torsdag, januar 01, 2015

Første vagt i 2015 er forbi

20141231_182829

Løbeskoene var i gang hele natten, men der var tid til tingene og jeg nåede endda også en powernap. De andre syntes, jeg så så træt ud, det skyldes nok mere, at med alderen så synes træthed mere markant i ansigtet, end da jeg var yngre. Vi blev også kaldt til trombolyse først på nattevagten, men patienten nåede at komme sig, inden vi så patienten. Det betød alligevel indlæggelse, for højst sandsynlig handlede det om en forbigående blodprop, og den tager vi lige så alvorligt som en blodprop, der giver blivende symptomer.

20150101_000424

Inden vi blev kaldt i modtagelsen havde der været tid til at nyde fyrværkeriet ved vinduet og skåle i cola. Patienterne sov sødeligt fra larmen. Vi snakkede om de mange penge, der bliver brugt denne aften og på de mennesker, der højst sandsynligt blev skadet. Kort efter nåede nyheden frem til os om de tre dræbte og to hårdt sårede i Nordjylland. Det er så meningsløst, at fyrværkeri skal forårsage så tragiske hændelser, og at vi mennesker ikke bliver klogere. Stakkels familier, der nu skal leve med sorgen og savnet. En af mine kolleger har boet med sin familie i Dubai i fem år, her er det ikke tilladt for private at affyre fyrværkeri, det er professionelle, der står for nytårsskytset, og det er hun en varm fortaler for, at det bliver indført i Danmark.

P1010514

Natten er på retur, gaderne rummede stadig mennesker på vej hjem eller på vej videre til fest. Bilturen hjem gennem Aalborg foregik nærmest slalomagtig mellem tomme fyrværkerikasser. Vi er godt nok et forkælet folkefærd, ikke noget med at rydde op efter sig selv, det gør andre. Nu vil jeg tage dynen med ned i stuen, og nyde, at jeg kan sove lige så længe jeg vil, landmanden er nemlig på jagt. Håber du kom godt ind i det nye år.

24 kommentarer:

  1. Godt nytår, Lene. Jeg glæder mig altid over din blog, trods mine sparsomme kommentarer, og ser frem til mange gode indlæg i det nye år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Benedicte :-) Dejligt at du gider læse med.

      Slet
  2. Godt nytår fra Køge.

    SvarSlet
  3. Godt nytår. Jo, tak jeg kom fint ind i 2015. Det er trist at høre om de voldsomme ulykker med dræbte i Danmark (og i Kina). Det er trist at budskabet om det ulovlige fyrværkeris farlighed ikke siver ind i hovederne på de overmodige, men måske hjælper ulykken til hermed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen , jeg er vist ved at opgive folks modtagelighed for information om farligt ulovligt fyrværkeri, men vi kan da håbe.

      Slet
  4. Godt nytår.

    Jeg håber, at alle former for fyrværkeri er blevet totalt forbudt inden næste nyråsaften, for det er miljøsvineri af værste skuffe og her i mit område af Roskilde flyder alle fortove, gader med mere med affald efter aftens og nattens afskydning af fyrværkeri, for hvorfor skal man dog rydde op efter sig selv ?

    Dertil kommer, at der blev spillet højt mega højt musik i lejligheden 1.t.v. til klokken 4:30, for det kan jo ikke tænkes, at der er nogen, der går i seng før efter 4:30 nytårsnat ? Og husorden blæser man på. Så vi fik vores nytårsaften samt nat ødelagt af en flok overforkælede egoister.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tine, og det lyder træls for jer med sådan en aften og nat.

      Slet
  5. Godt, at din vagt kun foregik i løbesko og ikke i løb :-)
    Det er ikke helt i orden, at folk ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv, men på den anden side kan det vel være farligt at rydde op med det samme - sæt der var en fuser, der lige pludselig gik af? I vores bebyggelse bliver der først ryddet op i løbet af i dag - af dem, der efterlod rodet. Go' disciplin vi har her :-)
    Jeg synes ikke, det skal forbydes - det er flot og det er kun den ene gang om året. Det er selvfølgelig ikke godt, at der sker ulykker, men ingen har vel tænkt sig at forbyde bilkørsel, hvor der jo sker mange flere ulykker? Jeg er ikke tilhænger af barnepigesamfundet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja der har været nok at løbe efter i 2014, så det var godt at 2015 startede mere fredeligt. Som jeg husker det. bliver der først ryddet op, når kommunen kommer på banen og al fyrværkeriet står midt ude på gaden. Og om vi forbød det, ville det ikke hjælpe på det ulovlige fyrværkeri, som var det, der dræbte de unge mennesker og en familiefar. Gid folk snart ville lære det!

