommerhuset, jeg havde travlt og havde sat farten op efter passering af byskiltet. Jeg registrerede rådyret ud af venstre øjenkrog og satte farten ned, og så sprang rådyret – ud på vejen og lige ud foran bilen. Jeg stoppede op og nød synet.
For med rådyret fulgte et lille rålam, det hoppede glad af sted sammen med sin mor, der var fart over feltet, og mit kamera fik lov at ligge i tasken, mens jeg gemte øjeblikket på den menneskelige harddisk. Jeg har aldrig set så lille et lam i naturen, det var et smukt øjeblik, og jeg var dybt taknemlig for, at ingen biler ræsede af sted og overså den lille familie.

lørdag, juni 28, 2014

LØRDAG PÅ LANDET

Det har regnet i nat, så landmanden måtte lige udsætte sine gøremål fra morgenstunden af. Istvan går troligt i hælene på ham, de to har noget ganske særligt sammen. Igen i år har de vundet jagtforeningens og kommunens mesterskab i åben klasse. Det betyder, at de også i år stiller op til Nordjyske mesterskaber. Jeg kommer til at smile ved tanken om, at børnene mente, at Istvan snart ville hænge i glas og ramme på væggene i stedet for billederne af børnene. Det er dog ikke sket.

P1090285P1090286

Jeg rydder op, vasker tøj, tænker tanker, det sidste er vigtigt, det skal der være tid til. Tankerne kan dog også løbe løbsk en gang imellem, så må jeg finde på noget andet at lave. Det er lummervarmt, jeg er træt, passer ikke min sengetid, der er jo så meget jeg gerne vil, blandt andet læse bøger, og som i min barndom glemmer jeg tid og sted, når jeg læser. Nu må jeg hellere komme videre med lørdagens gøremål, god lørdag til dig.

P1090284

P1090294

Billederne er fra forleden aften.

torsdag, juni 26, 2014

HYGGEFAGSNAK

Jeg har været sammen med mine to kolleger i dag, de fik brunch med skyr, frugt, pandekager, boller, knækbrød, ost og hjemmelavet syltetøj. Vi fik genopfrisket vores tur til Nice, vi fik genopfrisket vores faglige input. Og vi fik drøftet hvem, der tog hvilke emner og fremlagde for de andre. Men vi fik også grinet og fortalt historier om travle vagter, som har det med at få lidt lystfiskerhistorie over sig. Forstået på den måde, at jo flere gange de bliver fortalt, jo mere detaljerede og dramatiske bliver de. Det var sjovt at høre om en af historierne, som jeg var part i, fortalt af en, som havde fået den fortalt af den kollega, jeg stod sammen med søndag aften. Det var ikke, fordi den var forkert, den havde bare et andet fokus, end når jeg fortalte den. Jeg vil altid huske den aften for, at jeg kom til at sige til en læge fra et andet speciale, at han lige nu havde bekræftet mine fordomme om det speciales læger. Han så helt forskrækket ud og spurgte ind til hvorfor, han fik forklaringen, og efterfølgende tog han sig faktisk tid til at at fortælle mig, hvorfor han handlede sådan. Se dermed blev jeg klogere på noget, jeg ellers intet ved om. Og det er jo typisk i de situationer, at vi fejlbedømmer andre mennesker; når vi ikke forstår deres handlemåder set ud fra vores egen lille verden og vores viden om tingene.  Vi ved det jo godt, men det er så let at glemme. Verden er tit nemmere at leve i, når man blot anskuer den fra eget ståsted.

God aften til dig, her skinner solen herligt, tøjet tørrer på snoren og livet er godt.

P1090282

Og landmanden skulle bruge noget ballast, så han kunne gøre rent i krogene på motorcyklens forhjul, det blev så hans kone, der havde tyngde nok til det. Imens kunne hun så lege med kameraet.

onsdag, juni 25, 2014

MÅLSÆTNING FOR EN IKKE-COMPUTER VIDENDE PERSON SOM MIG

NOTE til mig selv :

  • når jeg har holdt ferie
  • når jeg kan se på fejlmeddelelser uden at føle blodtrykket stiger
  • når vi har fået vores program til Garmin vedrørende planlægning af ruter til at virke
  • når mit hoved er modtagelig for ny information
SÅ vil jeg
  • lave mit eget lille kursus for mig selv
  • invitere kloge og vidende personer på besøg
  • lave god mad og servicere dem
  • drømme om, at de kan lære mig noget om detaljer vedrørende det at være computerbruger
FOR jeg vil ikke
  • acceptere, at jeg ikke fatter en ung supportmedarbejders snak
  • acceptere, at jeg ikke kan finde ud af de grundlæggende ting ved computere og programmer så som at tage backup, systematisere billedeprogrammer, bruge hjælpemidler til fotoredigering etc.
BASTA!!!

men ellers går det godt. Og i morgen skal jeg have besøg af mine to kolleger, der var med mig i Nice. Det glæder jeg mig til. Og de billeder har jeg da fået samlet i mapper, lige til at finde frem, når vi skal diskutere, hvilke emner vi vil præsentere for vores kolleger efter ferien.

Jeg føler også, at jeg har en stor betonklods om mit hoved :-)


tirsdag, juni 24, 2014

24 TIMER

Jeg har haft de skønneste 24 timer, jeg er dødtræt nu, men hold da op som jeg har grinet. Min ældste lillesøster, som er 21 måneder yngre end mig, har været på besøg. Hun er lægesekretær på en neurologisk afdeling andetsteds i landet og også her har man dagafsnit, her har man dog åbent hver dag, også i weekenden, og det betyder, at der skal være sekretærer på arbejde. Så pludselig har min søster også hverdagsfri, og længe har hun drømt om at besøge mig, når vores fridage faldt sammen, det gjorde de så nu. Sankt Hans aften tilbragte vi hjemme med høj sol og tørvejr. Vi lavede lækker mad, dvs min aftensmad var nem at lave, jeg havde en rest kartoffelsalat, som blev peppet op med tern af soltørrede tomater og feta. Der var også en skål blandet salat, som fik fornyede kræfter med spidskål, ærter og edamamebønner. Dertil lavede jeg gratineret blomkål, som jeg er blevet helt vild med, og så stegte jeg et par vildgåsebryster, som blev skåret i tynde skiver. Min søster lavede den lækreste tærtebund af marcipan, smør og limeskræl. Ovenpå kom flødeskum med limesaft og flormelis i, og til sidst blev den toppet med danske jordbær. Vi kunne nærmest trille i seng.

P1090265

Planen var derfor klar, vi skulle løbe 5 km fra morgenstunden, men hvor vi for tre uger siden i min søsters sommerhus sagtens kunne løbe sammen, så havde jeg en offmorgen, vi blev nødt til at gå en del af vejen, jeg kunne slet ikke finde rytmen. Heroppe skinnede solen dejlig og morgenmaden, som passede sammen med landmandens formiddagspause, blev nydt ude på terrassen. Her snakkede og hyggede vi os sammen indtil mørke skyer sidst på formiddagen fik os skyndsomt til at tage alt ind.

