søndag, november 16, 2014

GODE OPLEVELSER

Lørdagen bød på genoptagelse af traditionen med gourmetmiddag sammen med gode venner. To af mændene står for arrangementet, den ene sørger for vin, den anden for maden. Og i år overgik kokken sine egne præstationer fra tidligere år, det var superlækker mad, vi fik. Jeg skulle levere kanapeer til champagnen før middagen, og jeg søgte hist og pist og valgte til sidst tre lækkerbidder, som faldt i god jord: hjertesalatblad med basilikumpesto med hasselnøddedrys over (tak, lillesøster, for ideen) – rugbrød smurt med friskost, halvdelen fik laks, mayonnaise, tangrogn og karse på, den anden halvdel fik røget dyrekølle med røræg og brøndkarse (tak til google for inspiration).

20141115_175808

20141115_175813

Resten af menuen gav inspiration til fremtidige gæstemenuer: vi fik confiteret andelår med syltede grønne tomater, ovnbagt torsk med gulerodspure, saltsyltede citroner og sprød ovnbagt grønkål, dertil lækre kartofler kogt i vand og smør. Så kom to varianter af dyreryg, tilbehøret var ovnbagte kartofler og jordskokker til første tallerken, anden tallerken var med en smuk anretning af kogte porrer, fennikel, grønkål og salvie. Og til begge varianter fik vi en lækker kraftig sauce. Til slut fik vi crepe suzette, som smagte himmelsk. Vinene passede perfekt sammen med maden. Vi fandt også plads til hjemmebagt kransekage til teen, og så tog vi hjem, godt mætte og fyldt med masser af latter.

20141115_19133520141115_234345

16 kommentarer:

  1. Åh, som det lyder lækkert. Kanapeerne ser fantastiske ud :)
    Det lyder i øvrigt som et dejligt arrangement.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, det var hyggeligt og supergodt arrangement :-)

      Slet
  2. Uhmmm hvor Lyder det som en fantastisk menu.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var det også :-)

      Slet
  3. Mums hvor lyder det lækkert Lene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det var mums :-)

      Slet
  4. Sådan en middag kan man leve på længe - men desværre ikke rent fysisk ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, men indtaget i dag var dog reduceret, jeg var så mæt, da jeg vågnede :-)

      Slet
  5. Rigtig god ide at holde på den tradition :) Dine canapeer ser lækre ud.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, den tradition blev vi også enige om at holde ved og kanapeerne smagte rigtig gode, så jeg var tilfreds :-)

      Slet
  6. Rækker menu, lyder som et dejligt og hyggeligt arrangement👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig og hyggelig, lige nøjagtig de rigtige ord, Jette :-)

      Slet
  7. Lækker... selvfølgelig😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, jeg forstod det godt :-) den iPad ;-)

      Slet
  8. Og således blev man lækkersulten fra morgenstunden ..... Det lyder simpelthen så dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg skal helt sikkert lave grønkål på den måde, og kartofler kogt i vand og smør har jeg allerede prøvet af i går aftes, mums :.-)

      Slet