tirsdag, oktober 21, 2014

FANGET!

Når jeg siger ordet i overskriften og siger det med tryk på og en lille snert af jubel i stemmen, så ryger jeg fluks tilbage til barndommens gade og skoletiden. Utallige lege bliver hevet ud fra hukommelsens fjernlager, lege, hvor det at spotte de andre inden de får sparket til dåsen, det at liste omkring hushjørnet, inden de andre opdager, at man har grebet bolden i Antonius eller det at få rørt den anden i tagfat, var ensbetydende med, at man havde klaret det godt.

Lige for tiden har ordet en anden betydning, og lige for tiden er ved at være lang tid. Jeg er i den grad fanget i spamfilteret hos dem med wordpress eller anden selvstændige blogge. Nogle bloggere har fisket mig ud og gjort mig menneskelige, andre har fisket mig ud, men jeg skal stadig skrive bogstaver som tegn på, at jeg er menneskelig, nogen kan ikke finde mig i deres filter eller ved ikke hvor det filter er. Resultatet er, at jeg lige nu ikke kan kommentere hos Hege, Deborah, Therese og Ilse. Muligvis er der flere, men da jeg ikke er for flittig med kommentarskrivning, så har jeg endnu ikke opdaget det. Og som sagt er jeg ikke for flittig med kommentarerne, en dårlig arm og skulder driller mig stadig, så jeg bør holde igen med alt for megen fritidsbrug af computer med højre arm og derudover kan jeg også mærke, at det påvirker mig, at når jeg gerne vil kommentere, så kan jeg ikke. Og jeg aner stadig ikke, hvorfor jeg pludselig fremstår som en farlig spaminficerende virus.

Mens dette indlæg bliver udgivet, sidder jeg heldigvis hos min far og nyder eftermiddagsteen sammen med ham. Og hvis jeg har været flittig og slipper computeren nu, så kan jeg nå at lave en lille æblekage til os. God eftermiddag til dig.

P1000502

12 kommentarer:

  1. Tænk at andre end mig husker "Antonius".

    Du går desværre også i mit spamfilter, da jeg selv hoster WP., Jeg begriber ikke hvorfor. Jeg har kigget lidt på, om jeg kunne finde en årsag, men jeg kan ikke finde ud af det. Du er den eneste, der lige pludselig går i fælden, hvad skal du gøre hos mig for at komme igennem (til det, der så bare er en spammappe?. Jeg tjekkede lige endnu engang, "du ligger der ikke" lige nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, Antonius husker jeg som en herlig leg :-) Hos dig får jeg mulighed for at bevise at jeg ikke er spamrobot, jeg skal taste tal og bogstaver ind, og så kan jeg godt kommentere :-)

      Slet
    2. Hrmm det undrer mig, at du efter at have tastet tal og bogstaver du så ikke kommer *helt* igennem. Du lander i en form for mellemstation, hvor jeg skal godkende dit indlæg, og det er højst besynderligt.Højst besynderligt da min side er sat sådan op, at indlæg skal godkendes første gang, men derefter skal man ryge lige igennem.. Jeg tror, jeg vil spørge Hr. Google om der er en løsning.

      Slet
    3. Hanne, jeg synes at jeg er kommet igennem, når jeg har trykket de tal, men det er måske så bare en foreløbig visning?

      Slet
  2. En to tre krone for dig.. :-)
    Jeg tror wp bloggere på eget domæne har noget i mod os der er på blogspot.. ;-) jeg oplever det samme flere steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, den remse havde jeg glemt :-) Det er først nu at jeg ikke kan kommentere, mærkeligt.

      Slet
  3. Mærkeligt, altså, men det er, som Inge siger, åbenbart kun hos dem, der har eget domæne, og du har tilsyneladende ingen problemer hos mig? Irriterende er det i hvert fald for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har aldrig haft problemer hos dig. Hos overleveren og Liselotte skulle jeg fiskes ud, og så var der ingen problemer. Hos Helle (fru Nielsen) ryger jeg i igen, selv om jeg var fisket ud. Hos Hanne skal jeg taste kode og Ilse kan ikke finde mig, selv om hun ved at jeg har kommenteret. Det er irriterende.

      Slet
  4. Øv, det er træls med din arm! Ja, det var herligt at lege fangelege - af alle slags. Dåseskjul er nok det bedste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, ja du kender jo til, når kroppen driller. Man bliver så fokuseret på det, men ellers har jeg det godt :-) Dåseskjul blev leget igen og igen på vores vej.

      Slet
  5. Surt med spam-filtre, der filtrerer de forkerte fra.
    Jeg håber, din arm kommer sig med lidt hvile.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, og jeg vil jo så gerne forstå hvorfor jeg har forvandlet mig til spam :-)

      Slet