Lidt senere drog vi til Aalborg for at shoppe (min søster ville lære mig dette), her skinnede solen dejligt varmt, så paraplyerne blev i bilerne. Vi var inde i Aalborg i fem timer! Jeg har da aldrig brugt så lang tid i byen, med mindre det var storejulegaveindkøbsdag. Først satte jeg det lange ben foran, indtil min søster mindede mig om, at vi skulle jo shoppe, og det betød, at alle butikker skulle kigges på og mange skulle også studeres indefra, så ned i tempo med mig. Vi fik handlet, jeg fik to T-shirts og en bikini.

Vi grinte sammen over den overgearede ekspedient i T-shirtsbutikken. Lene :jeg vil gerne havde den T-shirt i XL. Ekspedient: XL, hvorfor i alverden vil du det? Den sidder da perfekt på dig. Nå men jeg finder den da lige. Tid går og mens ekspedienten går ned af trappen, siger hun højt: værsgo søde skat nu kan du så prøve den. Min lillesøster kiggede op fra et tøjstativ for at se, hvem det dog var, at ekspedienten tiltalte sådan. Da hun så det var mig, måtte hun lige trække på smilebåndet. Og bagefter blev de to sindige jyder enige om, at hun nok ikke var fra Jylland.

Vi var også på udkig efter en maxikjole til mig, men lige der i prøverummet gik det op for mig, hvordan nogle kendisser kan blive fanget med afslørende billeder af, at de er uden trusser. Trussernes kant gør ikke noget godt for en lidt fyldig kvinde, hvis hun trækker i en tætsiddende maxikjole. Jeg købte en kjole til sønnens dimission, der er helt perfekt til mig, den understøtter barmen og falder derefter let og lækkert, så ingen kan se topmave og sidedeller. Desværre fandt jeg ingen maxikjole med det snit. Jeg må søge videre.

P1090274

Til sidst sluttede vi af med lækker mad på en cafe, og desserten blev Paradis-is. Herefter satte vi os i hver sin bil og kørte hjem. Hvor har jeg dog bare hygget mig.

mandag, juni 23, 2014

EN LIVLINE eller bare en udførlig vejledning

Jeg har indtil nu klaret mig med bloggers egen læseliste. Den har drillet, nogle gange vil den ikke komme frem, men siger, at jeg ikke har tilmeldt nogle blogge blogs, så får jeg åndenød, for jeg har så mange blogge blogs tilmeldt. I dag får jeg så kun en blog ad gangen vist, hver gang jeg går ind på min side i blogger! Nu bliver jeg vist nødt til at skifte til en anden læseliste. Jeg kan se, at mange af jer bruger bloglovin, men jeg må erkende, at jeg simpelthen ikke kan læse og forstå i dag. Så jeg orker ikke, for jeg tænker, hvordan får jeg alle mine blogs over i den liste, hvordan tilmelder jeg mig osv. Så hvis nogen er meget pædagogiske og kan skrive en kort, forståelig vejledning til mig, så er jeg dybt taknemlig, ellers må det vente, til jeg igen kan udfordre min hjerne med ting, jeg ikke forstår.

Nå men bortset fra det går det godt, jeg har handlet ind og jeg har været til fysioterapeut. Tænk at jeg stadig her ca 5 måneder efter start hos hende har brug for massage. Det har jeg! Jeg kan nu gå tre uger mellem besøg, men jeg får stadig ondt i skulderen og med udstråling i arm. Især når der er så travlt på arbejde eller hvis jeg hænger for meget ved computeren herhjemme, eller hvis jeg strikker for meget (det sker så ikke!) eller hvis jeg kører lange ture uden opmærksomhed på min hoved-nakkestilling. Vi hygger os, vi diskuterer fælles problemstillinger i forhold til rehabilitering af hjerneskadede og uddannelse af studerende. Min fys vil så gerne vide noget om mit afsnit, da hun jo ser patienter med apopleksi senere i forløbet.

Nu vil jeg nyde at rydde op i huset, rede seng op til min søster, ordne kontorsager, drikke lidt (meget) te og bare lade roen falde over mig. God mandag til dig.

P1090185

GODT


  • at jeg har fri nogle dage
  • at aftenvagterne er overstået, de har været helt vildt travle
  • at jeg får besøg af min lillesøster, så jeg kan koble fra arbejdet
  • at min nye kollega er robust og ikke er løbet skrigende bort fra afdelingen - for det blev ikke til meget introduktion i de her vagter.
  • at jeg har fri … nå nej det har jeg jo skrevet
  • at jeg kan sove længe i morgen (eller rettere sagt i dag), jeg snupper lige en kop te mere

lørdag, juni 21, 2014

DER GÅR EN SKOLELÆRER

Dagen i går blev brugt på en dagstur til København. Af sted klokken syv og hjemme igen klokken 24. I mellemtiden nåede vi at drikke te med søn og roommate, vi nåede at være med til dimission af en kæmpeflok nye folkeskolelærere, deriblandt sønnen. Det blev en festlig dimission. Zahles festsal er ikke stor nok til at være ramme om begivenheden, så man havde lejet festsalen hos Bethesda, og så afviklede man dimission i to omgange. (nedenstående billede er lånt fra linket)

Der var taler og musik, og som fast tradition hos Zahle sluttede man med, at husorkesteret sang og spillede TV2s “Der går min klasselærer” Og så gik de, Danmarks nye flok folkeskolelærere, parat til at gøre en forskel, parat til at bruge al den viden, de har fået med sig. Det er først nu, de skal til at finde sig selv som lærer, lige som da jeg blev sygeplejerske. Det bliver en spændende tid for dem. Og skulle du kende til ledige job som lærer på en skole eller efterskole i nærheden af København, og hvor det er en med kendskab til fysik, kristendomskundskab, musik og naturfag, de mangler? Ja så kender jeg en, der passer perfekt og som brænder for at komme ud og bruge sine færdigheder. Han har fået de bedste anbefalinger fra en 8. klasse, han havde i praktik, så skriv bare til mig.

P1090262

Efter dimission mødtes vi med datteren på Paludans bogcafe, hvor vi hyggede os sammen i et par timer, hvorefter sønnen tog til fest, datteren skulle på arbejde og vi tog efter et smut hos min lillesøster vejen hjem til Nordjylland. I dag er det arbejdsweekend, jeg skal have en ny kollega med i vagt. Inden da SKAL jeg have forfattet en redegørelse til den sygeplejefaglige direktør for mit sygehus, om hvad jeg fik ud af min tur til Nice, det var nemlig hende, der havde bevilget penge fra en fond til min rejse.  Jeg vil hellere sidde med en kop te og nyde billederne af mine to skøre børn, som pjatter sammen og helt klart nyder hinandens selskab. Det kan godt være, at jeg bor langt fra dem, men jeg glæder mig over, at de er tæt på hinanden. God lørdag til dig.

