tirsdag, september 29, 2015

Kalejdoskop

Er det mon det ord, jeg leder efter? Kalejdoskop betyder i overført betydning: en begivenhed, en fortælling eller lignende, der er meget broget, varieret eller farverig. Broget betyder ifølge synonymordbogen farverig; mangfoldig, kalejdoskopisk, blandet. Tænker jeg i farver? Nej det gør jeg vist ikke, men mine tanker er mange, varierede, til tider kaotiske, en mangfoldig hærskare, så man kan vist godt sige, at jeg føler min hjerne som et kalejdoskop. Når jeg ryster lidt på den, drejer lidt på den, ændrer mit fokus sig. Nye billeder dukker op. Kvinder i min alder, som interviewes, berømmer alderens klarsyn og ro. Jeg ved godt hvad de mener, jeg har efterhånden levet så længe og ved at livet går videre i en eller anden form, også selv om mit liv måske vælter. Det giver på en eller anden sær måde en ro, men klarsynet? Jeg tvivler stadig, jeg undrer mig stadig over andre, der klart og tydeligt i mælet fremfører deres synspunkter om dit og dat. Jeg får stadig den der følelse af, kunne det ikke være anderledes, er det mon også rigtig, at det forholder sig sådan. Og alligevel er jeg ikke i tvivl om, at jeg opfattes af mange som en, der netop har styr på det hele, en der ved hvordan tingene skal være. Jeg lever konstant med følelsen (og kloge folk med forstand på den slags siger, at det er jeg ikke alene om) af hvornår dukker han op? Hvornår dukker den lille dreng op midt i folkemængden og siger højt og tydeligt, jamen hun har jo ikke noget på. Og alle omkring mig vil undre sig over, hvordan de dog kunne tro, at jeg havde noget på.

Den slags tanker rummer min hjerne, den rummer også alt muligt andet:

  • At jeg havde forudset Mette Blomsterbergs kommentar til Liv, da deltagerne i Den store bagedyst skulle lynhurtigt finde en kage at bage til uventede gæster ud far hvad køleskabet nu rummer. Deres køleskab rummede dog meget mere end mit til enhver tid rummer. Liv er en gæv vendelbo med morforældre, der havde et bageri i Vendsyssel. Temaet var mormor, så Liv besluttede at bage en brunsviger, for det mindede hende om mormor. Og så var det, at det nordjyske slog igennem, for kagen blev pyntet med marcipan og flødeskum, Mette Blomsterberg undrede sig højlydt over pyntningen og Liv så ud til ikke at forstå det. Det kunne jeg godt have fortalt hende efter at fulgt de vantro kommentarer til et billede, Liselotte, en gang lagde ud på sin blog, af netop en brunsviger med flødeskum.
  • At jeg åbenbart ikke har kontakt til mit indre termometer og derfor vantro så på termometeret søndag aften. 38,5! Så forstår jeg bedre, at jeg følte mig sløj hele søndagen, mens vi sorterede kartofler. Normalt arbejder vi ikke om søndagen, men med de mange regnmængder de forrige dage og med udsigten til flere solskinsdage i træk så besluttede vi, at hverdagen fyldes med kartoffeloptagning og så må kartoffelsorteringen ske på andet tidspunkt. I denne uge prøves en anden variant, hvor der sorteres efter aften.
  • At jeg efter at have fulgt unge kvinder fra det københavnske område via deres blogge tænker meget over, om vi overhovedet i vores lille land kan forstå hinandens måde at leve på. Nu har jeg fået et lille indblik i deres hverdag, men kender de overhovedet til mig og andre som mig? Eller er vi blot en del af det uforståelige provinsDanmark? Det er nemmere at have gode meninger om sundhed, sygdom og flygtninge end det er at holde af konventionelt landbrug. Det forunderlige er jo, at jeg ved at læse med hos landmanden, alle elsker, Lone Landmand** og hos Farmer genkender fuldstændig de samme værdier som hos min mand: glæden ved naturen, glæden ved at dyrke jorden, passe på den og at gøre det ordentligt, glæden ved at have et job, hvor fritid og arbejde glider ud i et. Men de har valgt forskellige veje, to er konventionelle landmænd, en er økolog. Når jeg læser med hos blogge, hvor jeg kender deres politisk ståsted, så er det forunderligt alligevel at se den varietet og bredde i den måde, de lever deres liv på. Man kan ikke sige, sådan lever du, sådan er du, når du stemmer sådan og sådan. Den forskellighed oplever jeg bare ikke, når der debatteres og diskuteres offentligt, det bliver så ensporet og afholder mig efterhånden fra at mene noget (offentligt), og det er jo også farligt. For så lader jeg de andre tage styringen, dem der ved lige, hvad der skal siges, gøres og menes om dette og hint. Men at være sygeplejerske og gift med en landmand kan godt få en til at føle sig politisk ambivalent, for hvad der er godt for det ene fag er ikke altid godt for det andet.

