torsdag, juli 30, 2015

Hvad skal jeg skrive om?

Jeg kunne starte med starten på dagen. Arbejdsdagen startede ikke helt som vanligt. Min bil var på værksted, så jeg skulle med bus. Derfor havde jeg ændret min arbejdstid til 7.30, så jeg ikke skulle frygteligt tidligt op. Jeg nød solens stråler gennem bussens ruder, hvilket dem, der følger mig på instagram allerede ved.




Sjovt som ens perspektiv ændrer sig, når man skifter position. I en bil er man mere nede ved vejen, her i bussen var jeg hævet op over vejen og pludselig kunne jeg ikke kende de huse i den by, jeg kører så tit igennem. Jeg havde været optaget af mobilen og blev pludselig i tvivl om det var den by, også fordi bussen kørte mange omveje på vejen til Aalborg. Der var detaljer ved husene, jeg ikke før havde lagt mærke til. Det kan vist overføres til menneskelivet, vi tror ofte, at vi ved, hvordan ting hænger sammen, hvordan mennesker er og nogle gange er vi så heldige, at et eller andet sker, så vi skifter perspektiv og ser det andet menneske på en anden måde.

I dag skulle jeg følge en ny kollega, det var første gang vi havde chancen for at lære hinanden at kende. Det blev for mit vedkommende et godt møde, og jeg er sikker på, at hun passer godt ind i vores arbejdsfællesskab. Sommeren har været god ved os, vi har haft hektiske dage, hektiske situationer, men mest af alt har vi haft færre patienter, og det har givet en ro, når nu vi er færre på arbejde og der er ferievikarer med på jobbet.

Dagen lakker mod enden, solen skinner herligt, og jeg har nydt min koldskål med jordbærskiver. God aften til dig.

12 kommentarer:

  1. Hver dag har sin egen historie. Hvor meget man så vil fortælle af den, er op til hver enkelt. Hvor meget man får ud af dagen er individuelt.
    Til et åbent sind kommer mange oplevelser. Og fortællingen om en god dag beriger os alle.
    Velbekomme; koldskål er godt.... Jeg nød min isvaffeldessert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, når sindet er åbent kommer mange oplevelser - så sandt :-)

      Slet
  2. Så det er dig, der har taget solen! Den har været væk herfra i timevis ...
    Da vi havde Kiaen, nød jeg meget at kunne se tingene lidt mere fra oven - man får det store, kolde overblik .Nu er vi nede i normal personbilhøjde igen. Vore nye Grand Scenic er på mange måder bedre, men jeg savner altså at sidde højt.
    Jeg var dog ikke så højt oppe, at jeg ikke kunne genkende husene - den havde trods alt ikke busstørrelse ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, beklager og min manglende genkendelse af husene skyldes nok også at jeg normalt ikke har tid til at studere dem, jeg er jo chaufføren :-)

      Slet
  3. Det er godt at se tingene lidt fra en anden kant, - det har du da ret i. Og nu opdagede jeg så, at du var på instagram....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er altid godt at prøve at finde en anden synsvinkel :-)

      Slet
  4. Nu er det jo lidt sent at ønske dig en god aften, men jeg kan da nå at ønske dig en god fredag Lene.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, dagen har været god trods svimmelhed :-)

      Slet
  5. Et nyt perspektiv er altid godt. God fredag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak og i lige måde :-)

      Slet
  6. Det er pudsig hvad en bustur kan give et andet syn på ting der ellers ses næsten dagligt fra en anden vinkel. Det er sundt at prøve.
    Jeg er jo til de offentlige transportmidler, da min cykel kun er til byture, en hygge city cykel ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, og det er så sjældent jeg er med bus og tog. Jeg elsker at køre i tog, mon ikke snart jeg skal planlægge en tur :-)

      Slet