P1090263

P1090264

torsdag, juni 19, 2014

PÅ TRE TIMER

kan man nå meget. Vi nåede at gå en tur op på bakken med den smukkeste udsigt, vi nåede at snakke visioner for vores afsnit, vi nåede at snakke andre faglige snakke, vi nåede at hygge os sammen, og vi nåede den skønneste tre retters menu med en dessert, som jeg gjorde mit bedste for at udrydde. En dejlig aften med fagligt indhold sammen med tre kolleger.

20140618_18221320140618_182203

Nu er det fridag med mange punkter på listen. Blandt andet sidder jeg nu med kontaktlinser OG en læsebrille. Jeg vil lære at kunne bruge kontaktlinser, og så må jeg acceptere, at jeg formentlig på grund af bygningsfejl er nødt til at have læsebrille på til computerlæsning og alt det med småt. Bilen skal også på værksted, jeg skal have tjekket mine høreapparater, det er ikke sådan med gamle biler og damer, omend bilen kun har fire år på bagen, det kan man ikke just sige om damen. God torsdag til dig.

20140618_205742

tirsdag, juni 17, 2014

SOLSTRÅLER

December, januar, februar og marts måned bød på 10 nye kolleger, som skulle introduceres. I samme periode skulle vi starte vores nye forløb med hurtig – hurtig trombolysebehandling, og afsnittet gik fra at være en af flere akutte apopleksiafsnit til at være det eneste i Region Nord. Vi var mange af de erfarne, der var bekymrede. Kunne vi formå at bevare vores gode arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og godt kollegialt sammenhold med masser af humor, latter og hjælpsomhed? En af de ti fandt hurtigt ud af, at hun var havnet på den forkerte hylde og fik heldigvis et job på det afsnit, hun rigtig gerne ville. Vi er kede af, at hun rejser, men er samtidig glad på hendes vegne, hun er en meget dygtig sygeplejerske. De andre ni har jeg sammen med min souschef haft tre måneders samtale med, lidt forsinket, og derfor blev den sidste afholdt i dag. HVER eneste roser os for vores måde at være på. HVER eneste fortæller, at de føler sig tryg ved at sige, hvis der er noget, de ikke ved eller ikke forstår, fordi de VED, at vi altid er klar til at hjælpe dem, enten praktisk eller med gode råd/vejledning. Jeg er så PAVESTOLT af mine kolleger, jeg sad med et kæmpestort smil til formiddagsteen, og i morgen får alle en mail om det her, de fortjener alle ros for den indsats, de har leveret. Vi  har fået nye kolleger, som er fagligt dygtige, men også med det samme har taget aktiv del i det sociale liv, der er på og uden for afdelingen. De er en gave til os, men de har også fået en gave i form af en afdeling, der bød dem ordentlig velkommen og ikke blot lod det være ved ordene.

Herhjemme skinner solen også rigeligt, jeg sveder med anstand, mine hedeture er kommet tilbage i tifold mål, og jeg som troede, at jeg for længst var over det pjat. Nu vil jeg tage op og træne, så er der da en årsag til, at jeg sveder. Det er lige før jeg glæder mig til vejrskiftet på fredag, for søvn og energi er ved at være påvirket af varmen.

P1090249

mandag, juni 16, 2014

NOGET OM KOMMUNIKATION og lidt om film

For et par år siden havde vi en temadag om neuropædagogik, altså hvordan støtter og hjælper man mennesker, som er hjerneskadet, når deres adfærd giver problemer både for dem selv og omgivelserne. Vores neuropsykolog stod for oplæggene, det var en god dag, og noget af det jeg tog med til min privatsfære var terapeutisk kommunikation. I dag har jeg fundet PowerPointssiderne frem og kan se, at der faktisk var mere end det, jeg huskede. Desværre er der ikke sat kilde på, så hvor definitionen kommer fra, ved jeg ikke. Men definitionen lød:

En kommunikationsform mellem ligeværdige, men ikke ligestillede kommunikationsparter.

Den mest ressourcerige kommunikationspartner har ansvaret for at styre kommunikationen på en sådan måde, at der bliver plads til:

Anerkendelse og gensidighed og opretholdelse af den følelsesmæssige kontakt.

Det jeg huskede og det jeg har brugt i samtalen med min far, som jo er svært ramt af Alzheimers, var, at kommunikation skal være ligeværdig og at min far skal føle sig anerkendt og hørt.  I dag er det sjældent, at der kommer ting, der relaterer sig til her og nu. Det er også sjældent, at jeg i den snak, min far har, kan høre, hvor i fortiden han er. Men jeg forsøger at spejle ham, både hvad angår det han siger og det han gør, så når han smiler eller ler, så reagerer jeg på det med smil og latter. Jeg gentager ord, han siger, så som “ man skal bare gøre sådan?” (selv om jeg ikke aner hvad det er man skal gøre sådan) Så tager min far det op og uddyber det, der kommer stadig ikke betydende navneord på og derfor ved jeg stadig ikke, hvad vi taler om. Men det skal jeg heller ikke, pointen er jo, at min far føler, at jeg lytter, og at vi har en samtale. Og så sker der, som det også gjorde i lørdags, at pludselig siger min far, mens han enten ser på mig eller kigger ud, hvor er her dog dejligt. Han er således til stede i nuet et kort øjeblik, og så ryger han tilbage i sit eget sted. Nogle gange vælger jeg at begynde at synge eller spille sange ved klaveret for at bryde talestrømmen, og så synger min far med, aldrig med ordene (det kunne han i starten på plejehjemmet), heller ikke ved at gribe mundharmonikaen, men med hans smukke klangfulde stemme, som er så ren og dejlig at høre på. Min far har det man kalder apraksi, han kan ganske enkelt ikke gøre de bevægelser/rutiner, han før kunne. F.eks at spille mundharmonika eller at bruge en gaffel. Men han kan sprede glæde, han kan få mig til at smile og le, og han kan se så kærligt på mig og klappe mig på armen eller hånden, så jeg stadig føler og fornemmer, han er min far.