Det blev en lang smøre, nu har jeg så også prøvet at skrive indlæg i to dage, så det kom ud hulter til bulter. Fridagen skal bruges på at få styr på mig selv, skranter stadig*, og på at få styr på hverdagslivets trivialiteter så som hvordan tilbereder man en oksetværreb bedst, sætte artikler i mapper, rydde op og gøre rent i værelser. Og desserten er en aften på strikkecafe, i aften vil jeg i gang med min kjole igen. Jeg har ikke strikket på min kjole i lang tid, jeg gik i stå og savnet af Anne, som havde hjulpet mig med at komme i gang og som faktisk også havde valgt farverne til kjolen, blev stort. Tænk at et menneske, som jeg har lært at kende gennem blogland og kun har mødt fem – seks gange, har sat så stort et aftryk i mit liv. Det har Anne, hun var et ganske særligt menneske.

Lad det være slutningen på dette brogede indlæg, at du og jeg forhåbentlig kan sætte gode aftryk i andres liv. God tirsdag til dig.

P1030458

* En gang sønnen skulle til læge som ung, havde jeg skrevet en huskeseddel, som han skulle tage med. Jeg havde skrevet, at han havde skrantet i fjorten dage. Jeg blev ringet op på arbejde af sønnen, han ville godt vide, hvad skrante betød, for han ville ikke sige noget til lægen, som han ikke kendte betydningen af.

** da jeg kopierede blogadressen ind, kom jeg til at tænke over Lones blognavn: beretninger fra et autentisk landbrug. Autentisk betyder noget, der forekommer i virkeligheden, synonymordene er ægte og pålidelig. At alle landbrug er virkelige er vist givet, ægte og pålidelig håber jeg da, at alle landbrug er, men de har nok ikke samme holdninger som Lone og gemal.

16 kommentarer:

  1. Egentlig er der vel lidt for meget selvglæde over Lone Landmands blognavn? Som om andre landbrug ikke er 'autentiske'. Din mands og Farmers landbrug er da lige så autentiske, skulle jeg mene ...
    Jeg tror ikke, vi forstår hinandens måde at leve på, men derfor burde der alligevel være langt til ikke at acceptere andres måde - det er noget helt andet, men forveksles vist tit.
    Klarsyn? Indimellem, men langtfra altid. Er det ikke også lidt ligemeget? Jeg kom til at tænke på, at klogskab og intelligens er ikke at vide meget, men at erkende, hvor meget man slet ikke ved :-)
    God bedring til dig - håber din strikkecafé vil gøre sit til det og gøre dig glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det sjove er at det faktisk først er i dag, at jeg studser over navnet på bloggen.
      Du har ret, forstå kan vi måske ikke, jeg mente nok også acceptere :-)
      Åh ja, det er min yndlingserkendelse, at med alderen finder vi ud af hvor lidt vi ved, men ofte fører vi os frem som om vi ved det hele, så ja det er godt at turde stå ved det man ikke ved.
      Tak, jeg har det bedre i dag, jeg er glad men bliver helt sikkert gladere af at komme i strikkecafeen :-)

      Slet
  2. Du gør dig mange interessante tanker Lene, tanker som sætter tanker i gang hos mig, tak for det og god bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Inge og jeg bliver glad, når I tager jer tid til at læse og kommentere på sådan et indlæg.