      Slet
  6. Godt nytår til dig og dine fra Mårslet.

    SvarSlet
  7. Godt nytår til dig, Lene, jeg håber, du fik sovet godt og længe!
    Jeg er vild med fyrværkeri, men kunne også sagtens leve med, at det var professionelle, der stod for det, som de gjorde en lille by i Jylland, hørte jeg i TV2 news her til formiddag. Indbyggerne i byen gav det beløb, de ellers selv ville have købt nytårsskyts for, til en fælles pulje, der blev brugt til et stort professionelt fyrværkeri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jeg fik sovet godt. Det lyder som en interessant ide og kan måske også bedre lade sig gøre i en lille by. Men det ulovlige fyrværkeri ville vi nok ikke slippe af med, desværre.

      Slet
  8. Det er frygtelig tragiske ulykker, der er sket med flere døde og sårede. Efter min opfattelse burde al fyrværkeri overlade til professionelle fyrværkere, alt andet er at lege med ilden, for det er sindssyg farligt. Jeg har aldrig prøvet at fyre noget af, og jeg kommer heller aldrig til det - det tør jeg ganske enkelt ikke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, vi ville i hvert fald slippe for nogle skader , blive fri for fyrværkerilarm i flere dage til gavn for dyr og kunne stadig nyde fyrværkeriet, som er utroligt flot at se på.

      Slet
  9. Ulykker er altid tragiske. Det er mange år siden vi har brugt en krone på fyrværkeri. Jeg hørte i nyhederne om en lille by, hvor borgerne havde indbetalt den sum, de selv ville bruge på fyrværkeri. De penge blev brugt til en professionel, og alle kunne nyde synet på himlen.
    Spændende med dit nye job, og godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia, og det lyder spændende med det initiativ, som den by havde taget.

      Slet
  10. Godt, din første nattevagt gik godt.
    Hvor er det ulykkeligt og tragisk med de tre mænd, der døde efter fyrværkeri-ulykken. Jeg tror, der altid vil findes mennesker, der søger ekstra spænding, selv om det er farligt.
    Jeg hører til dem, der mener, at fyrværkeri skal være en kommunal forordning og håndteres af professionelle.
    Med hensyn til demens og motion, så siger min datter, at der findes dokumentation for, at motion forebygger og udskyder udviklingen af demens. Så mit skriv var ikke korrekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, men selv hvis det bliver kommunalt vil folk nok alligevel købe ulovligt skyts. Men jeg bryder mig ikke om det inferno det er blevet til inde i byer.
      Og tak fordi du vendte tilbage, jeg mente nok der var eviden for motions forebyggelse af demens.

      Slet
  11. Så er vi i gang! Med 2015 mener jeg.

    Jeg forundres til stadighed over, at nogen vil bruge penge på fyrværkeri, men ligefrem forbyde det tror jeg ikke vi kommer nogen vegne med. Det er jo heller ikke det lovlige fyrværkeri, der er problemet. Der vil nok desværre altid være nogen, der ikke kan få nok. Tragisk er det i hvert fald med de dødsulykker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, næh forbud kommer vi nok ikke så langt med.

      Slet
  12. Dejligt der var tid til en powernap, og jeg kender det med at se lidt mere træt ud end jeg egentlig er, nogle vælger noget så væmmeligt som botox, jeg holder mere af det naturlige, vedkender jeg er barn fra slut 50´erne.
    Jeg er lidt splittet mht. tanken om kun proff må have omgang med fyrværkeri. Der noget specielt der kl. 0.00, og det uanset hvor du bor i DK. Bliver det som i London (der er det også kun proff der må fyrer af), hvad så i de små bysamfund, på landet. Er det så kun stjernekasteren. Hm.. Selvfølgelig det er jo en tilvending, som alt andet nyt. For de 3 vi mistede, er 3 for mange. Og det med ulovligt fyrværkeri, det vil nok ske nogle år frem, hvis det bliver lovgivet det kun er proff der må, men som med rygning, bliver det accepteret, det ses jo blandt de unge.

    SvarSlet
  13. http://worldscelebs.blogspot.in/2015/01/lindsay-ellingson-still-alice-screening.html

    SvarSlet