Så var det, jeg havde tænkt at jeg ville skrive om en film, jeg så i går, men jeg kan ikke finde en overgang, der føles naturlig. Jeg kunne skrive om, at samværet med min far rører mig og gør mig glad, ligesom den film jeg så, Jeg kunne skrive, at min far har de samme milde øjne, som Morgan Freeman kan have, men jeg tror bare, jeg hopper over til filmen. Når jeg skal se film, skal der være en Happy End, der skal være en god historie, som rører mig, der skal være humor i den, og der må også gerne være kærlighed i den, det behøves ikke at være kærlighed mellem mand/kvinde. Filmen Sommeren i Belle Isle rummer alt dette, jeg nød at se filmen, jeg blev rørt, jeg grinte og jeg følte mig i godt selskab. Den har ikke fået så gode anmeldelser, men bibliotekaren fra mit lokale bibliotek, som er med i Filmstriben.dk, har også syntes som jeg. Måske skal man være nordjyde for at kunne se kvaliteten i den film, måske tager vi den bare for det, den er, en god sommerfilm om at føle sig mødt og hørt, så man blomstrer op på ny.

God mandag til dig.

PS denne blomst stod i et bed på plejehjemmet, Det ligner en valmue, både hvad angår blomsten og frøstanden, men ikke farven. Ved at google har jeg nu fundet ud af, at valmuer ikke altid er røde!P1090241P1090242 (2)

søndag, juni 15, 2014

HER SIDDER JEG

helt alene, men det er ok. Jeg tolkede hurtigt landmandens kropssprog til morgen, der var et Le Mans løb, han gerne ville følge. Så han fik en bakke og rettede derefter selv morgenmad an ude på terrassen og forsvandt hurtigt ind i stuen.
Jeg sidder her og føler mig glad.
En dejlig løbetur til morgen, ikke særlig hurtig, men heller ikke langsommere end vanligt på denne vej, hvor det er 2,5 km den ene vej og så tilbage igen.

Søndagsmorgenmad, som jeg allerbedst kan lide den. Først et blødkogt æg med en halv skive smørbelagt rugbrød til. Smørret opbevares i den smukke smørkrukke fra mine børn. Ægget stod i det gamle æggebæger, de sidste to fra mine morforældres stel, som de fik i bryllupsgave. Mens jeg rettede morgenmaden an på terrassen, blev ægget holdt varmt af den strikkede æggevarmer, en julegave fra min dengang lille lillesøster. Teen bliver dukket af koppen, som vi fik af mine forældre efter en rejse i Luthers fodspor, som førte dem i nærheden af polske kopper. Efter ægget kommer det allerbedste, en halv skive rugbrød med smør og pålægschokolade. Desværre har vi spist al det lyse pålægschokolade, så jeg må nøjes med den mørke, intense 70% pålægschokolade, som jeg fik til kvindeløbet. Jeg bliver aldrig til mørk chokolade, jeg elsker lys chokolade, men sammen med det grove rugbrød og smørret smager den mørke variant ok. Der var hjemmebagte boller i fryseren, så det slutter min morgenmad af. Her skal der ingen smør på, det er kun om søndagen og kun på rugbrød, at jeg kommer smør på. Til gengæld kommer der gode skiver fast ost på den ene halvdel og gode tykke skiver brie på den anden halvdel. Ovenpå kommer jeg hjemmelavet marmelade, i dag var det stikkelsbærmarmelade og æblegele. Jeg nyder smagen i min mund og tænker på, hvordan det som barn var så skønt på ferie hos mormor og bedstefar, da min mormor sagde, at selvfølgelig skulle der syltetøj oven på ost, det var da den bedste kombination. Hjemme sagde min far nemlig altid, at det var frås, så syltetøj på en halvdel og ost på den anden. Det afveg han nu selv fra senere hen, da hans børn var flyttet hjemmefra, og det har jeg drillet ham tit med.



Parasollen er slået op nu, og derfor er der lidt køligt på terrassen, men ellers kan jeg ikke se at skrive på computer. Jeg nyder fasanens skræppen, fuglenes sang og knap så meget hvepsenes summen. Lige oven over terrassedøren oppe i gavlen er de ved at bygge bo, det skal vi have stoppet - om lidt. Først vil je slå parasollen ned, nyde solens varme, før søndagens arbejdsprogram går i gang (der er jo også et Le Mans løb, der skal følges, så jeg har god tid)
God søndag til dig.

lørdag, juni 14, 2014

EN DEJLIG DAG

Den startede med energi tæt på det røde felt (ikke mere batteri, tilslut til energioplader øjeblikkelig)

Jeg havde planlagt en lang dag med masser af strikkeglade damer i Gug, jeg havde glædet mig til ren afslapning og masser af latter, jeg havde glædet mig til at se Liselotte og Kenneths nye butik. Men nogen gange holder planer ikke til hverdagens forsøg på at få alt til at gå op i en højere enhed. Det var min weekend hos min far, det havde jeg planlagt til i morgen, men i morgen er eneste dag, hvor landmanden og jeg har tid til at få bugt med nogle hængepartier herhjemme sammen. Så mit besøg måtte blive i dag. Jeg kunne ikke give slip på min drømmelørdag, det kunne jeg mærke, så jeg besluttede at køre ned til min far i formiddags og så tage strikkeeftermiddag bagefter. Men i morges var jeg som sagt så langt nede energimæssigt, at jeg overvejede at droppe strikkedagen. Det gjorde jeg heldigvis ikke!

Trods det normalt ikke er særlig godt at besøge min far om formiddagen, fordi han sover meget der, så havde vi nogle dejlige timer sammen. Efterfølgende var jeg hjemme omkring gården og fik en kop te sammen med landmanden og fik brygget nyt te til min strikkeeftermiddag.

Da jeg kørte fra Garnudsalg, smilede jeg hele vejen hjem, Det havde været så skøn en eftermiddag, tænk at sidde sammen med så dygtige og fantasifulde strikkedamer midt i solen og med lækker kage og Lambrusco, som Kenneth havde sørget for. Jeg fik en rundvisning af Liselotte i de lækre nye lokaler, og jeg under Kenneth og hende al mulig held og lykke med denne skønne butik. Jeg glæder mig til alle de strikkeplaner, de har. For jeg er bedst sammen med andre, det gælder arbejdsmæssig, det gælder når der skal gøres rent og så sandelig også når der skal strikkes.

Den energi, jeg fik ved dette arrangement, rakte til, at landmanden fik serveret gode salater, røræg og røget fasanbryst til aftensmad. Nu vil jeg falde sammen i en sofa og nyde tanken om en dejlig dag. Håber du har haft en skøn dag.