      Slet
  3. Jamen, din stakkel da. Det er slet ikke sundt at sortere kartofler, mens man har feber. Er jeg ret sikker på. God bedring! Jeg tror ikke på det med klarsyn med alderen. Det er bare noget, 'de' siger ... Det kan da godt være, at man bliver klogere på mange ting med alderen, men så er der da cirka dobbelt så mange ting, som man finder ud af, at man enten ikke aner noget om eller bare erkender er meget mere komplicerede, end man troede som ung. Donnaen har for eksempel nogle ret firkantede meninger om mange ting, og selv om det er meget svært ikke at grine en gang i mellem, kan jeg da godt misunde hende den stærkt forenklede tilgang til tingene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, godt jeg først fandt ud af det bagefter :-) Og du udvider netop tankegangen om klarsynets/visdommens pris :-) Ja gid man havde de unges tilgang til livet (nogen gange)

      Slet
  4. Dejligt fortællende og mange interessante tanker. Hæftede mig ved den med det at være landmands "kone" , storby frue etc, og det at placere i kasser. Jeg vil selv gerne kunne gøre det (der skal jo være 2 streger under og helst plustal) Det er bare ikke muligt, og mærker jeg efter, sådan rigtig helt inde, vil jeg selv være ked af at passe ned i en bestemt kasse, altså kunne blive læst og på skrevet, at jeg tænker og gør sådan fordi, bare fordi jeg er mig.
    Ups, vrøvlede vist lidt, håber du forstår :-)
    Håber helbredet er bedre nu, og aftnerne ikke bliver for lange med sorteringen. Mindes flere af mine ferier hos en faster og onkel, hvor vi var i kartoflerne, sjovt for mig kusinen fra stenbroen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg forstår :-) Tak jeg har det bedre og dejligt med gode ferieminder

      Slet
  5. Et kalejdoskopisk tankefyrværkeri.... Et rigt tankeunivers med evnen til at undres... reflektere og acceptere forskellighederne i menneskers individuelle liv. Mødet med mennesker sætter altid aftryk, nogle dybere end andre, nogle rækker længere ind og rører ved hjertet.
    Håber du kom til strikke cafe og kom i gang med din kjole. Det fortjener den og dine tanker omkring Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, jeg kom af sted og fik gang i kjolen. jeg holder meget af Lars Lilholst sang Alting er forbundet, som handler om at sætte spor :-)

      Slet
    2. Den sang kendte jeg ikke... det gør jeg nu... hvor er den smuk. Tak.

      Slet
    3. Anne, det er jeg glad for at du synes :-)

      Slet
  6. Igen et vægtigt indlæg fra din side, Lene. Dejligt. Jeg tror alderen gør de fleste af os lidt blødere i kanterne, lidt mere overbærende (bortset fra de anfald af gnavpotteri der ind imellem dukker op) og måske lidt mere distancerede. Når man ind imellem kan holde livet ud i strakt arm og betragte det i stedet for at rode rundt midt i det, er det måske en slags klarsyn. Så ryger vi ned i suppedasen igen (gudskelov) og lever på godt og ondt.
    'Autentisk' tror jeg Lone mere bruger i betydningen 'oprindelig' eller 'gammeldags', dvs. fra før landbruget blev industrialiseret. I deres udgave bliver det en meget idealistisk (og lidt romantiseret) udgave af landbrug, der kræver benhårdt arbejde og mange økonomiske afsavn.
    Egentlig havde jeg mange kommentarer imens jeg læste, men jeg har allerede glemt det meste, så nu får du fred for mig for i dag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, jeg behøver ikke fred, jeg elsker, når I uddyber, tilføjer, korrigerer, funderer, tak :-)
      Jeg tror faktisk at Lone og min mand ender på samme antal arbejdstimer på årsbasis, de gør det bare på to forskellige måder, og det er helt fint for mig.

      Slet
  7. Så mange tanker, - det er ikke nemt at kommentere på ;) Men du sætter altid så meget gang i hovedet, det er dejligt.
    Jeg hæfter mig ved de to P.S.´er: Dine tanker om Anne, - hendes død satte lige lidt perspektiv på tilværelsen. Det er jo ikke sikkert, vi får lov at nyde og give så længe, som vi selv synes, vi har lyst til, eller som andre synes, vi fortjener.
    Og din søns fornuftige opringning. Bare alle skoleelever var så nysgerrige på sproget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva,tak, og nej vi skal på den ene side ikke leve med døden som konstant følgesvend, på den anden side skal vi tænke døden ind som et livsvilkår.

      Slet