torsdag, april 16, 2015

En torsdag med luft under vingerne

Torsdagen er startet godt med solskin, rengøringsfirmaet er lige kommet, så jeg har trukket mig ind på kontoret for at fundere over, hvad jeg mon har glemt. Kufferten er pakket, billeter og registreringsbevis er skrevet ud, passet er fundet, kamera, computer og diverse opladere er i kufferten, regninger er sat til betaling. Der står lasagne, flødebagte kartofler og hakkebøf i køleskabet, der er bagt kage og købt brød, småkager og andre lækkerier, så mon ikke landmanden overlever de næste fire dage?

Det er torsdag, det er 75 år siden Danmark på det her tidspunkt havde været besat i 7 dage. Og derfor må det også have været en solstrålehistorie, at kronprinseparret fik deres første datter. Det er nu synd for den nu voksne kvinde, at al festivitasen skal foregå uden den mand,som hun har dannet par med i mange år.  Men sygdom bestemmer vi ikke over, og jeg krydser fingre for, at den influenza som har taget godt fat i Danmark snart forsvinder.
Dagens nyheder har to emner af interesse for mig som sygeplejerske, de hårdest syge patienter skal til at have en behandlingsansvarlig læge tilknyttet gennem hele deres forløb, det er jeg spændt på at se, hvordan det skal fungere. Og om det kun er kræftpatienter, det drejer sig om. Derudover har man talt op, hvor mange retningslinjer der foreligger, som vi skal forholde os til eller skal have kendskab til i vores hverdag. Jeg kan ikke ud af notitsen se om man taler om deciderede retningslinjer, dem der overordnet siger, at sådan skal det være, eller om der er tale om instrukser, som konkret fortæller om hvordan man gør eksempelvis, når man skal udføre en dysfagiscreening, eller skal ringe til en efterladt, eller man skal tilbyde børnesamtale eller man skal anlægge en ernæringssonde og opstarte sondeernæring eller ... Den sidste slags efterspørger mine kolleger faktisk flere af, og egentlig tror jeg mere, at jeg skal tænke i andre baner for at give dem et overblik over, hvad der forventes af dem i løbet af den tid, en patient er indlagt.

Nå slut med de tanker, jeg kan nu se frem til fire dage sammen med en kollega og en fysioterapeutkollega, hvor vi får rigelig tid til at snakke om alt det, der rører sig på vores afsnit. Om jeg får tid til at blogge, ved jeg ikke, men ellers må du have en god weekend.

8 kommentarer:

  1. Mon ikke du har husket det meste - og kan købe dig til resten. - Og det samme kan Landmanden, hvis han skulle få spist sig igennem alle de lækre sager, du har forberedt til ham :-) Det med som patient at være tilknyttet én læge, som man kan forvente har hånd i hanke med 'det hele' er en rigtig god tanke, for man kan hurtigt føle sig temmelig lost i det store sygehussystem. Men at styre det i praksis vil nok blive rigtig, rigtig svært.

    Rigtig god tur til Glasgow :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak og ja det er det praktiske aspekt i forhold til kontaktlæge jeg er spændt på

      Slet
  2. I "gamle dage" var det Penge, Pas og P-piller vi skulle huske når turen gik ud i verden, nu er det penge, pas og opladere.. :-) Mon ikke du har husket det hele, og hvis ikke så må du købe.. :-)
    Jeg håber du får en god og oplevelsesrig tur og glæder mig til at høre om den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, tak, jeg huskede det hele :-)

      Slet
  3. Jeg havde faktisk kun én tilknyttet læge under hele mit kræftforløb. Det kan lade sig gøre, når man ikke er indlagt, tror jeg, og derfor kan få tider, der passer med vedkommendes vagter.
    Jeg vil ønske dig en rigtig god tur - jeg håber du har husket det meste, men når det hele :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, jeg nåede det jeg skulle :-) Og ja jeg kan langt bedre se det for patienter, der er i et længere forløb, men det er måske også det, der er meningen.

      Slet
  4. Rigtig god tur. Det bliver sikkert spændende. Håber også, der bliver lidt afslapning ind i mellem.
    Hvor er det en god ide med én læge tilknyttet hver patient. Det er faktisk underligt, det ikke er sket for længst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er en god ide, men jeg har svært ved at se hvordan det kan lade sig gøre under eks. en lang indlæggelse. Lægerne skal jo også have fri og gå i vagter.

      Slet