P1090243

fredag, juni 13, 2014

KONTINUITET og noget om min arbejdsdag

Meget kan man sige om at gå hjem klokken 23.15 og møde igen næste dag klokken 7.00, men det giver en god kontinuitet i forhold til patienterne. Jeg har foreslået min chef (med blink i øjet og latter i stemmen) at det skal hun bare indføre, for så er det lige før, at samme sygeplejerske kan modtage og udskrive patienterne. I dag var jeg også trombolysesygeplejerske, hvilket jo betød, at jeg kunne være en ustabil samarbejdspartner, da jeg ville stikke af til røntgen, hvis der blev kaldt trombolyse. Jeg var sammen med to sygeplejersker, den ene mødte først klokken otte. Vi havde fire patienter, hvoraf de tre var dem, jeg modtog i går aftes. Mens min kollega, som var den, der skulle gå stuegang, hældte medicin op, så gik jeg ud og så til vores patienter. De tre sov, men min tyske turist var vågen og ville gerne i bad før morgenmaden. Det gav mig mulighed for at observere, hvordan dette gik. Så mens turisten tog bad, gik jeg til og fra badeværelset og observerede. Samtidig nærmede klokken sig morgenmadstid, så jeg måtte have de to øvrige patienter, som kunne spise, vækket og sat op i sengen, så de sad i en god spisestilling. Jeg nåede det hele, så alle tre fik morgenmad serveret. Alle tre var nye, så de skulle vurderes af terapeuterne, inden teamkonferencen klokken halv ti. Det betød, at jeg skulle være færdig med det, jeg havde planlagt, halv ni. Det nåede jeg lige, men jeg fik en god snak med terapeuterne til alle tre patienter, så de vidste, hvad jeg havde nået, og hvad jeg havde observeret. I mellemtiden var kollegaen mødt, og hun tog sig af den sidste patient. Vi nåede alle tre at være med til teamkonferencen. Jeg fremlagde sygehistorien for de tre, fordi jeg kendte dem jo både fra i går aftes og fra morgenstunden.

Herefter blev jeg kaldt til trombolyse, jeg nåede dog heldigvis at få te og et stykke rugbrød. Og heldigvis havde jeg også fået dokumenteret alle mine observationer og målinger af værdier samt neurologisk vurdering, så jeg kunne hurtigt fortælle mine to kolleger, hvad der manglede. Resten af formiddagen blev brugt i røntgen, for patienten kunne desværre ikke få trombolyse, men i visse tilfælde er det muligt at tilbyde en behandling, hvor man fjerner blodproppen kirurgisk, og det skulle vurderes af eksperterne i Aarhus, før vi kunne sende patienten af sted. Tilbage på afdelingen var det nu tid til, at to af mine patienter skulle overflyttes til genoptræning på stamsygehuset/udskrives med en genoptræningsplan. Jeg tog mig af bestilling af transporter, tog telefonsamtaler og derudover forsøgte jeg at være backup for mine nye kolleger. Flere af dem valgte ikke at få mad, for de ville hellere være færdige med dokumentation, så de kunne gå hjem til tiden. Jeg hentede vand/saft til dem, for lige netop dokumentationen kan man ikke sætte andre til. Så blev der meldt flere nye patienter, samtidig med at vi havde problemer med at få patienter overflyttet. Ikke fordi sygehusene ikke kunne tage dem, men fordi der var akut mangel på sygebiler til at transportere patienterne. Der var åbenbart rigtig mange, der havde brug for transport i dag.

Da klokken var lidt i tre, var vores dyrebare sedler med oplysninger om patienterne (stue, diagnose, plan, plejebehov, observationshyppighed) skrevet ud, så aftenvagterne kunne sætte sig på kontoret og starte rapport til tiden. Vi andre trak os væk fra kontoret, de fleste gik hjem, de to senvagter passede stuerne samt gik stuegang, den var nemlig slet ikke færdig endnu på trods af ihærdig indsats fra lægerne og sygeplejerskerne. Jeg sørgede for, at vores turist blev neurologisk vurderet og blev informeret om planen for aftenen, og at alt var dokumenteret. En anden kollega manglede lige at få noget dokumenteret færdig, og så ønskede vi hinanden god weekend. Det blev en travl dag, men også en god dag.

Nu har jeg nydt te og spist masser af mandler, abrikoser, dadler og chokolade til min te, mens jeg har skrevet dette. Nu er jeg klar til weekendfri. Håber du også er det. God fredag aften.

P1090237

KLAR PARAT START

Gårsdagens dagvagt var blevet byttet til en aftenvagt for at hjælpe en kollega. Hun og de øvrige kolleger så noget trætte ud, da vi mødte ind. Tre syge og mange nye patienter, herunder en del, der kom til vurdering for den akutte blodpropopløsende behandling (trombolyse), gjorde, at de alle så ud, som om de trængte til at komme hjem og få benene op og ro på hovedet. Vi startede ud med at få ryddet senge efter patienter, der blev udskrevet og overflyttet. Vi er nu en hyperakut afdeling, så patienter er gennemsnitlig hos os 2,5 dag. Nogle bliver indlagt og udskrevet i samme døgn. Uanset længden af indlæggelsen er der mange ting, der skal dokumenteres og ikke mindst formidles til patient og pårørende. Det tager tid.

Aftenvagten fortsatte i samme dur, jeg var trombolysesygeplejerske, vi nåede at blive kaldt til trombolyse tre gange. Så forsvinder vi fra afdelingen og har arbejdsplads i røntgen, hvor patienten modtages, bliver undersøgt, får taget blodprøver, får målt blodtryk, temperatur, puls og iltmætning, samtidig med at radiografen skal undersøge, om der er metal i noget af tøjet, og om patienten har indopereret noget metal i kroppen. Det går stærkt, det foregår samtidig, så patienten er udsat for et sand bombardement af mange indtryk. Mens patienten bliver scannet, får vi noteret observationer, lægen kigger på billederne i den rækkefølge, de dukker op på skærmen, og der besluttes om patienten skal have behandling. De to gange skulle der ikke gives trombolyse, normalt følger vi så patienten over på afdelingen, hvor vi fortsætter med de ting der skal gøres ved en indlæggelse. I det ene tilfælde måtte vi sende patienten over til afdelingen med en portør og lade vores kolleger der fortsætte, for næste patient kørte ind på røntgenafdelingen netop da. Den sidste patient fik trombolysebehandling, og så er vi optaget med den patient de næste par timer. Der er så mange observationer, der skal gøres og dokumenteres, og i det her tilfælde skulle informationen foregå på tysk, så mit skoletysk fik kamp til stregen. Det blev kombineret med fagter og mimik og heldigvis en læge med tysk oprindelse.

Nu sidder jeg så her, træt, men parat til dagvagt, også en trombolysevagt, så hvis vi fortsætter som vi slap i går, så bliver der nok at se til. God fredag til dig.

onsdag, juni 11, 2014

DET KRIBLER I MAVEN

Der lægges ferieplaner, der regnes på, hvor mange kilometer, der kan køres hver dag. I år skal vi alene af sted, og destinationen bliver de franske alper. Jeg læser på tysk om motorcykelture i det franske. Jeg lægger planer og prøver at holde landmanden fast på, at vi ikke skal køre til midt aften hver dag. Han vil gerne nå at se meget, og jeg forstår ham, men der skal også være tid til at sidde på en cafe og gå en aftentur. Hunde- og gårdpasning er på plads, billetter til biltog er købt, vi er i god tid, men jeg elsker denne forventningens glæde. I mange år brugte vi konceptet, nu er der godt vejr, kartoflerne har fået deres forebyggende behandling mod skimmelsvampe, kom lad os køre. Der nåede forventningens glæde nærmest ikke at opstå, før vi sad i bilen med campingvognen spændt bagefter.

