torsdag, oktober 29, 2015

Lykken er, at det bliver tidligt mørkt, for

    P1030950
  • så kan jeg tænde levende lys.
  • så kan jeg nyde min eftermiddagste sammen med den arbejdsomme landmand i det bløde skær.
  • så kan jeg med god samvittighed sige, at vintertid er lig med dvaletid og dermed gå ned i tempo. Det sidste er så ikke noget problem, for når jeg tænker på, hvad jeg nåede, da jeg havde to skolebørn i indskolingen, og så det jeg når nu, hvor jeg kun har os to, så undrer jeg mig såre over den manglende energi.
  • så er det varsel om, at snart må jeg finde juleCDerne frem og liste dem ud i bilen til de mørke køreture frem og tilbage til sygehuset.
  • så bliver alt omkring mig så hyggeligt, jeg elsker mit hjem, både om sommer og vinteren, men nok allermest om vinteren.
  • så nærmer vi os tiden med sne (ikke lige nu og ikke for meget, men i tilpasse doser)
  • så nærmer vi os november, hvor jeg får set begge mine børn på en gang, jeg har ikke set dem siden først i august. Heldigvis kommer datteren hjem i denne weekend og jeg snakker jævnligt med sønnen.

Nå, jeg hygger lige videre med strikketøjet, stearinlys og tedrikning. Aftensmad? Der er vist en rest, der går godt sammen med rugbrød, spejlæg og en landmand, og så er der masser af havregryn til havregrød til en sygeplejerske, mon ikke vi kan klare os med det? 

God torsdag til dig.

    P1030953

12 kommentarer:

  1. Jeg er fan af lyset og åbne døre og vinduer, men jeg nyder nu også mørket, men ikke med stearinlys, jeg er ikke vild med at de snupper ilten og alt bliver så sort - jeg har købt el-lys, men de kræver godt nok mange batterier.
    Velbekomme - I skal nok blive mætte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, da vi sjældent er i det samme rum hele aftenen, så er lysene kun tændt kortvarigt, og jeg har helt ærligt aldrig oplevet det med at alt bliver sort. El-lys er geniale, jeg har købt nogle ned til min far og vi bruger dem på sygehuset. Og tak, vi bliver mætte og så må jeg gnave nogle gulerødder, så jeg får lidt grønsager :)

      Slet
  2. Sommer og vinter har jo hver deres charme, og jeg ville ikke undvære nogen af delene. Bare vil jeg helst ikke have masser af sne. Kun lidt ...
    Hvad energien - eller mangel på samme - angår, så skal vi nok bare se i øjnene, at vi ikke er 20 år længere, og at der er en grund til, at man skal have sine børn, inden man bliver for gammel :-)
    Jeg skal have så meget lys, når jegt strikker, at det er spild også at have stearinlys tændt. Faktisk er jeg ikke særlig god til stearinlys i hverdagen, og jeg kan oven i købet glemme at tænde dem, når vi har gæster, hvilket altid irriterer mig voldsomt, når jeg så kommer i tanke om det, når de er gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg vil også gerne have alle årstiderne, men ofte ser jeg kun klager over den mærke tid, så jeg satte mig for at finde de positive :-) Og som du nok ved, elsker jeg sne.
      Vi har sjældent stearinlys tændt udover den time om eftermiddagen, men jeg elsker det.

      Slet
  3. Det var dog en vældig masse positive ting du kan finde ved det lange mørke, vi går i møde. For en gangs skyld er jeg slet ikke enig med dig (men det skal jo ske engang imellem). Rent teoretisk kan jeg godt se, du har ret, men det går slet ikke med mit sindelag. Den mørke tid giver mig lyst til at gå i dvale/hi, og det er ikke særlig sundt for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, og det er helt i orden, jeg ved jo godt at for nogle er den mørke tid med til at skubbe til sindets mørke.

      Slet
  4. Jeg går på efterløn lige om lidt, så jeg glæder mig til at hygge med min mekaniker både med og uden levende lys. Kan godt mærke at jeg er brugt efter en lang sæson med meget at gøre både på arbejde og især hjemme i haven, så nu trænger jeg til at drosle lidt ned og nyde de indendørs sysler. Og sne må der gerne komme i rimelige mængder nu når jeg ikke SKAL ud af døren. Mætte skal I nok blive, det er utroligt hvor langt man kan komme med rester og lidt havregrød :-D God aften til dig og landmanden fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Jensen, tak :-) Og held og lykke med dit nye liv, og den mørke tid er god til at drosle ned i.

      Slet
  5. Der er mange dejlige ting ved den kommende tid. Bare ikke lige sne!
    Når vi kommer på den anden side af julen, så må det gerne blive forår. Sidste år mærkede jeg for første gang, at den lange mørke tid generede mig. Men ikke FØR jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, selv om jeg skal køre og nogen gange er afhængig af min mands vilje til at hjælpe det kommunale snerydningshold, så elsker jeg sne alligevel :-)
      Jeg kan sagtens genkende den med at det mørke bliver mørkere når vi er midt i januar. Jeg mener selv at masser af sne på det tidspunkt er med til at lyse op :-)

      Slet
  6. Hver årstid sin charme.
    Jeg har manglet en sommermåned i år!! Det er blevet alt for tidligt efterår, men så har vejrguderne været så venlige at give os en smuk oktober - med rig mulighed for at opholde sig ude.
    Jule CDere - jeg elsker dem. Jeg har smuglyttet i et par uger nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, jeg kan godt følge dig i savnet af en sommermåned, men det smukke efterår fik os næsten til at glemme det.
      du er da værre end mig, jeg venter til midt i november, men så kommer de også med ud i bilen :)

      Slet