onsdag, januar 14, 2015

Et gammelt husråd

I følge sproget. dk betyder husråd et ikke lægeligt dokumenteret råd om sygdom. I dag bruges ordet om alle mulige råd om rengøring, pletter, have, ja kort sagt om alt der har med vores hjem at gøre. Nettet bugner med sider med gode råd, min hjerne har også lagret nogle af dem, jeg har fået af min mor. I dag kom jeg i tanke om et af dem, jeg øver mig i at være oppe, i at gøre noget, hvor hovedet (øjnene) ikke kan fokusere på blot et punkt, så jeg tog opvasken fra i går. På køkkenbordet stod en gryde, som var sat i blød, jeg havde kogt linser i for lidt vand og de havde brændt sig fast. Et råd, jeg har fået af en isenkræmmer engang, er at hælde lidt opvaskepulver til opvaskemaskine i gryden sammen med vand. Det er det rene mirakelmiddel, man kan dog også få lavet så stærk en blanding, at man ødelægger sin gryde, det har jeg prøvet. Det er lidt mere besværligt med opvasketabletter, jeg plejer at smuldre dem og tage en halvdel til en gryde. Det gad jeg ikke i dag, skuresvampen havde taget det meste, og så brugte jeg min mors råd. Jeg skar et par æbler i tern og sammen med lidt vand fik de lov til at simre i ti minutter, til jeg havde en mos. Gryden var nu næsten pletfri! Solen sender af og til lysglimt ind gennem de mørke regnskyer, det har haglet i morges, og der var glat udenfor, lød det fra det arbejdende folk i kartoffelhuset.

P1010555

Der er afholdt indtil flere telefonmøder i mit liggende kontor, og nu læses der (med pauser) om genoptræningsplaner og rehabiliteringsplaner. Kedeligt stof, men hvis man vil have indflydelse, må man vide noget. Jeg har det meget bedre end i formiddags. Lene, nu glad og med tanker om æblemos, makroner og … Jeg har ikke fløde, men mon ikke nettet kan finde en lækker skyrcreme, der kan bruges?

12 kommentarer:

  1. Æblekage.. uhm.. :-)

    SvarSlet
  2. Uhmmmm uhmmm ... Æblekage! Det er bare godt!! Skyrcreme lyder som et interessant alternativ til skum.... Velbekomme jer.
    Vi bruger også maskinopvask til stædige gryder... Den med æbler har jeg ikke hørt før... Det må være frugtsyren der arbejder? Metoden må da være helt økologisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, havde jeg flødeskum, så fik vi det :-) Nu må vi tænke alternativt.

      Æblekogning virker på gryder hvor der en lidt træls, genstridig plettet bund, men ikke hvis det er rigtig meget brændt fast.

      Slet
  3. Dejligt, du har det bedre.
    Æblemos er en lækker bivirkning af en gryde med træls bund. ;-)
    Jeg har ikke opvaskemaskine, og derfor ingen opvasketabs, men et tyndt lag bagepulver og en anelse vand er effektivt. Det skal stå nogle timer, hvorefter den fastbrændte bund har løsnet sig og kan løftes op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak for rådet om bagepulver. Det skal jeg prøve. Æblekagen smagte god og svimmelheden har alligevel ikke forladt mig, men det bliver forhåbentlig bedre :-)

      Slet
  4. Sjovt råd med æblerne, men jeg har nu godt nok lagt mærke til de ekstra blanke gryder, når jeg koget æbler - har bare ikke tænkt tanken videre, men det skal jeg da huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, æblegrød og skinnende gryder - ren winwin :-)

      Slet
  5. Jeg ønsker god og snarlig bedring.
    Æblekage......, mums, men helst med flødeskum;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak og æblekagen smagte godt, men flødeskum er og bliver min favorittopping :-)

      Slet
  6. Tak for et gode råd med æblemos - det er jo dobbelt-op med både ren gryde og lækker kage/dessert. Den slags råd kan vi ikke få for mange af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, selv tak, og nu får jeg lyst til æblekage :-)

      Slet