tirsdag, oktober 06, 2015

Nogen gange

  • kan jeg godt føle mig i symbiose med småbørnsmødre, der længes efter deres nattesøvn, men også kun nogen gange. For hvor de har et lille barn omkring benene hele dagen, har jeg kun mig selv til at spænde ben for mig. Egentlig går det med søvnen ret godt, jeg går åbenbart bare mod strømmen, så hvor andre kan nøjes med mindre søvn, når de bliver gamle, er jeg tilsyneladende ikke gammel nok eller ? Jeg har i hvert fald brug for mere søvn.
  • undrer jeg mig over kroppen, den ter sig mærkeligt. Min hud valgte at takke for deltagelsen ved sorterbordet søndag med et kæmpe irritationsudslæt på maveskindet. Lægetjek og blodprøvetjek konkluderede, at det måtte være tryk/gnidrelateret. Jeg skal helst have stolen helt tæt på sorterbordet for at kunne nå de fjernesttrillende kartofler på rullebåndet. Det betyder, da stolen ikke er til at flytte med, når først man sidder på den, at jeg skal mase mig ind mellem sorterbord og stol og konstant har tæt kontakt med sorterbordets kant. Det er der ikke noget nyt i, det har jeg altid haft i alle de år, jeg sorterede kartofler fra september til maj. Min hud er åbenbart blevet sygeplejerskesart.
  • kan sådan en træt tirsdag morgen alligevel få smilet frem. Jeg bagte boller og fik besøg. Det er arbejdsrelateret, min projektgruppe mødtes for første gang, og jeg har ledelsens velsignelse til at vi mødtes her, her var mere ro end på arbejde. Jeg havde egentlig fridag og konverterede den til arbejdsdag, det samme gjorde min anden kollega og tredje kollega blev taget ud af dagholdet (bare rolig, vi får vores løn for dagen).  Vi har haft en god dag sammen og fået sat ord på de næste måneders arbejde
  • drømmer jeg om at sætte mig i frisørstolen og sige: bare klip mig helt korthåret. Sådan går det nok ikke her om en time, det bliver vist mere: bare som det plejer at blive klippet.

Nogen gange er hverdagen sådan lidt småkedelig, men det er faktisk en gave jeg skal huske at skønne på. Småkedelige hverdage er der andre, der ville ønske, at de havde.  God tirsdag til dig.

P1030400

14 kommentarer:

  1. Du har ret; nogle mennesker ville sætte stor pris på småkedelige hverdage. Ikke godt med sygeplejerskesart maveskind, når man skal være landmandskonesej. Måske er det dit tøj, der har generet dig eller vaskepulveret - eller hvad ved jeg? God maveskindsbedring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, fruen i midten, vaskepulveret har været det samme gennem mange år, så det tror jeg ikke. Men min hud føles lettere irriterbar generelt.

      Slet
  2. Småkedelig hverdag - ja tak det ville være fint!

    Det lyder som et fint møde med projektgruppen. Det er dejligt at mødes om noget man er fælles om, og det er I jo da i den grad. I har nogle spændende måneder foran jer. Jeg glæder mig til at læse mere om projektet. Held og lykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det forstår jeg. Og tak :-)

      Slet
  3. Kedelige dage er okay - bare der også er de interessante indimellem, og det er der jo.
    Jeg har også fået et større søvnbehov, men det tilskriver jeg min kræftbehandling, for det kom i forbindelse med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, en god blanding må der gerne være. Og hvad der skyldes det øgede søvnbehov har jeg inden ide om, men skulle jeg følge min krop skulle jeg nærmest gå i seng senest kl 20 og det er da kedeligt ;-)

      Slet
  4. Det er nu ikke ordet "kedelig", jeg tænker på, når jeg hører om din hverdag.
    Hvor underligt med det udslæt.

    Det er da lidt spændende, hvordan det så gik med håret..... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja meget underligt med det udslæt.
      Og håret blev som det plejede :-)

      Slet
  5. Jeg hængte mig ved dine tanker om søvn og de gamle har behov for mindre søvn.
    Jeg har også behov for mere søvn end dengang med hjemmeboende/mindre/baby børn, får jeg ikke mine godt 8 timer, vælter min dag ved meget små forhindringer. Jeg har valgt at sige, så er jeg jo ikke gammel, jeg er i min anden ungdom, for dengang som ung og hjemmeboende, mindes jeg nogle sætninger, omkring mit store søvnbehov :-) (det var mine forældre ikke jævnaldrene - de sov lige så meget som jeg gjorde).
    Nogle dejlige dage og langt fra kedelige i mine tanker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, enig, vi kan jo ikke være gamle, når vi har brug for megen søvn :-)

      Slet
  6. Jeg bliver straks praktisk og tænker om der er noget at gøre mod sart maveskind... kan bordkanten beklædes med blødhed? Kan maveskindet? Er der forskel på hvilke materialer du har mod huden? Eller må du bare finde dig i det? Kedeligt i hvert fald.

    Og spændende om håret bliver det samme. Jeg har gjort det de sidste gange - forsøgt at sige klip bare kortere, og det er blevet kort, men ikke helt så kort som jeg prøvede at lægge op til. Nu er jeg ved at nå dertil, hvor det gerne må blive lidt længere, lidt mere som det plejer - for plejer er nu også meget rart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, gode tanker, men det er først for en uge siden at det skete og så altså endnu værre anden gang. Jeg føler min hud generelt er mere sart, men ikke noget jeg kan se, blot fornemme.
      Jeg turde ikke, den frisure jeg har er dejlig nem at sætte, så sådan blev det :-)

      Slet
  7. Nemlig: Klip! Jeg er nærmest plysset på det meste af hovedet for tiden - dejligt! Men du er nu fin med pagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det blev kun til en kortere udgave af pagehåret, og min page kan heldigvis ikke sammenlignes med Marens pagehårkvinde, det siger min datter :-)

      Slet