onsdag, september 23, 2015

Det lange seje træk

Overskriften kom netop som jeg sad og funderede over, hvad jeg kunne skrive om. Jeg har skrevet en masse her til morgen, jeg har skrevet et indlæg færdig til min anden blog, som på det nærmeste er gået i hi. Nu får indlægget lov at simre lidt i en mappe, mens jeg tager til tandlæge. Jeg kan godt lide at lade ordene ligge lidt for derefter at læse dem igen, og se om de stadig giver mening. Jeg har også skrevet en mail til mine kolleger om en ny instruks, det nåede jeg ikke i går, og da jeg først er tilbage på afdelingen om en uge, så må det ske på min fridag. Ordene kommer nemt, men det skal også kunne forstås af dem, der læser det, så den mail får også lov til at ligge lidt. Det lange seje træk går både på landbruget og på det at fastholde og udvikle sygeplejen på et afsnit. Nyd jeres kartofler, det er et knoklearbejde i år, markerne er bløde, det regner jævnt tit, så alt det grej, der kan puttes på traktorer og maskiner for at kunne køre bedre, er fundet frem. Kartoffelhøsten strækker sig over længere tid end kornhøsten, så afhængigt af vejret kan der gå 1- 1½ måned, inden vi har kartoflerne i hus. Det er tåget, gråt og vådt derude, så jeg kryber sammen ved computerens lysskær med min tekop og nyder, at dagen kan starte lidt langsomt. De næste tre arbejdsdage er kursusdage, min synopsis blev godtaget, så nu er vores afsnit en del af sygehusets forskningsprojekter, og vi er tre sygeplejersker, som fremover har fået to forskere som vejledere til vores projekt. Kursusdagene må jeg deltage i alene, vi har ganske enkelt ikke kapacitet lige nu til at sende tre sygeplejersker af sted i tre dage. Travlheden fandt et roligt niveau i juli måned, men nu er der speedet op igen, så mange patienter bliver indlagt hos os.

P1030828

Ja længere nåede jeg ikke før tandlægebesøget, mail er blevet afsendt, blogindlæg simrer stadig og det meget tågede vejr, der ledsagede mig til Aalborg, var heldigvis forsvundet, inden jeg kørte hjem igen. Mange var kørt sammen på motorvejen ved Støvring hørte jeg i radioen, vi tror, vi kan køre lige stærkt uanset vejret, vi bliver sommetider klogere. Om lidt skal der smøres eftermiddagsmadpakker til de seks hårdt arbejdende kartoffelfolk, og så skal jeg gerne nå LOOP, inden aftensmaden skal stå klar til landmand og jeg suser ud af døren til sidste koraften inden koncerten i morgen. Vi skal synge på herregården Bratskov, og jeg glæder mig. Må du finde noget, du glæder dig til, på denne septemberonsdag.

P1030832

14 kommentarer:

  1. Jeg kunne godt unde jer et vejr som vi har haft det i Sverige i dag: høj, klar og flot blå himmel.
    Så er der lidt mere ved efteråret ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det flotte vejr er kommet, men de lover regn i morgen igen og der regnede i går, så jeg vælger at tro på prognoserne, der lover tørvejr en uge frem efter i morgen :-)

      Slet
  2. Hanne, jeg tror ikke jeg er gået ned i detaljen om synopsis, men kort fortalt vil vi gerne undersøge hvordan vores patienter, som næsten ingen symptomer har ved udskrivelse, har det i tiden lige efter indlæggelse

    SvarSlet
  3. Tak du - ja man skal altid have et "honningdepot" eller flere - noget at glæde sig til. Peter Plys har opfundet dette begreb og chefredaktør Thøger Seidenfaden løftede det frem som et livsprincip!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Charlotte, du mindede mig lige om denne kloge sætning :-)

      Slet
  4. Det er godt at blive mindet om det store arbejde, der ligger forud for, at vi kan nyde dejlige, danske kartofler.
    Og det store arbejde, som ligger bag, at der er kompetent pleje, hvis vi skulle komme i kontakt med sygehuset.
    Og at vi skal finde gode stunder i vores hverdag.
    Tak for det.

    SvarSlet
  5. Faktisk tænker jeg på dig - og på din landmands bøvl - hver gang, jeg køber kartofler :-) Det er lidt hyggeligt, synes jeg, men viser også, at det slet ikke er dumt, hvis kunderne på en eller anden måde, i et vist omfang, kan relatere til producenten. Det bliver spændende at følge dit forskningsprojekt. Du må love at skrive lidt om det en gang i mellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det er hyggeligt at sende tanker til andre i blogverdenen og det er hyggeligt at vide at du også gør det :-) Jeg skal nok skrive mere om det.

      Slet
  6. Jeg blev fanget af det omkring kartoflerne. Nok fordi jeg tænker med dette vejr, kan kartoflerne være vanskelige at sortere, der vil da være al for meget jord på, lettere være (skroget) .
    Her er der lige kommet endnu en af de byger for der bliver lukket kraftigt op, som om skyen eksplodere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det er rigtigt at der hænger mere jord med, hvis kartoflerne sorteres lige efter de er taget op, så vi lader dem stå, men vi blæser tør luft gennem dem, så bliver det nemmere.

      Slet
  7. God illustration af det danske vejr :-)
    Og så har du gang i et kursusprojekt igen - jeg forstår godt, du kan holde dig frisk, når du får så mange forskellige opgaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny og tak for din sidste kommentar, for jeg lige i dag stillede mig selv spørgsmålet hvorfor jeg dog havde påbegyndt det :-)

      Slet
  8. Hanne, det var ikke dig, der havde glemt det :-) jeg synes du i den grad kører op ad bakken, du skal nok nå toppen.

    SvarSlet