Kriblen i maven skyldes dels glæden og dels denne passage:

Sich immer schön auf die nächsten Serpentine konzentrieren und einfach nicht nach unten sehen – so lautet das beste Calibier-Rezept

Jeg er glad for, at jeg har en motorcykelfører, som jeg stoler 100 % på, og som aldrig ville køre uforsvarligt i hårnålesvingene. Det uforsvarlige prøvede han af i sine unge dage, og han takker stadig den dag i dag Gud for at have holdt hånden over ham, når snakken går på de unge motorcykeldage (det gik vist rimelig vildt til – dengang). Nå ja, vi har jo været ude i en grim situation, fordi vi ikke lyttede til de lokale – det gør vi så aldrig mere – jeg lover det!

P1090135

tirsdag, juni 10, 2014

HVERDAGSFRIDAG

Anden pinsedag blev en dag i solens tegn, jeg var ude fra morgen til aften. Først i haven, siden på en terrasse højt oppe i klitterne med udkig til Vesterhavet. Landmandens ene søster og svoger havde lavet en spontan middagsinvitation, da de så vejrudsigten for Pinsen. Fem af de ni søskende kunne komme, så vi var 10 mennesker, der nød lækker mad, mens snakken gik. Senere gik vi tur ned til stranden, som var fyldt med mennesker og biler. Selv om det var sidst på eftermiddagen, var der mange, der solbadede. Vi gik gennem Blokhus hjem, og også her var der mange mennesker.

P1090240

En lang dag i solen forplantede sig i hele kroppen, søvnen har været afbrudt og forstyrret, så jeg er helt tummelumsk i dag. Heldigvis har jeg også fri i dag, så jeg står tidligt op for at vænne kroppen til de næste dages arbejdsdage, men den planlagte løbetur udskydes til senere på formiddagen. Jeg henter post ude ved postkassen ved vejen og går hen for at se på min Elisabethbusk, den er en aflægger fra mine forældres have. Desværre står den lidt langt væk, så jeg husker ikke altid at komme ned og nyde de små, skønne blomster. I dag husker jeg. Dagen i dag byder også på besøg hos min far, jeg håber, han har en god dag, så vi kan køre en tur i solen. Men først skal haven have et besøg af mig, selv om jeg har forsøgt at få alle bede minimeret, så vokser ukrudtet frodigt omkring træerne og buskene. Det er passende arbejde for en tummelumsk hjerne; fuglesang, frisk luft og manuelt arbejde vil helt sikkert friske den op. Må din dag byde på gode oplevelser.

P1090239

mandag, juni 09, 2014

LYKKEKONTOEN

Jeg fylder på kontoen, jeg finder alt det, der gør mig glad.

P1090230

  • at synge i bilen på vej til træning
  • at træne og at mærke alle muskler blive brugt
  • at lave god morgenmad, der gør min mave glad: banan, jordbær, mandler, svesker, skyr, A-38 og kanel
  • at spise morgenmaden i bikini på terrassen
  • at høre sagte jazz på min DAP-radio, når jeg går gennem køkkenet
  • at fotografere i min have
  • at høre vaskemaskinen snurre og skønne på, at jeg ikke skal vaske i en gruekedel eller en halvautomatisk vaskemaskine
  • at tage tørrestativet ud på terrassen og lade solen klare den sidste tørring
  • at nyde solens varme stråler
  • at glæde sig til samvær med gode mennesker

P1090229

En fridagsmorgen af den bedste kaliber. God 2. pinsedag til dig.

P1090236

søndag, juni 08, 2014

PINSESØNDAGMORGEN MED DRAMA

Den smukkeste pinsemorgenhimmel bød mig god morgen, da jeg klokken fire i morges kørte af sted for at hente datteren, Jeg syntes ikke, jeg havde tid til at forevige himlen, det måtte jeg gøre senere, det fortrød jeg, for da jeg knap halvanden time senere kørte ind på gårdspladsen, var solen højt på himlen. Søvnen bød på drama, for når jeg har været helt vågen (og det var jeg heldigvis, jeg havde jo kørt bil), og efterfølgende falder i søvn igen, er det typisk der, jeg kan huske mine drømme. Jeg var kaldt til trombolyse, men ikke på vanlig sted, og patienten fik ikke trombolyse,men måtte gerne tage med båden hjem (?!) Hvorefter en læge pludselig sagde, vi har overset noget, patienten var stadigvæk i risiko for at få en blodprop. Jeg løb hen ad lange gange, tog elevatoren ned til bådebroen, hvor falck og patient var på vej væk. Jeg nåede dog at få patienten med mig, og på vej op i elevatoren blev han dårlig, jeg trykkede på døren, der åbnede sig og råbte om hjælp, ingen kom. Så jeg måtte give hjertemassage helt alene, først da alle folk var på vej hen til os, gik hjertet i gang, og jeg græd af taknemlighed - og så vågnede jeg! Det var en god nummer to start på pinsemorgenen. Nu har vi nydt søndagsmåltidet med blødkogt æg, rundstykker, spandauer og rugbrød med tynde skiver med jordbær og mørk, mørk pålægsschokolade (70%). Sidstnævnte var en del af min goodiebag til Feminaløbet.
Døren til terrassen står åben, det er overskyet, kølig luft strømmer ind sammen med fuglesang og hynderne er lagt klar til terrassenydning. Rhododendronbuskene er ved at afblomstre, så vil jeg have blomster at se på gennem sommeren, må jeg hellere tage mig sammen og få købt nogle til krukkerne. Det bliver ikke i dag. Datteren sover stadig, men jeg vil nyde de få timer sammen med hende, inden hun skal med flyet hjem igen.


Mens jeg har skrevet, er solen kommet igen, så den skal nydes. God pinsedag til dig.


lørdag, juni 07, 2014

I CLOSE MY EYES AND THINK OF YOU

Datteren skal til bryllup med en veninde, et venskab der stammer tilbage fra skoletiden. Det betyder, at vi er så heldige at agere hotel og chauffør for hende i denne weekend. Det er sjovt, som huset får en helt anden stemning, så snart en af børnene er hjemme. I går drak vi te på terrassen, vi spiste inde ved spisebordet i stuen og drak vin til maden (en sjældenhed, hvis vi er alene hjemme) og bagefter slappede vi af i hver sin sofa, mens datteren kreerede tilbehør til festdresset. Ind imellem fatter jeg ikke, at hun er min datter. Hun er så chik, smart og elegant i sin fremtoning. Hun er så kreativ og fantasifuld i sin tankegang. Festdresset består af den smukkeste kimono købt i Barcelona, kjole købt på nettet, sandaler arvet efter mormor og så hjemmelavet hårpynt. Landmanden ville helt sikkert sige, at det kom fra ham, hvis jeg spurgte ham, så det gør jeg ikke ;-)

P1090218

Overskriften genkender du nok som en sang, den skal datteren sammen med en anden skoleveninde synge i kirken i dag. Jeg er slet ikke i tvivl, at det vil være med til at slå den rette stemning an. Mens jeg har vasket op efter aftensmad og morgenmad, har jeg nydt to kvinders snak fra badeværelset, mens de gør sig klar. Jeg har nydt og smilet (endnu en gang) af mand og hund, som sammen kører rundt på truck ude på gårdspladsen.

