søndag, august 02, 2015

Sikke en fest

Næstyngste lille søster fylder 50 år om nogle dage, men havde valgt at invitere til fest i går. Det skulle være afslappet og med tid til snak og dans. Det blev det, og utroligt nok har vi alle fået valgt os partnere, som ikke gider danse. Det gjorde vi! Så mine tre søstre, min svigerinde, vores fem døtre, en enkelt svigerdatter og jeg indtog dansegulvet med diskokugle og 80'er musik. Vi fik heldigvis også mange af de andre kvinder til festen med ud på dansegulvet. Der var også mænd, der deltog, men mest kvinder.

Og som altid skulle vi jo bidrage med noget underholdning. Vi er vokset op med megen musik, vi har en bred musiksmag tilsammen, men noget af det vi hygger os med er at skrive sange til gamle dankstopsange (meget gamle sange) og melodigrandprixhits, når vi skal til fest. Dem synger vi så for den, der skal fejres. (Da landmanden blev 60 i år var det dog Born to be wild(mose) der blev fremført). Denne gang var det to af mine søstre, der havde taget hele slæbet med at skrive tekster, der både var morsomme, sangbare og rammende. Temaet var de fem årtier, så der var en melodi grandprixvindersang fra hvert årti. Som altid får vi aldrig øvet og som altid tænker vi alle, det her kommer aldrig til at gå godt, men tilsammen skaber vi en synenergieffekt. I går var vores børn også med sammen med svigerinde og en svoger. Vi havde det sjovt, det havde fødselaren og resten af festdeltagerne heldigvis også. Så vores fødselar hørte om sig selv set gennem sine søskendes øjne på melodier som Poupée de cire, poupée de son, Save your kisses for me, Diggiloo, diggiley, Take me to your heaven og Fairytale.


Og da vi kørte hjem i nat, tænkte jeg over, at vores styrke som familie gennem kriser netop har været at kunne grine og græde sammen. Så det er meget naturligt, at de eneste, der kan tillade sig at gøre grin med angsten for symptomer som glemsomhed og distræthed, er ens søskende, som er lige så disponeret for sygdommen, og derfor gjorde det på omkvædet til Save your kisses for me:

Alzheimer light, har jeg mon Alzheimer light
Hvad var - det nu - jeg sku'
Fik jeg - sagt at - jeg ku?
Hvem har jeg lovet hvad
kan jeg huske, bli'r jeg glad

Nu er sønnen fløjet hjem, datteren og svigersønnen har et ærinde i morgen formiddag, før de flyver hjem, landmanden er på vej hjem fra en dag sammen med jagtkammeraterne, og jeg har vegetarlasagne i ovnen, datteren laver salat, bordet er dækket. Jeg er klar til at nyde søndag aften.


PS noget helt andet: Er der nogen, der har en Mac, som de har opdateret med Yosemite styringssystem og dermed ikke kan bruge iPhoto, men istedet for har albummet Fotos? Og har de selvsamme så prøvet at uploade billeder fra Fotos til bloggers egen indlægsskabelon? Jeg kan kun få billederne fra iPhoto frem og ikke de nye, der er lagt ind i Fotos. Det irriterer mig, for det er garanteret ganske nemt, når først man ved det. Lige nu har jeg måttet lægge billederne fra kameraets SDkort ind igen på skrivebordet for at kunne hente dem derfra.
Anyway - have a nice Sunday evening - ha en dejlig søndag aften.

11 kommentarer:

  1. "Born to be wild(mose)" - hahaha - og så til en motorcykelmand. Genialt, simpelthen :-D
    Det med lejlighedssange er vist noget meget dansk - i hvert fald kender de det ikke i England, så når din datter og svigersøn skal giftes, er der sikkert nogle englændere/skotter, der bliver positivt overraskede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ideen kom vist oprindelig fra svigersønnen :-) Men han er helt klart ikke tilhænger af alle de taler man har i Danmark :-)

      Slet
  2. Hold op, det lyder festligt med potpourri og dans for dem, der havde lyst. Al respekt til dem, der slap for dansegulv (sådan en er jeg selv). Jeg kan sagtens glæde mig over, at andre danser, bare jeg selv må blive fri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og hos mig må du gerne blive fri :-)

      Slet
  3. Jeg fik samme reaktion som Ellen "Born to be wild(mose)" - Men titlen på kartoflerne Vildmose smut også forbi :-)
    Dejlig fest og skønt med lidt let dagen derpå (Vegetar lasagne).

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det var en skøn weekend :-)

      Slet
  4. Hvor herligt med jeres sang-skrivning! Det gjorde vi i min barndomsfamilie, men det er forlængst holdt op. Dejligt, at kunne gøre grin med sin frygt - og dermed dele den! Vigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det er vigtigt at dele og at kunne gøre grin med frygten.

      Slet
  5. Jeg er selv til både dans, sang og musik. Og at skrive festsange, har været en del af min levevej i 26 år inden succeen kvalte lysten og jeg stoppede med det. Selvom det er 12 år siden jeg stoppede, bliver jeg stadig kontaktet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, at skrive en festsang er en kunst og jeg er sikker på at du var god til det :-)

      Slet
  6. Sikken fest I havde! Skønt at I kvinder bare indtog dansegulvet - det må jeg prøve i min familie, hvor der efterhånden bliver mere og mere tyst på dansegulvet - dog undtagen til min yngste brors 50-års i fredags - der var livemusik og fyldt på dansegulvet.

    SvarSlet