lørdag, juli 11, 2015

Les Grand Goulets


Når internettet konstant drillede eller var fraværende, når ens fransk ikke er på fortælleniveau, når ens hotelvært kan begå sig på engelsk, men heller ikke mere, ja så var der kun noget af historien, vi fik fat i den aften på vores første overnatningssted i Frankrig. Efterfølgende har jeg herhjemme undersøgt det nærmere og stykket tingene sammen. Hotellet var pænt, men gammel. På anden sal, hvor der blev gjort et værelse klar til os, virkede der slidt, og som om der ikke var gjort noget i mange år. Vi undrede os, for udover os var der kun en flok belgiske cykelryttere, og der var mange flere værelser på hotellet. Så hvorfor sagde to tredjedel af hotellets personale, at der ikke var værelser ledige? Dette link giver forklaringen. Jeg valgte at lade computeren oversætte det, og trods den mærkelige oversættelse kunne jeg sammenstykke en forklaring. Hotelejeren havde for et halv år siden overtaget det gamle hotel sammen med to andre. De satsede på i første omgang at holde restaurant og bar åben og så langsomt få værelserne gjort i stand. Kun 3 ud af de 25 værelser var i september 2014 beboelig. Vi var dog taknemlig for, at de lod os bo der.



Ved siden af hotellet løb en flod og der var også en vej langs floden. Den var spærret.  Skiltet ved vejen havde samme navn som hotellet. Jeg forstod ikke helt hotelejerens forklaring, andet end at der var en vej og den var spærret. Hjemmeresearchen afslørede en spændende historie, menneskene i bjergområdet Vercors havde følt sig indespærret og havde derfor i begyndelsen af det 19. århundrede hugget sig gennem bjergene og lavet en vej. Denne vej rubriceres som en af de farligste veje i verden og blev endeligt lukket omkring 2008, da der blev lavet en tunnel gennem bjergene. Ud af mit første link kan jeg læse, at hotelejeren arbejder på at få genåbnet noget af vejen for turister. Det ville være noget af et scoop for hans hotel, for tjek lige billederne af vejen her. Vi ville have elsket at køre ad denne vej, men gerne i solskin og tørvejr :-)


Hotelejerens hustru stod for servering af aftensmaden, det var lækkert mad med en skøn salat som forret, enkel som kun franskmænd kan gøre det og alligevel velsmagende og mættende. Aftensmåltidet blev afsluttet med créme brûlée, og så var der tid til en lille gåtur. Indbyggerne i den lille forsamling af huse kom ud og sad på bænke rundt omkring og nød aftenvejret. Der var ikke mange unge mennesker at se.


Vi sov godt og næste morgen fik vi
morgenmaden i baren sammen med
de belgiske cyklister, ældste cyklist var
73 år, de skulle over flere pas den dag og
skulle den næste dag cykle over Mont Ventoux, som var vores mål denne dag. Morgenmaden var som altid i Frankrig baguettes, syltetøj, smør, juice og te. Og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke sagde ja til lidt ost til aftensmåltidet, for jeg får aldrig lov til at smage ost om morgenen i Frankrig.





Mens landmand og cyklister gjorde sig klar til dagens tur, tog jeg de sidste billeder af denne lille del af Sydfrankrig. Måske aner du mindepladen på klippevæggen bagerst i billederne. Om den handler sidste del af indlægget. Under 2. Verdenskrig var der også i Frankrig en modstandsbevægelse, og den del som arbejdede i bjergområderne blev kaldt Maquis. Også Vercorsområdet havde sin modstandbevægelse, og de skjulte sig i bjergene, blandt for at undgå at blive deporteret til Tyskland til tvangsarbejde. I 1944 satte Tyskland en offensiv ind og slog ned med hård hånd på de områder, som husede modstandsfolk. Netop her i Les Barraque-en-Vercors blev et slag udkæmpet mellem 300 tyskere og 20 maquisfolk. De 20 modstandsfolk blev dræbt og landsbyen udplyndret og totalt nedbrændt.




Noget af ovenstående havde jeg forstået den dag, men jeg er blevet meget klogere efter at have søgt på nettet, og tænk hvordan vi kunne have talt med hotelejeren om byen og hotellets historie, hvis vi havde haft internet den aften på hotellet. Det er muligt, at internet kan opsluge en og isolere en socialt, men det åbner også op og giver mulighed for at få ny viden og nye bekendtskaber.
Ha en god dag.

Dette er en del af min beretning om vores motorcykelferie i Sydfrankrig 2015

10 kommentarer:

  1. Hold op, en spændende historie omkring det hotel. Hurra for internettet, det har du helt ret i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny,og jeg blev lidt klogere ved blot at søge om dette lille punkt :-)

      Slet
  2. En vidunderlig og spændende historie du/i har fået med i rygsækken.
    Det er fantastisk det er muligt at lave researche, Når jeg læser mine dagbøger fra Interrail turene mangler der lidt baggrundshistorie. Den blev skrevet på turen, og ikke fulgt op med researche.
    Tak for dejlige billeder og din beretning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, selv tak. Ind imellem gad jeg godt, at jeg skrev undervejs, men det giver mig mulighed for at genopleve turen og altså også researche :-)

      Slet
  3. Så er I på farten igen. Det må være dejligt. Den største frihed er den på to hjul. Det er dejlige billeder, du viser.

    Det er en spændende historie, du fortæller fra den lille by. Tænk så meget viden man kan tilegne sig på nettet - vidunderlige internet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, vi er skam hjemme igen og nyder de sidste feriedage :-) Ja der findes megen viden på nettet, man kan nemt fortabe sig der.

      Slet
  4. Hvad pokker gjorde vi dog før internettet? Vi havde aldrig fundet vores Asterix/Albert og I havde aldrig fundet ud af jeres lille bys enestående historie.
    Nu er jeg med på din blog igen og har læst og set om slugter og udsigter og om alle de andre oplevelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, min mor ville ryste på hovedet over sådan et spørgsmål, men havde hun levet nogle år længere, tror jeg selv hun havde overgivet sig :-)

      Slet
  5. Det internet er bare SÅ fint til at finde ud af alt muligt på. Jeg vil også nødigt undvære det ret længe af gangen. Igen en spændende tur I har været på. Jeg er imponeret over jeres lyst til de snævre bjergveje. Den slags er slet ikke mig, og din landmand var ikke nået langt med mig som bagsæde-passager. Fortæl ham, at han er heldig, at du er lige så modig som ham :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tænk at du synes jeg er modig, det vil jeg skynde mig at fortælle gemalen :-) Velkommen hjem :-)

      Slet