onsdag, november 05, 2014

MOVIESTAR

Så var det blevet min tur. Hele afdelingen har fået bevilget et kursus i kommunikation med pårørende. Vi har været af sted i små hold, og i dag var vi seks fra afdelingen, der deltog. Udgangspunktet var beskrivelse fra os af en kommunikationssituation, som vi syntes havde været svær. Den skulle vi så genopfriske ved at spille den sammen med en skuespiller. Vi blev filmet, og de andre sad og så på filmen med ryggen mod os. Efterfølgende diskuterede vi situationen og gav hinanden feedback på de områder, vi selv havde ønsket. Flere af mine kolleger havde været skeptiske over selve kursets opbygning, og derfor var vi nogle frivillige, som på forhånd havde sagt ja til skuespil, film und alles. Jeg var på først, og som den eneste lagde den situation op til, at vi prøvede den igen, hvor jeg agerede anderledes. Det var spændende, både at fornemme hvordan skuespilleren faktisk fik samme følelse frem i mig som i virkeligheden, jeg blev berørt af det. Og samtidig var det godt at prøve at gøre det om igen. Mit kropssprog og min tale blev mere anerkendende, og faktisk nåede jeg at få givet samme mængde information på samme tid som før, og undgik, at det hele gik op i en spids med både en utilfreds pårørende og en utilfreds og vred sygeplejerske. Det håber jeg, at jeg kan trække frem en anden gang, hvor jeg møder en meget utilfreds og vred pårørende, og hvor jeg har travlt, er presset og bliver fanget i en følelse af urimelighed og vrede. Den følelse kan ingen af os bruge til noget, og jeg ser det som min opgave at hjælpe den pårørende til at føle sig set og hørt. Det kan godt være, at vi ikke bliver enige, men jeg har som overordnet mål for min sygepleje, at patient og pårørende skal føle, at jeg tager dem alvorligt.

Og så skal jeg hilse og sige, at det var rigtigt, som en kollega havde sagt til mig inden, at når jeg havde skrevet, at pårørende var vred, så fik jeg en vred pårørende. Det gjorde jeg! Skuespilleren var god til at gå ind i rollen, og da en af mine kolleger efterfølgende sagde, at han ikke var så vred anden gang, så sagde han, at han havde virkelig prøvet at fastholde vreden. Men fordi jeg hele tiden tog udgangspunkt i det, han sagde og med mit kropssprog viste, at jeg ønskede at forstå ham, så kunne han ikke fastholde vreden. Tænk hvis det også kan lykkes i virkeligheden.

Nu vil jeg gå en lille tur, inden jeg skal til min første øveaften med mit gospelkor. Alle de andre har været i gang længe, og jeg har også hilst på vores nye korleder, men så kom livet forbi og sørgede for, at jeg ikke havde energi til at drage ud i verdenen og synge. I aften vil jeg synge, og i morgen har jeg igen en atypisk arbejdsdag, jeg skal nemlig til møde på Hammel Neurocenter hele dagen. Det betyder senere hjemmefra og senere hjem, det passer mig fint.

God novemberaften til dig.

P1010307

Selv uperfekte roser er smukke

12 kommentarer:

  1. Det lyder som et knald-godt kursus - og meget spændende :) Godt, at du får positiv respons på det du gør :) og god aften til dig tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, det var rigtig spændende og lærerigt. Tak :-)

      Slet
  2. Jeg tror ikke, du har valgt den forkerte levevej, men det lyder som om du ville være god til at leve dig ind i en rolle, hvis du var blevet skuespiller :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har helt sikkert ikke valgt den forkerte levevej, og pointen var jo at vi ikke skulle spille skuespil, vi skulle være os selv :-)

      Slet
  3. Sikke en dejlig historie - at du kunne påvirke din vrede "patient"

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, ja og det er lige før jeg ønsker at møde en vred pårørende for at se om jeg kan bruge den anerkendende tilgang til at trappe en konflikt ned :-)

      Slet
  4. Hvor lyder det spændende med denne form for kursus. Og måden den er strikket sammen. Det er så lærerigt, trods frygten for at blive fremstillet overfor kursister etc., jeg ser det som givende, og en vigtig del at have med i bagagen, for er sikker på det sidder i rygsækken, hvis/når du møder en pårørende. Bare alle var mere åbne for at tage til sig og lærer/lytte og forstå konstruktiv kritik.
    Tak for en dejlig beretning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Abildjyde, jeg synes også man lukker af for ny læring ved ikke at turde tage mod kritik.

      Slet
  5. Spændende! Og dejligt, at der også er ressourcer til den slags i jeres ellers hektiske hverdag. Bare du snart møder en vred pårørende, som du kan gøre god og rar igen. Du bliver simpelthen nødt til at fortælle om, hvordan det går/gik, når det en dag sker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, regionen havde sat penge af til pårørende arbejde, og vores chef søgte og vi var heldige og fik det her kursus :-) Jeg skal nok fortælle, bare rolig :-)

      Slet
  6. Lyder som et rigtig spændende og godt kursus, nogle gange er det forbandet svært at spille sig selv, men det er en sund øvelse. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var sjovt at se sig selv på video og også at mærke forskellen på den ene og den anden kommunikation :-)

      Slet