lørdag, februar 28, 2015

Der kom et brev

En indbydelse til som borger at deltage i et regionalt borgermøde om sundhedsvæsenets fremtid lå i postkassen en dag. På borgermøde skulle udvalgte borgere diskutere sundhedsvæsenet, især med fokus på hvordan man kunne gøre det bedre for patient og pårørende på sygehusene. Jeg ville selvfølgelig deltage, sikke en chance for at være med til dels at få insigt i andres syn på sygehusindlæggelser, dels at få lov til som sygeplejerske at bidrage med min mening på området. Problemet var bare, at jeg var i aftenvagt, og det sluttede for sent til, at jeg kunne nå på arbejde til tiden. Jeg fik skrevet mail til dagvagtkolleger, om en af dem ville blive en time længere, jeg ventede på svar, det kom relativt hurtigt fra dem alle, jeg fik en aftale i stand med en af dem. Alt var såre godt, indtil jeg forleden dag midt i en samtale med en anden stoppede op og tænkte, fik jeg overhovedet tilmeldt mig til mødet?

NEJ!! Jeg skyndte mig fluks at ringe, men her hjalp ingen kære mor. Rigtig mange borgere havde tilmeldt sig og i brevet var det også pointeret, at hvis mere end et vist antal tilmeldte sig, måtte man give afslag til resten. Så jeg ærgrer mig gul og grøn, især i dag, hvor mødet finder sted. ØV.

Når det så er sagt, så har jeg hele tiden vidst, at jeg ville blive udfordret på krop og sjæl ved at deltage, fordi jeg ved, at aftenvagterne kan være rigtig hårde, og at jeg faktisk har brug for en stille og rolig formiddag til at lade op. Så det fokuserer jeg på – at lade op. Jeg havde en supergod aften i går, sådan en aften hvor jeg har lyst til at fortælle alverden, at det altså betyder noget på et hyperakut afsnit, ikke blot at handle hurtigt og resolut som akut sygepleje går ud på, men også hele tiden at beholde sine neurorehabiliterende briller på. Men det må få sit eget indlæg. Og så en lille sjov detalje, en af mine nye kolleger kom i går og sagde til mig, at hun skulle hilse fra sin mor og sige, at hun læste min blog. Kære mor, du skal vide, at vi er så glade for at have fået din datter som sygeplejerske hos os, hun er dygtig og hun er en skøn person.

Solen skinner udenfor, det er hundekoldt, men med hus og vanter kan gåturen sagtens blive en skøn oplevelse. Først vil jeg dog lune boller, dække bord og nyde formiddagsteen sammen med landmanden. Normalt sidder han sammen med medarbejderne i mandskabsrummet, men når jeg arbejder om aftenen og han om dagen, så er det hyggeligt, at vi holder pauserne om dagen sammen. Må du få en god lørdag, hvor det, der ærgrer dig, kan lægges til side og du i stedet for at kan fokuserer på det, der glæder. God lørdag til dig.

P1010796

12 kommentarer:

  1. Kan altså godt forstå du ærgrer dig over den tabte mulighed, men du er jo ikke ligefrem den typiske borger hvad det her angår, og jeg er sikker på at fagpersoner også får en mulighed for at præge debatten, så du får sikkert en ny chance for at blive hørt og for at høre.

    Men ja, sådan kan det gå at man får så travlt med at lave planer om at man glemmer udgangspunktet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, jeg har i hvert fald mulighed for at deltage i debatten på deres hjemmeside, så måske skal jeg kigge derind.
      Ja det var som om hjernen mente at nu havde jeg taget mig af det, jeg skulle :-)

      Slet
  2. Din underbevisthed må ha' været klar over at du ville have det bedst uden at deltage i mødet.. :-)
    Rigtig god lørdag nordenfjords, vi sidder i Sønderjylland og nyder at blive forkælet i barndomshjemmet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, åh hvor lyder det godt at blive forkælet. Og lige nu er jeg glad for at jeg bare kan slappe af inden vagten :-)

      Slet
  3. Nogle gange skal der noget helt syvende til for at der kan blive passet lidt på én, så det skal nok være sådan, at det møde skal du bare ikke deltage i - men jeg forstår godt din ærgrelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har det med at tro, at jeg kan det hele, så når alt kommer til alt, er det vist meget godt, at jeg ikke skulle til møde :-)

      Slet
  4. Man kan jo ikke melde sig til, før man er sikker på at kunne komme.... Det var måske skæbnens indgriben... Nød din formiddag med landmanden...
    Jeg kan så fortælle, at min veninde læser med... for dit indlæg omkring musik og demens var med i vores diskussion om hørelse, sprog og erindringer..... for hun læste da også med her! Vi havde en tankevækkende snak om vejene ind til hukommelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, hvor er det hyggeligt at høre at I er flere, der læser med her :-)

      Slet
  5. Hvor ærgerligt, at du ikke kunne deltage i mødet, for dine erfaringer kunne jo stå som vægtige argumenter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, ja ærgerligt, men nok meget godt i forhold til hvordan jeg har det lige nu, er meget træt :-)

      Slet
  6. Det er da noget øv kun at handle på det ene ben, mht. borgermødet. Og når nu det var lidt øv, så er det fantastisk at vende det rundt, nyde at tilgangen til aftenvagten var total opladning, for til dette borgermøde, ville der være taget af batterierne.

    Ønsker dig en dejlig lørdag, efter en så skøn vagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde, jeg har haft gode vagter sammen med gode kolleger :-)

      Slet