lørdag, januar 03, 2015

LANGSOM START

Gad vide hvor længe jeg havde sovet, hvis ikke mobilen var sat til klokken 10? Jeg lader den nye dag starte langsomt, jeg har brygget hvid te, som jeg nyder lige nu; morgenmaden er endnu ikke indtaget, og det er normalt noget af det første jeg skal have for at dagen starter godt. Højre hånds pegefinger stritter vældigt ud i luften, mens jeg skriver, det er akavet, det gør skrivning langsomt og jeg kan mærke fingerspidsen konstant. Til sidste personalemøde havde nogle løftet pegefingeren, for pilledeleren i medicinrummet blev ikke altid gjort ordentlig rent efter brug. Så i går aftes skulle pilledeleren så sandelig gøres rent! NOTE, man skal ikke forsøge at tørre den halvdel med kniven til at dele tabletten med et stykke papir og en finger. En finger kan også dele sig! Nu stoppede jeg da heldigvis, inden fingeren blev delt, men hvor er det besværligt med sådan en finger, der vil bløde, hver gang man rører ved noget. Den blev pakket godt ind i plaster og så måtte jeg gå med handsker resten af aftenen, det var besværligt. NOTE til Lene, tænk dig om næste gang!

Selv om det blæser udenfor, så er lyden anderledes dæmpet i dag, det passer mig godt. I går aftes gik det op for mig, hvad der blandt andet gør vagterne så hårde (det gælder alle døgnets vagter). Patienterne kommer hurtigt videre, så hvor jeg tidligere med f.eks mine tre aftenvagter i en weekend, ofte følte at fredag var den sværeste, fordi jeg der hurtigt skulle danne mig et overblik over mange nye patienter, ja så gælder det for hver ny vagt. Fra vi mødte ind og læste om patienterne, til der var gået fire timer, da var 4 - 5 patienter udskrevet eller overflyttet og nye patienter var kommet eller var på vej. I dag, når jeg møder ind, kan mange af patienterne være udskrevet eller overflyttet og i realiteten kan hele afdelingens patienter være nye. Det er man vant på de akutte modtageafdelinger, det har jeg ikke været vant til, og måske er det først nu, hvor vi i flere måneder har haft mange nye patienter hver dag, at det har påvirket mig. For det har det. Det må jeg erkende. Mange af mine unge kolleger spørger tit, er du ok, Lene? Så jeg må signalere den uro, jeg føler indeni, kropsligt. Det er ikke fordi jeg ikke kan varetage mine pligter, jeg er en gammel erfaren sygeplejerske, og det er jeg også, når tempoet skrues op, men min krop fortæller mig, at jeg skal finde nye måder at håndtere det på, nye måder at skabe overblikket på. Så det bliver kunsten de næste par dage. Derfor lader jeg dagen starte langsomt, jeg er blevet god til at lade to og tre være lige herhjemme på mine arbejdsdage, og nu skal jeg have genoptaget gåturene og LOOP. Det har alt sammen ligget brak i den skønne, men travle og for mit vedkommende sygdomsfyldte juletid.

P1010529

Ja længere kom jeg ikke med indlægget, for så kom landmanden hjem og vi fik drukket te sammen og snakket om løst og fast, blandt andet udløst af den bog, jeg læser. Så vi kom vidt omkring, både demens, selvmord, kræft og glæde blev debatteret. Og mens det her indlæg langsomt bliver til, og jeg får snakket både med landmand og kollega, som sidder lige midt i opgavefælden, så går dagen også. Om lidt skal jeg til at gøre mig klar til aftenvagten, jeg er sammen med gode kolleger, og det er afdelingens force, vi er gode og dygtige hver for sig, men vi er endnu bedre sammen. Det er ren synergieffekt at være på arbejde. Må du få en god lørdag med plads til lidt af det hele.

P1010530

12 kommentarer:

  1. Det gode liv. Du er opmærksom og nysgerrig, omsorgsfuld og kærlig, videnbegærlig i dit møde med livet og det er smukt at læse. Godt nytår og god bedring med den stakkels finger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri og i lige måde, jeg kan jo læse at du også går med strittende finger :-)

      Slet
  2. Det må være lidt af en heksekeddel ind imellem, og der er vidst ikke noget at sige til, at du kan blive påvirket af det. Heldigvis læser jeg også, at du er opmærksom og passer på dig selv, og det er vidst slet ikke så tosset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, jeg er opmærksom og i aftes gik det rigtig godt :-)

      Slet
  3. Det må altså også være temmeligt anstrengende hele tiden at skulle forholde sig - helst professionelt - til nye og ovenikøbet alvorligt syge mennesker og deres bekymrede pårørende. Jeg tror ikke, jeg kunne kapere det. Jeg skal kun relatere til den samme lille flok hver dag plus et enkelt postbud og måske en fragtmand, og det er rigeligt til mig. Hvor er det godt, at dufornemmer, hvor fra - blandt andet - presset kommer, så du kan tage vare på dig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det er dog også spændende, for det kræver andre kompetencer at etablere en god kontakt hurtigt og finde ud af hvad patient og pårørende har brug for.

      Slet
  4. Learning by ... bleeding? Pas godt på fingeren, den er bare så meget i vejen! Og man opdager hvor meget man bruger alle ti!!
    Det er en direkte modsat arbejdsform med nye "kunder" hele tiden... jeg undrede mig over, at de er så hurtigt videre... hvor flyttes de hen? Er der kapacitet til den slags patienter? De har ellers været "stedbørn" i afdelingerne... Jeg har stor respekt for personalet der passer og guider dem. Jeg syntes de var svære at hjælpe.
    God vagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, der er sket rigtig meget i forhold til apopleksi i de femten år, jeg har arbejdet på den afdeling. Der er nu stor bevågenhed, fordi man ved at man kan gøre noget, hvis blot patienterne kommer ind hurtigt. Patienterne kommer videre til deres stamsygehuse.

      Slet
  5. Det lyder lidt negativt, dette her, men der sker altså noget med os, når vi nærmer os de 60 år. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at du er en fantastisk sygeplejerske, det lyser ud af dine tekster, men det er også sundt at stoppe op og erkende, at ting flytter sig og at man måske indimellem ikke selv flytter sig i samme takt. Mon ikke det er en god ting, at du skal til at arbejde med noget andet meget snart?
    Håber din finger arter sig pænt igen - det er ikke sjovt med fingre, der gør opmærksom på sig selv hele tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, der sker noget, og du har ret, jeg har selv været glad for at jeg er i en funktion, hvor jeg også har arbejde, som godt nok handler om patienten, men hvor jeg ikke er med i selve plejen. Så ja min nye funktion er god for mig på den måde, men jeg håber også at jeg gennem den funktion kan gøre noget for sygeplejen :-)

      Slet
  6. Godt du stopper op,lytter til det der sker, er eftertænksom, smager på det. Og din dejlige beslutning med ordet pyt, kommer du langt.

    SvarSlet
    Svar

    1. Abildjyde, opmærksomhed og ordet pyt er en god kombination :-)

      Slet