tirsdag, september 15, 2015

Skolegården

De står foran hinanden, to kamphaner, eller rettere kamphøns. De skændes, de smider ord efter hinanden, de er meget uenige, men egentlig går ordene netop på uenigheden. Pludselig tager de andre i gården parti, C stiller sig op ved siden af A og bruger sårende ord om B, så stiller D sig op med hænderne i siden og forsvarer B med lige så personlige og sårende ord som C. Og så går det løs, og midt i det hele står A og B og kigger på hinanden med lidt skræmte øjne, for hvad skete der her?

Ord er stærke, at have ordet i sin mund er en magtfaktor, man kan påvirke, man kan ændre, man kan gøre andre glade og rørte, man kan såre og ødelægge. Og selv om vi føler, at vi er meget neutrale i vores ordvalg, så sker det ofte, at ordene får en helt anden drejning/mening, når andre læser dem. Derfor er det at skrive blogindlæg heller ikke så ligetil. Det, der lød sjovt og blot var en fundering over ord, bliver pludselig til sprængstof i andres verden, og ens kommentarfelt bliver pludselig en beskidt skyttegravskrig, hvor alle sårer alle, mens de tror, de forsvarer andre.

Nej jeg har aldrig oplevet det her, men lige for tiden læser jeg med hos unge kvinder, hvor en del er mødre. Og forleden læste jeg et indlæg, som jeg godt var klar over handlede om ordene, ikke emnet ordene dækkede, men jeg misforstod helt tanken bag undren i forhold til de to ord. Det var der også andre, der gjorde, og så tog Fanden fat i kommentarfeltet. Begge parter svinede hinanden til. Og først da bloggeren skrev næste indlæg, gik det op for mig, at det faktisk var med modsat fortegn, at hun havde undret sig. Når hun undrede sig over ordet halvmaraton, så skyldtes det ikke, at hun syntes de, der løb, smykkede sig med lånte fjer fra maratonsuset, men det at hun syntes, de var så seje, så de burde have deres helt eget ord for den bedrift, de havde udført. Og når hun undrede sig over ordet pseudotvillinger, så skyldtes det ikke, at hun mente, de legede tvillingemødre uden at være det, men at hun faktisk mente, at det alt andet lige måtte være sværere at have to børn så tæt på hinanden, og dog alligvel forskellige, så det skulle ikke kaldes pseudotvillinger, men måske sit eget ord?

En anden blogger kom så på banen hos sig selv og gav sig til at fundere over vore reaktioner, når vi læser blogindlæg. Hun kom frem til det, som jeg er blevet belært om gennem hele min uddannelsesrejse, nemlig at det handler om konteksten. Kontekst betyder sammenhæng hvori noget indgår, optræder el. finder sted. Så når jeg læser noget om pseudotvillinger, så det faktum at mine børn defineres som pseudotvillinger i pædagogisk henseende, gør at jeg læser teksten på en helt anden måde og jeg lægger andre værdier og holdninger ind i det, jeg læser, og måske derfor ikke opfatter bloggerens mening. Så den anden blogger griber fat i egen og andres barme og opfordrer alle til at forsøge at læse teksten som det, man tror, blogskribenten mente, før man kommenterer.

Sådan nogle tanker rumsterer i min hjerne tidligt om morgenen, mens jeg brygger te, som i dag drikkes af en af mine nye krus. Jeg har fridag i dag, men jeg inddrager nok nogle timer til arbejdstid, for resten af mine arbejdsdage er godt fyldt op. Det er helt ok med mig, først skal jeg dog have smurt mad, LOOPe og til tandlæge. God tirsdag til dig.

P1030780

10 kommentarer:

  1. Det er lidt skræmmende, så hurtigt en minikrig kan blive sat i gang, men så længe der er tre mennesker i verden, vil der desværre nok være ufred.
    Det gode ved denne [skriftlige] form for sociale medier er, at man har al den tænketid, der skal til, inden man fyrer en kommentar af.
    Det er der så desværre mange, der ikke helt har fundet ud af ...
    De fleste kommentarer behøver dog ikke lang tids omtanke, men hvis man af en eller anden grund har følt sig provokeret, er det en rigtig god ide at tænke en ekstra gang, inden man få brændt et eller andet af, man ikke burde. Oftest vælger jeg at holde mig helt væk - det ændrer jo ikke på noget, at jeg er uenig.
    Det er dog min overbevisning, at der er nogle, der sidder og bruger al deres tid på at genere andre med deres giftige pen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er skræmmende, at selv små ting kan udløse grumme reaktioner.
      Man skal virkelig tænke sig om, før man skriver. jeg kan godt lide at uenighed kommer til udtryk, fordi jeg bliver klogere af det, men det har en tendens til at accelerere.

      Slet
  2. Ja konteksten er SÅ vigtig, samtidig er det en rigtig god ide at tænke sig grundigt om før man fyrer løs på skrift, det er så utrolig nemt at mistolke.
    God tirsdag hos dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, ja konteksten er jeg blevet meget mere fokuseret på i en diskussion, for vi tolker fra hver vores ståsted, så skal vi blive enige om at være uenige, skal vi vist tage udgangspunkt i de ståsteder.

      Slet
  3. Man skal tænke sig så godt om, inden man trykker send til enten en kommentar hos andre eller et indlæg på egen blog.

    Jeg går med en lyst til at skrive et indlæg om de skriftlige kompetencer i flygtningedebatten. Det er mit indtryk, at nejsiden ikke er i stand til at formulere sig korrekt på skrift. Jeg tør bare ikke skrive indlægget, for hvad nu hvis jeg selv laver fejl? Så bliver det bare til det med at kaste med sten, når man selv bor i et glashus, og det kan der jo være noget rigtigt i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, man skal tænke sig meget om, det glemmer jeg nogen gange.
      Jeg kan godt forstå dine betænkeligheder, jeg har valgt helt at lade være med at udtrykke mig på skrift om den ulykkelige situation.

      Slet
  4. Jeg undrer mig til stadighed over, hvor let folk finder den helt hårde retorik frem. Faktisk har jeg været med i en del strikkegrupper på facebook, og det er HELT utroligt, hvad nogen kan finde på at skrive i kommentarer om acrylgarn, billeder, opskrifter eller andre forholdsvis uskyldige ting. Jeg har simpelthen meldt mig ud igen.
    I det hele taget er det "krænkelsens årti". Mange vælger at blive krænkede over små og store ting, og de lider ikke i stilhed. En del af mig-mig-mig-kulturen.

    En dejlig koppe-samling du har fået dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg undrer mig også.
      Jeg fryder mig over den samling, hver gang jeg går forbi skabet :-)

      Slet
  5. Et emne jeg jævnligt tænker over. Ikke kun det skrevne. Jeg er en af dem der tænker (lidt/alt for meget og altid). Glemmer at lytte og lagre tankerne, og dog. Jeg kan have skrevet noget helt uforståeligt (glemte ord og sætninger), kan gøre det samme når jeg taler, altså glemme ord og sætninger (de var i tankerne).
    Ved ikke om det var til at forstå det jeg skrev, prøvede, og har læst det gennem flere gange.
    Jeg kan begå denne "brøler" både i skrift og tale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg forstår, og det må være svært, når nu tankerne og ordene var i tankerne, at de ikke altid kommer med ud.

      Slet