P1090219

Fridagsstemning, weekendstemning, pinsestemning, alt sammen er ved at slå klange an i min sjæl, når blot jeg lader dem få lov. Må din lørdag fyldes med skønne, harmoniske og spændende klange.

fredag, juni 06, 2014

LIVET

Der er nogle tanker, der er svære at formulere på skrift. Jeg vil alligevel gøre et forsøg. Tankerne har jeg haft længe, de popper op og foranledigede indlæg som dette her og dette her. De indlæg handler om værdighed og om at blive set som den, man er og ikke trække den man var ned over hovedet på en. Jeg læser med på en amerikansk blog, som oprindelig blev startet, fordi den tidligere læge og nu blogger fik konstateret Alzheimers i let grad, diagnosen er senere ændret til Vaskulær demens, altså demens på baggrund af små blodpropper i hjernen. David Hilfiker har for nylig skrevet et indlæg, hvor han undrer sig over folk, som bliver pinligt berørte over den ændring, der sker for et menneske med Alzheimers. Jeg føler mig meget på linje med ham, som jeg også synes, jeg beskriver i det første af mine links. For nylig har DH så skrevet om selvmord i forhold til sygdom. Han har aldrig ønsket at begå selvmord, selv om han fik diagnosen Alzheimers, men han skriver om, hvordan han nødigt vil blive en byrde for sine pårørende. Derfor har han skrevet et livstestamente og også informeret læge og andre om, at når han en dag ikke kan spise selv, så skal han ikke have mad. Velvidende at så vil dødsprocessen gå i gang. Jeg er ikke helt enig med ham her. Måske er det, fordi vi her i Danmark sørger for at have plejeboliger til vores ældre, der har brug for hjælp? Men faktisk er det mere, fordi jeg både på mit arbejde, men også i samværet med min far kan se, at når et menneske mødes med respekt og værdighed, så kan det at få hjælp til personlig hygiejne, spisning osv. godt gøres med værdighed. Og jeg føler stadig, at det menneske, der er totalt afhængig af andre mennesker, sagtens kan give andre menneske noget.

Mine forældre sagde til mig på et tidspunkt, hvor min mors kræftsygdom var blusset op og min fars sygdom diagnosticeret, at de ønskede ikke livsforlængende behandling. Men hvad er livsforlængende behandling? Mine søskende og jeg har besluttet, at der hvor vores fars sygdom er nu, da skal vores far ikke på sygehuset. Heller ikke hvis han får en apopleksi eller lungebetændelse. Men vi ønsker, at han får al den lindrende behandling og pleje, der i så fald kan ydes. Det har vi bl.a. besluttet, fordi jeg ved, at hvis min far kommer på sygehuset, så bliver der iværksat antibiotisk behandling ind i blodårerne eller der bliver lagt sonde til at give ernæring i. Det er bare ikke det, min far har ønsket, og så fremskreden som hans sygdom er, så ønsker vi, at de følgevirkninger, der måtte komme, at de får lov til at gå deres gang. Vi kan være heldige, at man lytter til os på et sygehus, men da vi ikke har det på skrift, så kan vi ikke være sikre på det. Heldigvis har vores fars læge og personalet på plejehjemmet lyttet til os, så alle ved, hvordan der skal handles i tilfælde af forværring. For nylig var mit råd til en ung kollega, da det tværfaglige team stod i en etisk svær situation, at hun skulle involvere de pårørende og finde ud af, om de havde talt med deres forældre om en sådan situation. Her endte det med, at sonden blev anlagt i samråd med de pårørende, og jeg håber, at alle følte sig set og mødt.

Vi har ikke en facitliste for livets svære spørgsmål. Faktisk viser det sig, at hvor mennesker uden handicap, hvis de bliver spurgt, hvor det ikke er aktuelt,siger nej til behandling, som vil give dem livet tilbage men med betydelige handicaps, ja så viser undersøgelser, at mennesker, som har sagt ja til en behandling med disse følger, ikke fortryder det. Og jeg hørte på konferencen i Nice, at det ofte var de ældre mennesker (over 60) som på trods af, at de fik større handicaps efterfølgende, var dem, hvor flest tilkendegav, at de ville sige ja igen til behandling. Det er da tankevækkende. Og går det så mod det, vi som familie har besluttet? Det synes jeg ikke, det er først nu, hvor min fars sygdom er så fremskreden, at vi har taget denne beslutning.

Må din fredag inspirere dig og være god mod dig.

P1090113

torsdag, juni 05, 2014

SKYND DIG, TAG KAMERAET MED

Jeg havde netop lagt mig i sofaen, træt efter dagens arbejde, da landmanden åbnede bryggersdøren og råbte overskriften. Jeg havde en forventning om et dyr, undrede mig godt nok over, at han råbte, for ville dyret så ikke forsvinde? Det var et dyr, et insekt, og vi har aldrig nogensinde set et sådan insekt.
P1090205
P1090209
Det ville ikke flyve, og når landmanden tilbød det en pind, klamrede det sig blot til pinden.
P1090214
P1090210
Landmanden flyttede det op på en gammel malketrappe, her sad det et stykke tid, hvorefter det fik så megen luft under vingerne, at det fløj æresrunde i gården som en lavtflyvende helikopter og forsvandt ud i haven. Har du nogen sinde set det før?
P1090216

Opdatering: En anonym kommentator hjalp, insektet er en dueurtsværmer og er faktisk ganske almindelig her i Danmark!

onsdag, juni 04, 2014

BARE FORDI

Har jeg glemt kameraet, bruger jeg mobiltelefonen, men hvad er det ved, når jeg glemmer, at jeg har taget dem? Solen er allerede i gang med dagens arbejde, når jeg kører på arbejde, men midt i maj bød morgenen sig til på denne måde.

morgenstund maj

Gamle citronsure koner er trælse at høre på, men er der noget, der kan få min mund til at rimpe sig citronsurt sammen, så er det, når folk bare smider affald på jorden. Og det er altså ikke bare de unge mennesker, se bare her til kvindeløbet. Der stod store containere rundt på pladsen, men de kunne ikke bruges. Trist og beskæmmende. (og der lå meget mere, men jeg kunne ikke komme til at fotografere det for folk)

