søndag, september 06, 2015

Om at kende sig selv og holde af sig selv

Indimellem synes andre, at jeg er for selvkritisk. Indimellem synes jeg selv, at jeg er for selvglad. Men egentlig synes jeg, at det at kigge kritisk på sig selv og ens væremåde kombineret med at kunne anerkende sig selv og ens væremåde giver et godt resultat. Det sikrer, at man ikke bliver hængende i "plejer" men tør sætte sin forståelse af verden på spil og måske dermed blive lidt klogere. Fredagens udbrud af tristhed handlede netop om en erkendelse, der gjorde ondt, men som her på denne solrige søndag på vej til bageren efter rundstykker udmøntede sig i " det er helt ok, Lene, du er jo en, der tør mene og sige noget, og så dummer man sig af og til, det har du lært noget af" Så nu glæder jeg mig til næste uges arbejdsdage, hvor den erkendelse skal prøves af i en ny måde at mene på. For jeg kommer aldrig til at holde op med at diskutere, have meninger og forsøge at få andre overtalt til at se tingene fra min side.

DSC_0172

Måske husker du et indlæg om at se Kender du Typen og tanker det affødte? I går gik det lige den modsatte vej, jeg blev så glad for mit hjem og for at jeg ikke går op i de rette designerting, at indretning for mig handler om hygge og nærvær og ikke så meget om jeg nu bruger økovarer eller Mega Mussel osv. Jeg har lige bestilt seks polske tekrus, fordi jeg er vild med de to, mine forældre købte til os i Polen, og fordi Eva gjorde mig opmærksom på, at dem kunne jeg købe i danske keramikbutikker. Det er hermed gjort, nu håber jeg, de er fremme inden næste lørdag, for så skal de pryde brunchbordet sammen med mine hjemmelavede marmelader, røget vildtkølle, røræg fra egne høns og hjemmebragte oste og rundstykker. Og til aftensmaden får mine sygeplejeelevkammerater vildtsteg og forskellige retter/salater med kartofler fra Store Vildmose. Men igen - det er ikke maden, der gør det, det er snakken og samværet, det skal der være plads til.  Det er min stil, og den er jeg glad for!

Må din søndag være god ved dig.

DSC_0173

13 kommentarer:

  1. Sådan lidt hverdagsydmyghed over for livet er ikke så ringe endda... Som du skriver, man flytter sig lidt hver gang og får (måske) en lidt bredere horisont.
    Her i huset har vi meget lidt design ditogdat. Men arvede møbler blandet med egne indkøb, da noget andet var slidt op. Vi har hverdagsporcelæn og arvestykker, vi glæder os over.
    Vi har gennemgående for meget rod, fordi vi liiiige er igang med et projekt. Men vi hygger os med hinanden og skulle der komme gæster... ja, så kender de os jo!
    Større gæstebud kræver lidt mere planlægning... som du også har gang i!
    Hvor lyder det til at blive en dejlig dag med dine elevkammerater.
    Må vejret nu byde på sensommer, høst og dejlige solskinsdage til alle. Vi trænger sørme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, hverdagsydmyghed er et godt ord :-) jeg nyder de hjem, hvor der er tænkt over indretning, om det er designmøbler eller ej, men jeg lever bedst, som du gør, med ting, der rækker tilbage og ting, vi har købt fordi vi manglede eller holdt af :-)
      Vi trænger i den grad, så lad os håbe.

      Slet
  2. Hvor er du heldig, - nye polske kopper. Jeg glædes over mine hver eneste dag, og det er vel essensen, - at kunne glædes over de ting, som vi skal bruge, også selvom det "bare" er en kop. Du viser forhåbentlig frem, når de kommer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og tak for tippet :--) Du skal nok få dem at se. jeg opdagede på instagram, at en af dine børn også har kopperne.

      Slet
    2. Jeg har smittet nogen stykker med den passion :)

      Slet
    3. Eva, det tænkte jeg nok :-)

      Slet
  3. Du har god stil! Både i forhold til at indrette og til at reflektere over dine handlinger ;-)
    Tillykke med kopperne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, du får mig til at smile :-)

      Slet
  4. Vi er bare os selv, Lene, og det skal hverken andre eller vi selv ændre på. Selvfølgelig er der ting, man fortryder sommetider, men er man aktiv, interesseret i livet, deltagende og meningsfuld (!), skal der vel næsten ryge en finke af panden indimellem.
    Jeg har heller aldrig ærgret mig over ikke at have designertøj eller designermøbler. Jeg har andre prioriteringer, og jeg vil ikke bytte! Jeg er anstændigt påklædt, og jeg er glad for mit hjem. Behøver vi så meget mere?
    Inge udtrykte det på en meget fin måde, første gang hun så Den Stråtækte: "Det her er bare SÅ meget dig og det, du har ønsket dig. Hvor er det dejligt at se". Hun sagde ikke, at hun kunne lide det, og det behøvede hun heller ikke - hun havde forstået hvad der var vigtigt.
    Og det har du også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var en superskøn bemærkning, Inge kom med, for ja det handler jo om at vi føler os godt tilpas der hvor vi er. og tak :-)

      Slet
  5. Nemlig! Skønne krus - skønne dig!

    SvarSlet
  6. Hanne, jeg håber du har ret :-)

    SvarSlet