fredag, januar 09, 2015

Fredagsfridag

Jeg skal besøge min far i dag, det er længe siden, men jeg blev jo syg, da vi skulle have besøgt ham mellem jul og nytår. Vejret i dag indbyder ikke til at gå en tur med min far, så jeg snuppede dagens gåtur herhjemme. Blæsten er endnu ikke sat ind, det havde sneet, lige inden jeg gik, og regnen holdt sig væk, mens jeg gik. Alt imens jeg gik, kunne jeg høre gæs og svaner skræppe, men de holdt ikke til i nærheden af vejen, så jeg havde kun lydtapetet og en enkelt lille svaneflok, der fløj over mit hoved.

P1010549

P1010553

Nu er aftensmaden forberedt, de hemmelige sysler (fordi nogen fylder rund) er gemt væk, maven knurrer, den kan ikke klare, at småkagerne nu er et overstået kapitel. Det ville nu have været skønt med en tallerkenfuld vanillekranse og ingefærkager til at peppe den grå hverdag op. I stedet for har jeg fundet kage og muffins i fryseren, der skal tøs op og med ned til min far, det glæder jeg mig til.

P1010554

Min yngste søster besøgte vores far lige før nytåret, og han havde været fraværende, men da hun sagde farvel, skete noget forunderligt:

“Far, det har været rigtig hyggeligt" – “Ja, det har det da”. - "Det var godt, jeg lige ku' kigge forbi.” – “Ja, tak for det”. - "Nu vil jeg køre" – “Hvor skal du så hen?” - "Jeg skal til Århus"

Og så var det altså, det mærkelige skete, for så sagde far: "Nå, skal du til Århus, B.?"

Tænk, vores far, som aldrig nævner navne, og som meget af tiden er i sin helt egen verden, han kaldte min lillesøster ved navn. Jeg blev så glad på min søsters vegne, og sådanne små øjeblikke får vi indimellem. Ikke at han har kaldt os andre ved navne, men han bliver pludselig nærværende og ser på en, virkelig ser, og derfor ved vi også, at han godt ved, at vi er familie. Vi er tæt forbundet trods hans svært fremskredne Alzheimers sygdom.

P1010552

Må din dag blive god med små øjeblikke af glæde/lys.

20 kommentarer:

  1. Smukke billeder af et vejrskifte!
    Her raser stormen, det er mørkt og det styrter ned ned med mellemrum. Storm og lavtryk giver trykken i øret og anfald med hovedpine... så jeg bliver inden døre og håber det bedste for imorgen... Bliver det ikke snart forår?
    Alzheimer.. det er så svært at miste de nære og kære på den måde...en smertelig proces. De små lysglimt af genkendelse er en lille trøst.
    Nu går jeg ud til min stol, tænder lys og strikker lidt.... og sender dig en venlig tanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, håber at den næste storm arter sig.
      Egentlig har det for os været en glidende tilbagegang og vi føler som sådan ikke et savn, men glæder os i stedet over de skønne stunder, som vi stadig har. I går satte jeg musik på, som vi så "dansede" til med vores hænder, min far livede op og grinte og fulgte rytmen i musikken :-)

      Slet
  2. Fine tanker og smukke fotos fra en gåtur. Tak.

    SvarSlet
  3. Dejligt med et lille lysglimt :-) God tur ned til din far. Jeg håber, stormens susen ikke vil genere dig på vejen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fruen i midten, det gik fint, jeg kunne godt mærke det ruskede i bilen.

      Slet
  4. Det er da til at blive helt høj af?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det tror jeg også min søster var , og vi andre glædede os episoden :-)

      Slet
  5. Sne?! Her har vi både regn, rusk og solskin. Men endnu ingen storm eller høj vandstand.
    Jeg håber, du også har en god dag med din far. Det er så dejligt, når man oplever personen inde bagved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, vi havde en god eftermiddag. Ja det sneede først før regn og blæst afløste :-)

      Slet
  6. Her rusker det med vindpust, der kan blæse selv mig omkuld.
    God lille oplevelse for din søster ... jeg synes altså det er en underlig sygdom ... hvad er det mon der gør, at Alzheimerramte får sådan et glimt af hukommelsen tilbage? Det er der sikkert nogen, der forsker i - det er umuligt for sådan en som mig at forstå.
    Jeg tænkte nok, at 'nogen' fylder rundt, da du skrev, at børnene kommer hjem for at fejre deres far ;-) - men det hører vi nok lidt mere om?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har tænkt over din bemærkning om Alzheimers. For mig ligger nøglen til forståelse i det faktum at alle informationerne jo ligger lagret i hjernen, men at min far normalt ikke kan få adgang til dem. Og måske lige netop da var der flere ting som samtidigt fik puslespillet til at gå op, så han kunne finde min søster navn.
      I skal nok høre mere om det, men nogen læser også af og til den her blog :-)

      Slet
  7. Åh, ordvekslingen mellem far og datter er helt ubetalelig smuk.
    Rund fødselsdag - uhm, det er guf :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, det var så dejligt at læse :-)

      Slet
  8. Dejlige billeder, - både dem du har fotograferet, og dem du laver med ord.

    SvarSlet
  9. Dejlige billeder. Og en vidunderlig fortælling fra hverdagen. Det er en fornøjelse, og meget vigtig at huske disse klare stunder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, tak og ja de stunder må vi skønne på :-)

      Slet
  10. Hvor er det dejligt at opleve sådanne øjeblikke. Jeg havde en oplevelse, der tilnærmelsesvis ligner med min morfor sidste gang jeg så ham, og ganske kort før han døde. Jeg kan stadig leve højt på, at selvom han ikke umiddelbart virkede til stede, eller hele tiden skældte ud, så var han der alligevel. Rund og blid og helt sig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, det er så godt og noget man tager med sig :-) Dejligt med din oplevelse.

      Slet