20140521-2

Og så får du lige et billede taget med mit kamera til vores familiekomsammen. I dag er der el indlagt, men da jeg var barn, var det petroleumslamper. Det kunne man ikke læse ved, så der er blevet spillet mange spil ved det bord om aftenen. Vi snakkede om, hvad vi egentlig lavede ud over spil om aftenen og blev enige om, at vi måtte være gået tidligt i seng, så vi kunne op og i vandet fra morgenstunden af. Jeg har vist før fortalt om, hvor meget det at bade betød for os. Dengang måtte man ikke bade efter spisning, så man skulle vente en time. Det har min søster malende dokumenteret i sin dagbog som ni-årig: “Vi stod op, spiste morgenmad og ventede en time, så var vi i vandet. Vi spiste frokost, så ventede vi en time og gik i vandet. Vi spiste eftermiddagsmad og ventede en time og så badede vi. Vi spiste aftensmad og så ventede vi en time og så gik vi i vandet” (skrevet efter hukommelsen). Noget af det, jeg husker bedst, er netop samværet ved spisebordet eller bordet ude på terrassen. Her dukkede om morgenen det ene søvnige barn op efter det andet, vi fik blødkogt æg, ristet brød og mens vi hørte sommerradio, drak jeg kærnemælk med sukker eller mælk med nesquick (jeg har aldrig kunnet lide mælk, så min mor prøvede forskelligt for at få mig til at drikke mælk). Den ene dag efter den anden gik på helt samme vis, vi legede, vi svømmede, vi spiste, vi legede, vi … Sommerhuset var superegnet til at spille Antonius hen over, lige som min mors gamle stylter blev brugt flittigt.

P1090179

Der er mange dejlige minder knyttet til det sommerhus, og mine børn har det ligesådan. De har, fra de var 3 og 4 år, hvert år holdt sommerferie hos mormor og morfar, indtil mormor blev syg. Jeg glæder mig til sommerdage i vores eget sommerhus, som i følge sønnen ikke er et rigtigt sommerhus som det gamle mindeværdige sommerhus, men et feriehus. Skidt pyt, vi hygger os alligevel. Håber du hygger dig og nyder sommerdagene lige nu.

HANDYWOMAN

Når man nu så gerne vil selv, så må man have tålmodighed ind imellem. Således ligger der nu en halvt samlet hyndeboks på mit køkkengulv. Jeg er god til at læse brugsanvisninger, men når tingene ikke passer sammen, sådan som de skal ifølge tegningen, så tager jeg en pause og tager på arbejdet i stedet for. God onsdag til dig

P1090184

Alt behøver ikke at være perfekt for at være smukt

tirsdag, juni 03, 2014

TO MÆND

Året 1982, sommer og stor arbejdsløshed blandt tømrere i Danmark. Tømreren alias Landmanden meldte sig til to landbrugsskoleophold, som skulle udmunde i en landmandsuddannelse et år efter. Året 1982, jeg arbejder på børneafdelingen. Denne sommer anede jeg ikke, at inden året er omme, har landmanden købt gård. Det, der oprindelig startede som et middel til at kunne starte som fritidslandmand, endte med at blive basen for at kunne være fuldtidslandmand.

I dag har vi været til det årlige møde om regnskabet. Jeg har vist været med de fleste år, for jeg vil gerne kunne følge med i gårdens drift og resultater. Mens vi sidder der, kigger jeg på min landmand og er så stolt af ham. Fra en gård, som bar præg af den tidligere landmands manglende overskud til at passe gården de seneste år og til den gård, der står smuk og velholdt i dag, er der gået mange år, men også megen arbejde og slid. Ferie har været begrænset til 7-10 dage om sommeren. Arbejdsugen har typisk været på over 60 timer og i sæsonen også over 80 timer. Nu høster vi af den indsats, landmanden har leveret gennem mange år. Inden du nu begynder med et; du har da også været en del af det, så ja, men det er ikke mig, der har haft den faglige indsigt og viden til at levere kvalitetskartofler år efter år, det er heller ikke mig, der har haft evnen til at handle, så kvalitetsprodukter er købt og solgt til god pris. Jeg har været med i de økonomiske overvejelser, men når der skulle tages beslutninger om de store investeringer, så har det været landmanden, der bedst har kunnet overskue og vurdere, om det var rette tid for at handle. Jeg er stolt af ham, både som landmand og som menneske.

I dag blev denne mands søn færdig som lærer. Det sidste linjefag, som var religion, blev klaret i samme stil som bacheloreksamenen. Ham er jeg også stolt af, for han rykker sig hele tiden, han vokser med opgaven, og jeg er slet ikke i tvivl om, at den skole, der ansætter ham, får en god og engageret medarbejder. Her i huset er det mennesket, man er, man bedømmes på. Det er da fedt at få gode karakterer, men hvis ikke man kan være medmenneskelig og menneskelig, så bliver livet svært (også for ens omgivelser). Jeg elsker mænd med humor, charme og med evner som handyman. Jeg er heldig, jeg er barn af en, hustru til en og mor til en. Så faktisk er det tre mænd, jeg er stolt af at have som min familie.

Far synger juni 87012

søndag, juni 01, 2014

EN DEJLIG WEEKEND

Solen skinner ind i stuen, trætheden er mærkbar, en skøn weekend er ved sin slutning. Mine fire søskende, vores mænd og kone samt vores børn på nær en enkelt har holdt weekend sammen i mine forældres sommerhus. Det er det jo ikke mere, min ene lillesøster og mand købte det af mine forældre, kort før min mor døde.

P1090182

Jeg havde glædet mig helt vildt til at komme derned, jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst havde været der. Min søster og mand har lavet noget om og beholdt andet, og det fremstår i dag lige så skøn som mine minder om stedet. Vi blev 15 mennesker, der var trængsel om sovepladserne, så vi sov tæt og varmt. Et pavillontelt var spisestue, og her hyggede vi os med at synge familiens sang, den som vores mor lærte os alle en jul. Senere så vi vores fars smalfilm, min yngste søster havde fået dem lagt på fil, så vi kunne se dem på computer. Hold da op, som både vi og vores børn grinte, når tidens forskellige modetrends gled hen over skærmen.

P1090190P1090191

Dagen i dag startede jeg med at løbe en tur sammen med en af mine søstre, flere badede i Limfjorden, jeg kom aldrig i, liggestolen var alt for god at sidde i.

P1090198

P1090200

Nu er mine børn på vej hjem sammen med min søster, de fleste af os andre er nået hjem, og jeg sidder her og er så glad for en skøn weekend. Billederne er af ting/steder, som jeg for altid forbinder med det sommerhus, som min far byggede, da jeg var ni år og hvor jeg holdt sommerferie hvert år i tre uger, indtil ferie sammen med forældre ikke mere var en del af mit liv.