tirsdag, september 08, 2015

Jeg sidder til genopladning

arbejdsdag er slut – tjek

undervist kollega i trombolysebehandling – tjek

hældt morgenmedicin op for kolleger – tjek

hjulpet patient på toilettet – tjek

hjulpet en patient og en familie med at finde frem til, hvad der gjorde patienten urolig og utilpas – tjek

diskuteret sygeplejefaglige problemstillinger, som vi skulle tage stilling til, med min souschef – tjek

haft samtale med patient om uro og angst – tjek

har stået i det dilemma, at jeg ikke kan beskytte mod hverdagens trængsler og derfor ikke kan beholde mennesker inde på afdelingen i ventetiden på undersøgelser – tjek

har forsøgt at få reduceret i to-do listen – ikke tjek (det er så her, jeg øver mig i at sige, at Rom blev ikke bygget på en dag, og med en afdeling, der på en dag gik fra færre patienter med færre problemstillinger til utroligt mange patienter med mange og komplekse problemstillinger, er det vigtigere, jeg støtter mine kolleger end alt muligt andet)

handlet ind til tre voksne mænds aftensmad, fordi tadah - vi høster! – tjek

handlet ind til tre voksne mænds eftermiddags og aftensmadpakker for tadah– solen skinner også i morgen, så vi håber at den varme aftensmad først bliver meget sent om aftenen – tjek

nu har jeg spist knækbrød, drukket te, læst lokalnyheder, fundet ud af at Rundt om Frankrig og Frankrig med Leth og Pilgaard kommer næste søndag – husk det så – lille hjerne

Det er tid til at gå i gang med forberedelserne til aftensmaden – svensk farsbrød og flødekartofler med blandet salat til. Madpakken bliver rugbrød med pålæg, og jeg vælger nok havregrød til aftensmad

I fredags, hvor afdelingen endnu ikke var blevet totalt fyldt med patienter, havde vi tid til at spise sammen. Her spurgte jeg alle mine kolleger, hvad de havde spist aftenen forinden. Så nu har jeg en hel side med forslag til aftensmad, og de andre syntes, det var sjovt at høre, hvad folk spiste.

God aften til dig

DSC_0176

20 kommentarer:

  1. Hvor var det en god idé til at inspirere hinanden til nye hverdagsretter, Lene :-) God aften til jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Liselotte, ja jeg fik helt lyst til at lave mad :-)

      Slet
  2. Nå så kom der gang i høsten. Det er dejligt at læse om!

    Du har da fået sat mange checkmarks i dag. Det er også dejligt at læse om.

    Du må også have en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, det er en god øvelse at skrive ned det, jeg fik nået, det gør det nemmere at acceptere det, jeg ikke nåede :-) Men på nær undervisningen var alt det andet noget, som jeg ikke vidste i morges, at jeg skulle fylde i min liste for i dag.

      Slet
  3. Så er I da vist kommet i gang igen med høsten hurtigere, end I havde turdet håbe på. Hurra for det - og for tvillinghjul :-) God ide at samle inspiration til aftensmad ved spørge kollegerne. Det ikke at kunne skærme mod omverdenen må være svært at stå med. Jeg håber, at det kom til at glide nogenlunde alligevel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten,normalt er de fleste tilpas med at være hjemme under udredning, det gjaldt så ikke her. Jeg håber at omgivelserne tager hensyn og hjælper. (og det var ikke apopleksi, ergo er vi ikke stedet, hvor man skal være - og de fleste specialer udreder ambulant)

      Slet
  4. Og vejret skulle holde hele ugen. Vi krydser fingre for, at spådommene passer.
    Det er en rigtig god ide at fokusere mere på det, man har nået, frem for at få dårlig samvittighed over det, man ikke nåede, fordi man ikke kan nå det hele ;-)
    Vi var også gode til at inspirere hinanden til nye middagsretter, da jeg gik på arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi krydser og lige nu har de da skubbet regnen til søndag.
      jeg har lært lektien, så jeg fokuserer nu på det jeg nåede :-)

      Slet
  5. 12 1/2 timers arbejdsdag for mig, - jeg er også sat i stikket til opladning.
    God idé med lidt inspiration til aftensmaden. Her stod den på porretærte, - rester fra i går. Det smager nu egentlig godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg elsker tærter, det gør gemalen så ikke ;-) Hold da op, du må være godt brugt, håber du kan slappe af efter sådan en hektisk dag

      Slet
  6. Du er da blevet ret tjekket! Fiks ide med en kollegamadplansdatabase.
    Dejligt at læse om høst og travlhed og livets gang i vildmosen.
    Krydser fingre for fortsat godt høstvejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, vi krydser også :-) Og jeg skal prøve databasen af i morgen.

      Slet
  7. På facebook har jeg gennem lang tid næsten hver dag lagt vores aftensmad ud. Det begyndte som en stille protest mod fødevareministerens nationalret "Stegt flæsk med persillesovs" - sjovt at se tilbage på alle billederne - inspirerende, for meget af det fandt jeg jo på netop den dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, altid godt med inspiration. Sjovt som du reagerer på den ret. For heroppe er det en nationalret :-) Ikke at vi ikke kan spise andet, faktisk får vi det sjældent, men alle smiler, når den er på menuen.

      Slet
  8. I en periode fik mine kolleger altid min ugentlige madplan - den hang simpelthen på vores opslagstavle, for jeg var den eneste som planlagde aftensmaden i forvejen :-) men så blev det for besværligt, for pludselig skulle de også helst have opskrifterne! Det er en rigtig god ide, at få inspiration af hinanden, så man ikke bare kører i samme skure.
    Du har nået en masse, så det må du gerne være tilfreds med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, god ide men ikke når alle forventer udvidet service. Jeg er tilfreds, det er forskellen på Lene nu og Lene før sommerferien :-) Og så hjælper det også at jeg får så meget positiv respons fra kolleger på min måde at varetage min stilling på.

      Slet
  9. Det var da en god ide at samle aftensmad inspiration på den måde, godt tænkt Lene.. :-)

    Håber du er blevet ladet ordentlig op..

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, tak, jeg synes også selv jeg var lidt kvik der ;-) jeg lader op ved at holde fridag, skønt.

      Slet
  10. Som Ellen skrev, er det en super ide at fokusere på (alt) det, man nåede - og det gør du faktisk ret ofte ved at skrive bloggen.
    Det er nogle gange hundesvært at finde på aftensmad, dag ind og dag ud, så man må finde inspiration, hvor man kan.
    Håber, batterierne er godt opladet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er hele ideen med at skrive indlæg som dette her, jeg får synliggjort over for mig selv alt det jeg når, og som jeg skrev til Benedicte forsøger jeg at ændre fokus, så jeg glæder mig over det jeg når og ikke fokuserer på det jeg ikke når :-)

      Slet